REGNSKAB: De svenske mælkeproducenter får deres krav igennem, så de ekstraordinært modtager 50 millioner kroner på grund af den lave kurs på den svenske krone.
Det var et dramatisk og historisk 2008 for Arla. Sådan præsenterer Arla selv sin årsrapport, der i går blev godkendt af repræsentantskabet i Halmstad i Sverige.
I rapportens forord lyder det fra direktør Peder Tuborgh, at 2008 var resultatmæssigt et rekordår, idet Arlas indtjening pr. kilogram andelshavermælk var 2,82 danske kroner mod 2,47 kroner i 2007.
- Nøgletal i Arla Foods' regnskab viser fald på flere områder, men som andelsselskab har vi besluttet at holde en løbende høj udbetaling til ejerne. Hen imod årets slutning blev vi dog mødt af stadigt mere pressede priser. Verdensmarkedet for mælk vendte fra underskud til overskud, konkurrencen blev hårdere, og vores andelshavere oplevede, at de rekordhøje mælkepriser faldt som et resultat af den tiltagende finanskrise, lyder det videre fra Peder Tuborgh i forordet.
Fra formand Ove Møberg er konklusionen for 2008 meget enslydende med direktøren.
- Endnu et år med kraftige udsving på verdensmarkedet er gået. Denne gang begyndte det i dur, men sluttede i mol. Vi har lagt grunden til et omstillingsparat selskab i tættere dialog med andelshaverne og med det rette fokus på fremtiden, samt tydelige og vigtige prioriteringer, lyder det.
Elendig svensk krone
En af de ting, der op til godkendelsen af årsrapporten har været meget fokus på, er den ringe svenske krone, der i slutningen af 2008 for alvor dykkede, og i øjeblikket er kun er 64,7 danske øre værd.
Den svenske forening LDM Sveriges Mjölkbönder - som er Sveriges svar på Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter - har herefter været ude at lægge pres på Arla, da de følte sig snydt. De mente, at de danske andelshavere fik 50 øre mere pr. liter mælk end de gjorde på grund af den lave svenske kurs.
For at komme svenskerne til undsætning har Arla derfor i ellevte time lavet en ny model til at kurssikre mælkeproducenterne i både Danmark og Sverige, men reelt giver modellen de svenske mælkeproducenter ekstraordinært 50 millioner kroner ekstra.
Den nye model til beregningen af kursreguleringen betyder, at der nu udregnes en gennemsnitskurs to år tilbage i tiden - i modsætning til tre år tilbage i tiden, som det før var tilfældet. Desuden er det bånd, som kursen kan svinge inden for, udvidet til fra 1,5 procent til 2,25 procent.
Koster 10.000 kroner
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har ikke ønsket at kommentere den nye model, der blev debatteret på repræsentantskabsmødet. Men ifølge en velunderrettet kilde, som Effektivt Landbrug har talt med, er der ikke just tilfredshed med Arlas pludselige forslag til en ny model, som kommer til at koste hver dansk mælkeproducent gennemsnitligt 10.000 kroner årligt.
Bestyrelsen skal tage stilling til modellen inden 1. april.
Arlas regnskab sluttede i øvrigt skuffende i et plus på 556 millioner kroner, hvilket var 350 millioner kroner lavere end forventet.