Fortsat konkurrencedygtig mælkeproduktion

Sikring af dyrevelfærd har en positiv effekt både på den primære drift og på markedsføringen af vore produkter. Det har været Dansk Kvægs udgangspunkt for arbejdet i arbejdsgruppen om malkekvæghold og dyrevelfærd.

Sådan indleder rådgivningschef Henrik Nygaard, Dansk Kvæg, et indlæg om forslagets økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser på kvægkongressens anden dag.

- Lovforslaget øger kravet til arbejdsindsats og styring, og dermed har det også en omkostningsmæssig effekt. Ved nybyggeri kan den minimeres og måske elimineres. Ved renovering vil der være forskellige muligheder for at minimere effekten, og der vil fremkomme kompensation ved forbedring af sundhed, foderudnyttelse, ydelse og tilvækst, vurderer Henrik Nygaard.

Kan sikre løft
- Under forudsætning af, at vi får frihed til at vælge græsning for både køer og kvier samt lange overgangsordninger, er der mulighed for at sikre et velfærdsmæssigt løft for sektoren, en funktionel hverdag for kvægbrugerne og en fortsat konkurrencedygtig mælkeproduktion, siger rådgivningschefen.

- Vi har kun haft to ultimative krav i arbejdet. Dels frihed til valg af græsning for køer og kvier, og dels har vi forlangt lange overgangsordninger for at sikre økonomisk overlevelse, for de, der er i business i dag, siger Henrik Nygaard.

- En af de konklusioner, arbejdsgruppen har kunnet drage er, at de forslag til regler, der er fremsat i rapporten, efter flertallets opfattelse vil sikre et løft af dyrevelfærden for det danske malkekvæg, hvad enten dyrene går ude eller inde. Flertallet i arbejdsgruppen er samtidig af den opfattelse, at det er velfærdsmæssigt forsvarligt at opstalde malkekøer hele året i stalde, der lever op til de nye regler. Det er det, der er grundlaget for friheden til at vælge græsning, forklarer han.

Produktivitetsforøgelse
Lovforslaget betyder en meromkostning på cirka 4.000 kroner pr. ko ved nybyggeri. Det er forhold vedrørende dyrenes behov for hvile og motion, samt indretning til kælvningsforberedelse, kælvningsforløb og højtydende nykælvere.

- Merinvesteringen til disse fire områder kan måles, men der kompenseres delvist ved produktivitetsforøgelse og kvalitetsløftet, vurderer han.

- Et lovkrav om græsning kræver investering i drivveje, tunneller med mere på i alt 4,5 milliarder kroner. Vi ved samtidig, at ydelsesniveauet reduceres pr. ko og udbytteniveauet i græsmarken falder også. Det vil fjerne 31 procent af driftsresultatet målt på 2007-niveau, og da mange ikke kan leve op til kravene, vil det afvikle mindst en tredjedel af de nuværende bedrifter og sætte den naturlige struktur- og teknologiudvikling i stå, understreger Henrik Nygaard.

Overgangsordninger nødvendige
Hvis alle arbejdsgruppens forslag skal gennemføres uden overgangsordninger, løber reinvesteringerne op i cirka 14 milliarder kroner eller 26.000 kroner pr. ko.

- Det vil afvikle sektoren. Driftsresultatet vil blive reduceret med 42 procent målt i forhold til 2007-resultatet. Det er derfor, at kravet om lange overgangsordninger er rimelig. Det er der enighed om i arbejdsgruppen, slår han fast.

Overgangsordningerne skal gælde for alle eksisterende bedrifter samt for de bedrifter, der er under etablering.

- Men det kan blive en udfordring, at få 20-årige overgangsordninger gennem Folketinget, tilføjer rådgivningschefen.

Forandringer i flere tempi
- De simple driftsmæssige forandringer samt krav uden væsentlig økonomisk belastning kan indføres efter to år, siger han og nævner blandt andet komfort i form af børster til køer og kvier, en ko pr. ædeplads ved restriktiv fodring, kælvningsforberedelse samt nykælvere, græsning for køer i bindestalde, narresutter ved mælkefodring samt kloveftersyn og –behandling.

De meget velfærdsmæssigt givende, men omkostningstunge krav indføres efter 10 år. Henrik Nygaard peger blandt andet på sygebokse til køer og ungdyr samt kælvningsbokse og ko-kalv samvær. De ekstremt omkostningstunge krav indføres efter 20 år. Det er for eksempel dimensioner på senge og gange, totalarealer og luftrumfang i stalde.