Kimtallet har i mange år været faldende i Danmark, men den tendens er vendt. Flere og flere mælkeproducenter oplever et højere gennemsnitligt kimtal.

En af årsagerne til denne udvikling er den større andel af mælk fra besætninger, der malkes med malkerobotter.

- Vi står over for nogle store hygiejnemæssige udfordringer i takt med, at antallet af automatiske malkesystemer stiger, fastslår specialkonsulent Carl Oskar Paulrud, Mejeriforeningen.

- Årsagen er blandt andet, at robot-malkesystemer er teknisk meget avancerede, for eksempel med forskellige typer magnetventiler, som skal styre mælken de rigtige steder hen. Der giver risiko for betydeligt flere svigt under rengøringsprocesserne end på konventionelle malkesystemer, forklarer Carl Oskar Paulrud.

Krav om hurtig handling
Han understreger, at det er vigtigt at tage disse problemer alvorligt, og at der skrides til handling, så snart kimtallet begynder at stige. Det er nemlig tegn på, at noget er galt med mælkekølingen og/eller rengøringen af malkesystem og mælkekøletank.

- Kimtallet holdes jo nede ved at forhindre dannelse af belægninger i systemet og køle mælken ordentligt, siger mejeriforeningskonsulenten.

Han føjer til, at det ikke kun er på bedrifter, hvor der malkes med robotter, at der er noget at komme efter. Generelt er fejldimensionering nemlig et hyppigt forekommende problem i forbindelse med alle typer malkesystemer. Især de steder, hvor malkeanlæg, vaskeudstyr og mælkekøletank er leveret af forskellige firmaer. Her kan der opstå problemer med at få tingene og installationerne til at fungere optimalt sammen.

Højere kimtal med robotter
- Men selv om fejldimensionering kan forekomme i alle typer malkesystemer, kommer problemerne tydeligvis mere til udtryk på bedrifter med robot-malkning. Her har mælken ofte et noget højere kimtal end mælk fra besætninger, der malkes på konventionel vis. Mælk fra besætninger med malkerobotter har således et gennemsnitligt kimindhold på 11.600 kim pr. milliliter mod 7400 for besætninger, der malkes konventionelt, fortæller Carl Oskar Paulrud.

- Når vi taler om fejldimensionerede anlæg, er der meget ofte tale om underdimensionering af vandforsyningen til både malkeanlæg og køletank. Det betyder, at der simpelthen er for lidt vand til rådighed til at vaske anlægget. Ofte er der for lidt varmt vand til rengøringsprocesserne, forklarer han.

Vandvarmere kalker til
Elektriske vandvarmere har det desuden med at kalke til, så de får mindre og mindre kapacitet, efterhånden som tiden går. Et andet eksempel på utilstrækkelig vandforsyning er, når der er monteret vandvarmere, som oprindeligt var store nok, men som ikke mere slår til kapacitetsmæssigt, fordi besætningen for eksempel er vokset til det dobbelte antal køer.

I andre tilfælde ses for små rørdimensioner, så vaskeautomaten ikke fungerer optimalt på grund af utilstrækkelig vandforsyning. Særlig uheldigt er det, hvis det samme vandrør samtidig skal levere vand til andre formål, eksempelvis en højtryksrenser.

Anbefaler separate vandvarmere
- Generelt anbefaler vi, at der installeres separate vandvarmere til de forskellige formål. På den måde undgår man problemer med for lidt varmt vand, hvis et par medarbejdere for eksempel tager brusebad samtidig med, at en anden medarbejder skal bruge varmt vand til rengøring af kalveskåle, forklarer Paul Oskar Paulrud.

Et årligt check af kølesystemet er lovpligtigt, og det skal vel at mærke foretages af en fagmand. Derudover er løbende check af hygiejnen vigtig.

Er mælkekøletanken ren?
- Hold løbende øje med, at mælkekøletanken er ren efter hver vask, det vil sige fri for synlige belægninger. Læg også mærke til, om det svinder i dunken med rengøringsmiddel og desinfektionsmiddel, og gennemgå vaskeautomatens funktioner - eventuelt sammen med en af Mejeriforeningens kvalitetsrådgivere, lyder rådet fra Paul Oskar Paulrud.

Han henviser til en særlig hjemmeside under Mejeriforeningen - www.maelkekvalitet - hvor der blandt andet ligger pjecer med nyttig information om kimtal og rengøring af malkeudstyr samt anbefalinger til kontrolpunkter.

Et samarbejde mellem en række danske og svenske mejerier, udstyrsleverandører, Dansk Kvæg og Mejeriforeningen har set dagens lys under titlen Teknik på gården – malkning og opbevaring.

Det nye teknikforum er desuden lige på trapperne med en hjemmeside, som blandt andet indeholder relevant lovgivning, anbefalinger og branchekoder for malkehygiejne, og som forventes at være tilgængelig i sommeren 2009.

- Målet med samarbejdet er blandt andet at sikre, at fremtidige malke- og køleinstallationer overholder gældende lovgivning og mejerikrav, og at installationerne udføres på en måde, så der opretholdes et godt hygiejnisk design, fortæller specialkonsulent i Mejeriforeningen, Paul Oskar Paulrud.

- Udstyrsleverandørerne har udvist stor interesse for dette samarbejde, og de har udført et godt stykke arbejde i arbejdsgrupperne. Det er vi utroligt glade for i brancherne, tilføjer han.

Dækker 90 procent af markedet
Mejeriforeningen anslår, at de medvirkende udstyrsleverandører dækker cirka 90 procent af det danske marked. Derfor anbefaler Mejeriforeningen nu, at mælkeproducenter ikke benytter udstyrsleverandører, der ikke vil deltage i samarbejdet eller efterleve de krav og anbefalinger, som nu er ved at være oparbejdet og aftalt mellem udstyrsleverandører, brancher og mejerier.

- I Teknik på gården arbejder man på at løse diverse problemer i forbindelse med malkning, køling og vask. Det skal blandt andet sikres via korrekt opbygning og dimensionering af anlæggene. Desuden arbejdes der med en ide om at få indført en regel om, at folk, der servicerer malke-, køle- og vaskeanlæg, skal have et særligt certifikat til det, oplyser Carl Oskar Paulrud.

Det dansk/svenske teknikforum er desuden lige på trapperne med en hjemmeside, som blandt andet indeholder relevant lovgivning, anbefalinger og branchekoder for malkehygiejne, og som forventes at være tilgængelig i sommeren 2009.