Endnu en markant kvinde i toppen af det sjællandske landbrug har nu sagt farvel til foreningsarbejde på højeste plan. Danske Deltidslandmænds næstformand, Grethe Rasmussen, vil fremover koncentrere sig om at hjælpe med at bygge familiens nye virksomhed op.

- Ud over at vi har det her lille landbrug på 17 ha, så startede min mand, der er ingeniør, for sig selv som konsulent for kort tid siden. Og det er gået så bragende godt, at fruen er blevet bedt om at komme hjem og arbejde i firmaet. Jeg arbejder allerede stort set på fuld tid, så jeg kommer ikke til at kede mig, fortæller hun.

Så fremover bliver der mere tid om aftenen til både familie og fritidsinteresser for Grethe Rasmussen, hvis bestyrelseskarriere startede længe inden hun flyttede til gården i Fuglebjerg.

Det gik stærkt
- Det startede, da jeg fik børn, hvor jeg gik ind i forældrebestyrelsen i vuggestuen og ret hurtigt blev formand. Så blev jeg også formand for børnehavens bestyrelse. Og da vi flyttede herned i 1996, blev jeg opfordret til at stille op til skolebestyrelsen og blev formand der.

I 1998 blev hun medlem af Sjællandske Familielandbrugs bestyrelse og kom ad den vej ind i det landsdækkende bestyrelsesarbejde, inden hun blev valgt som næstformand i Danske Deltidslandmænd i 2005.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, der sker. Jeg forstår ikke altid, hvorfor det skal være mig. Jeg prøver nogle gange at holde min kæft, men det hjælper ikke. Det er vel fordi, man gerne vil udrette et eller andet og gøre en forskel, mener hun.

Bedre dagpengeregler
Grethe Rasmussens tid i Danske Deltidslandmænd har budt på mange kampe for at ændre urimelige vilkår for de små jordbrugere – både udadtil og indadtil.

I 2005 lykkedes det blandt andet at få ændret dagpengereglerne, der hidtil havde stillet deltidslandmænd ringere end andre.

- Hvis man havde et landbrug og var lønmodtager og blev arbejdsløs, kunne man kun få dagpenge i et halvt år, hvor andre kunne få i op til fire år. For man skulle ikke gå hjemme og passe sit landbrug på dagpenge. Vi syntes det var uretfærdigt, for man skulle jo i forvejen fratrække hver en time, man brugte på sit landbrug. Nøjagtigt som hvis man havde en avisrute ved siden af dagpengene, så skal det også trækkes fra. Hvorfor skulle vi stilles anderledes? Spørger hun.

Reglerne blev ændret, så landmændene i dag stort set er ligestillet med alle andre grupper, og også på skatteområdet er det i perioden lykkedes at rykke ved reglerne, så deltidslandmænd med underskud fortsat kan fratrække deres udgifter i henhold til virksomhedsskatteordningen.

Stærkere rådgivning
Indadtil er det lykkedes for organisationen at styrke den rådgivning, som de små landmænd har brug for.

- Det var svært for deltidslandmænd at få rådgivning, som var tilpasset både i forhold til behov og pris. Der var en lidt negativ holdning over for os. Så vi kæmpede for accept af, at vi også har brug for rådgivning. I forbindelse med organisationsændringer på Landscentret i Skejby kom der så en markedschef, som har fået sat gang i rigtig meget for deltidslandmændene. Det har virkelig rykket, siger Grethe Rasmussen.

Hun peger på, at der fortsat er noget at kæmpe for, både politisk og organisatorisk for deltidslandmændene, der ikke altid respekteres fuldt af kollegerne i Dansk Landbrug.

- Der er jo nogle af de store landmænd, som slet ikke mener, at Dansk Landbrug skal beskæftige sig med deltidslandmænd, og det synes jeg er fuldstændig forfejlet. Så det er stadig vigtigt at arbejde for den gensidige respekt mellem grupperne i landbruget. Der vil blive større behov for, at deltidslandmændene får større repræsentation i Dansk Landbrugs bestyrelse, siger Grethe Rasmussen.