Ny økologiformand vil samle kræfterne
ÅRSMØDE: Uffe Bie vil blandt andet bruge sit hverv som økologisektionens formand til at nedbryde skel.
På Dansk Landbrugs Økologisektions årsmøde i går blev Uffe Bie valgt til ny formand, og ny næstformand blev Michael Svane, Roskilde. Hverken Gert Holst Hansen, som har været formand i tre år, eller næstformand Johannes Nebel, ønskede at fortsætte på posterne.
Sektionen skal samles
- Jeg har selv været meget landboforeningsmand, men jeg tror, min største opgave er at få nedbrudt de skel, der har været mellem Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug. Min opgave er at samle Økologisektionen. Den skal fungere for både de store og de små producenter. Alle skal føle sig hjemme og godt tilpas, sagde Uffe Bie umiddelbart efter valget.
- Der er kommet nogle rigtig gode kræfter ind, og jeg ser frem til at arbejde med en rigtig spændende bestyrelse om at tilgodese økologernes interesser i Dansk Landbrug, tilføjede han.
- Vi skal bruge de teknologiske løsninger, der findes, sagde Uffe Bie lidt tidligere i sin valgtale. Han er kendt som er en varm fortaler for at bruge kønssorteret sæd i de økologiske besætninger.
Under den politiske drøftelse på årsmødet kom mulige skillelinjer mellem de mere idealistisk og ideologisk indstillede økologer på den ene side og de mere produktionsorienterede på den anden side, ikke tydeligt frem.
Ejerforhold og mangfoldighed
- Økologiarbejdet er blevet reorganiseret og styrket ved ændringen fra at være et udvalg til en sektion. Vi har styrket sekretariatsfunktionen og har udarbejdet ny strategi og arbejdsprogram, sagde den afgående formand, Gert Holst Hansen, blandt andet i sin beretning.
- Nye ejerformer i økologien kan bidrage til at løse udfordringer som generationsskifte, ejendomsstørrelser og problemer med kapitalkravene. Vi vil gerne skabe mangfoldighed ved nye samarbejdsformer, og vi vil stimulere multifunktionalitet og produktudvikling på bedrifterne, sagde Gert Holst Hansen.
- Dansk Landbrug er i fuld gang med at diskutere dette problem og forskellige former for samarbejde. Det er noget, som alle er optaget af for tiden, tilføjede han.
Økologisk drift er klimapolitik
- Dansk Landbrugs Økologisektion bakker op om Dansk Landbrugs generelle politik vedrørende sundhedstjek og politik efter 2013, men der skal sikres tilstrækkelige midler til at understøtte økologien gennem modulation og hvis der er for få midler, bør artikel 68/69 tages i brug, hed det videre i beretningen.
- Økologi skal i højere grad inddrages som et natur- og miljøpolitisk redskab, og økologerne skal have betaling for nogle af de samfundsmæssige goder, der leveres forklarede Geert Holst Hansen.
- Økologi skal også være en vigtig del af klimapolitikken. Her har vi en stor opgave. Med hensyn til CO2-regnskab bidrager vi positivt, men vi kan nok gøre det endnu bedre, vurderede han.
De danske særregler
- Tidligere har man fortolket EU’s økologiregler forskelligt i forskellige lande. Fremover vil man have mere ensartede regler, og vi kan se frem til en betydelig mere ensartet praksis. Vi kan ikke mere lave nationale særregler men godt have private regelsæt. De vigtigste ændringer, i forhold til de danske særregler, er, at kontrolmyndighederne ikke har så stor betydning længere, sagde Johannes Nebel i sin del af beretningen.
- Vi er i gang med en proces. En del af de danske særregler kan videreføres – meget tyder på, at det, der handler om miljø, kan videreføres – en anden del er ikke så væsentlige, men vi kan ikke give en facit på det nu, fortsatte han.
MB-ordning og brancheaftaler
- En mulighed er at fastholde loftet på 140 kilo kvælstof og eventuelle andre krav, for eksempel til dyrevelfærd, som en del af MB-ordningen. Brancheaftaler kan sikre, at de store virksomheder kræver MB-niveau, forklarede Johannes Nebel, som forventer, at kravet om maksimalt 70 kilo konventionel kvælstof kan videreføres.
- Så kan vi stort set sikre samme niveau som hidtil. En anden fordel ved MB-ordningen er statslig kontrol, og at den er gratis.
- Men vi forventer samtidig en forhøjelse af MB-tilskuddet. Beregningerne viser, at der er brug for 870 kroner pr. hektar. Da det blev sat ned for to år siden, var det uden faglig begrundelse. Vi ønsker genberegning af MB-støtten. Den bør forhøjes og prioriteres højt politisk. Vi mener, at tilskuddet skal ligge på mindst 1000 kroner pr. hektar, sagde Johannes Nebel.
Knap 80 personer deltog i årsmødet.
