EKSTREMT: Fordobling af blæserkapaciteten og to flytninger reddede et problematisk parti strandsvingel på Egeskov.
To gange omstikning plejer at være noget, man foretager, når man komposterer. Men metoden kan også bruges til at skabe en rimelig frøkvalitet ud af en drivvåd bunke problematisk græsfrø, hvis den suppleres med luft, masser af luft.
Driftsleder Bo Jensen på Egeskov Gods måtte bruge både kreativitet og alle sine frøfaglige kompetencer for at redde en tilfredsstillende kvalitet ud af 40 hektar tørkeskadet strandsvingel, der i midten af juli måned både kunne drysse være umodent på samme tid.
- Jeg rådførte mig med en frøavlskonsulent og vi valgte at tærske den tørkeskadede del af strandsvingelmarken den 17. og 18. juli. Råvaren virkede let og løs, men allerede dagen efter var det helt galt. Ovenpå frøet i plantørreriet skabtes så meget kondensfugtighed, at der stod klart vand i render. Så stoppede vi med at tærske og kørte 250 kubikmeter græsfrø ud af tørreriet igen, fortæller Bo Jensen om det dramatiske døgn, hvor alt blev gjort for at redde den store mængde frø.
Mere luft
Bo Jensen ved, at timerne tæller, hvis man skal undgå at frøet begynder at brænde sammen, så han måtte handle hurtigt. Han anskaffer en ekstra 40 hk luftblæser for at øge både luftmængde og -tryk i kanalerne.
- Vi arbejdede i døgndrift og fik lagt frøet ind igen og denne gang gik det hæderligt i en uges tid. Da vandprocenten var højest, viste apparatet 45 procent, så det er store mængder vand, der skal blæses bort.
Efter en uges tid kunne Bo Jensen registrere at frøet alligevel begyndte at blive for tæt og pakke sig i bunden omkring tørrekanalerne.
- Derfor valgte vi at flytte frøet endnu engang. Denne gang kunne vi flytte det hen på Fjellebro, hvor vi også tørrer frø i et plantørreri. Også her har vi doblet blæserkapaciteten op med en ekstra 50 hk luftblæser. Nu er frøet helt under kontrol, og vi venter blot på at få spireanalyser, der vil være klar om få dage, fortæller Bo Jensen om den dramatiske kamp med strandsvingelen.
10-15 procent mindre
Høstsamarbejdet med nabogodset Hvidkilde reducerede Bo Jensens sommerferie til tre dage.
- Allerede den 8. juli gik vi i gang på Hvidkilde og rykkede til Egeskov med maskinerne den 15. juli, hvor vi høstede rajgræs, sorten Esquire, som vi har på en lettere jordtype. I denne sort var der omkring 35 hektar, der ikke ville lægge sig.
Generelt vil Bo Jensen betegne selve frøhøsten 2008 på Egeskov som en nem høst.
- Udbytterne er samlet set ikke så gode, som vi kunne ønske. I gennemsnit gav de 80 hektar med Esquire-rajgræs 1315 kilo råvare, 90 hektar Southern Comfort strandsvingel 1620 kilo og Capri rajgræs 1195 kilo råvare pr. hektar. Det er ganske vist over landsgennemsnittet, men en 10-15 procent under det niveau, vi normalt kan holde her på Egeskov.
En nødvendig udskiftning af den mere end 500 hk store Mercedes Benz V8 dieselmotor på Egeskov Gods' spritnye Lexion 600 midt i høsten, ødelægger ikke driftsleder Bo Jensens begejstring for godsets nye mejetærsker.
- Vi har nu fået en væsentlig større kapacitet og følger derfor godt med i høstarbejdet. Tilbage er nu kun 70 hektar hvede og 25 hektar »brakbyg«, som Bo Jensen kalder de genopdyrkede brakarealer.
Motorproblemerne i den nye maskine startede med, at der forsvandt en liter motorolie i timen, når maskinen arbejdede. Og en aften ville motoren ikke starte.
- 56 timer senere kørte vi igen med mejetærskeren. Nu med en ny motor. Og her vil jeg godt rose vores lokale forhandler, Ringe Maskinforretning, for fantastisk god service. Her følte vi os virkelig i trygge hænder. Så snart det blev klart, at der var noget helt galt med motoren, fik de fat på en ny fra fabrikken i Tyskland. Den foreløbige teori er, at der har været noget støbesand tilbage i motorblokken, og det er her, årsagen til havariet skal findes. Vigtigst er, at vi så hurtigt kom til at køre igen, fortæller Bo Jensen.
Kapacitetsspring
Den nye Claas Lexion overstiger alle Bo Jensens forventninger.
- Vi kan virkelig mærke, at vi nu har fået øget kapaciteten så meget, at det næste problem bliver kornindtaget. En nat måtte vi bede piloten tage lidt af farten for at kunne følge med.
- Det er især gps-systemet i kombination med maskinens cruisecontrol, der øger kapaciteten og aflaster føreren, der således lettere kan klare de mange timers arbejde i kabinen. På en mark med 9,5 ton i udbytte holdt vi i gennemsnit 6,5 hektar i timen.
- Sidste søndag startede vi klokken 11.00 om formiddagen og nåede at høste 100 hektar vinterhvede indtil mandag morgen klokken 8.00, hvor det begyndte at regne. Vi følte os nærmest heldige, fordi der kom regn, for alle var dødtrætte. I løbet af dagtimerne holdt vandprocenten sig på 14,6 og om natten steg den til 17,8. Det går an i en periode med ustadigt vejr, hvor vi nu må køre, hver gang chancen er der, siger Bo Jensen om maratonnatten.
Som driftsleder på et gods drevet med moderne styringsprincipper, må Bo Jensen sammen med lederne fra de øvrige afdelinger på Egeskov Gods' omfattende virksomhed aflevere budgetter og løbende orientere om udviklingen.
- Når det gælder hvedehøsten er det en drøm at være driftsleder. Det er jo ikke længe siden, jeg har siddet ved møderne og spået en million mindre i indtægter fra planteavlen i år på grund af vejrforholdene.
- Min antagelse om hvedehøsten blev gjort til skamme. Det har givet helt forrygende. Hvor vi normalt har 78-80 hektokilo i gennemsnit, fik vi i år 9,5 ton pr. hektar. Vel at mærke vejet ind på brovægten og korrigeret til tør vare. Hvedeudbyttet overraskede positivt og havde dertil en helt fantastisk flot gylden farve.
Vårbyggen lavere
- På 60 hektar høstede vi 550 ton af sorten Herford i fremavl til DLG. Det har vi allerede afleveret til oprensning.
Bo Jensen er dog lidt mindre tilfreds med vårbyggen, der i perioden med det ustadige vejr blev høstet med vandprocenter mellem 20 og 24. Der er tale om maltbygsorten Power sået med dobbelt rækkeafstand med udlæg af rajgræs.
- Der var da enkelte nedknækkede aks, men ikke voldsomt. Her nåede vi et gennemsnit på 57 hektokilo mod normalt 63-68 hektokilo. Og rajgræs-udlægget er kommet helt perfekt. Det skal nu afpudses en enkelt gang i efteråret, mest for at nivellere stubhøjder og eliminere halmrester på marken, viser Bo Jensen.
Mindre frøgræs
Til næste år skal der for første gang i mange år sås rug på Egeskov.
- Vi har aftalt med DLG, at vi dyrker 50 hektar præbasis hybridrug af sorten xxxx på det lette jord bag slottet.
Hvede- og raps vil fortsat fylde godt i markplanen, men Bo Jensen vil gå lidt ned i frøgræsarealet.
- Vi har nok ligget lidt rigeligt højt med frøgræs og vil derfor undlade at lægge 50-60 hekltar ud i renbestand her i efteråret. Til næste år vil frøarealet derfor blive 150 hektar rajgræs og 90 hektar strandsvingel.
Efterafgrøde i år
Til budgetarbejdet for 2009 hører også disponering af gødning.
- Efter mange overvejelser valgte vi, som så mange andre at købe og hjemtage for en million kroner Nitrostar 28-5-gødning. Det er nu pakket grundigt ind og ligger klar til næste sæson. Så må vi til den tid vurdere, om det var en fornuftig disposition.
Sidste år indkøbte Bo Jensen også 400 kilo olieræddikefrø til efterafgrøde. Her faldt høsten imidlertid så besværligt, at det ikke nåede at blive anvendt. Det har han nu sået med frøudstyret på Amazone-tallerkenharven og kan konstatere, at fremspiringen skrider godt frem.
- Men snegle har vi altså, sige han med bistert kenderblik og udpeger straks bidmærker i de unge olieræddikeplanter.
Trods sidste års snegleproblemer i rapsen og antagelserne om, at grubbesåning øger problemet, holder driftsleder Bo Jensen fast i grubbesåning.
- Dog ikke i en tidligere frømark. Der pløjer vi på traditionel vis og sår efterfølgende rapsen i denne mark med rotorsættet, fortæller han.
I hvedestubben foretages rapssåningen med godsets syv-tands Agriseem Cultiplow med rapsudstyr.
- Metoden har en stor kapacitet. Vi harver stubben en gang med vores Amazone-tallerkenharve og sår derefter rapsen. Jeg tror på metoden, og det tyder da også på, at systemet fungerer, eftersom vi indvejede et gennemsnit på 4950 kilo grubbesået raps fra 42 hektar. Den metode tør jeg godt anbefale andre, og skulle der være en, der gerne vil efterprøve det, kan vi godt klemme såning af en 70-100 hektar ekstra ind i arbejdsplanen de kommende dage, tilføjer Bo Jensen.