Fra efteråret 2006 til efteråret 2007 var vejret lunt og generelt usædvanligt fugtigt, og egentlig vinter forekom praktisk taget ikke. Disse klimatiske forhold gav gode muligheder for en kraftig opformering af agersnegle, og det forklarer de store problemer med angreb af agersnegle i efteråret 2007, hvor især nysået raps blev ædt på ganske få dage i dele af landet.

Også risiko for snegle i år
- Den tørre sommer i 2008 har hæmmet sneglene, men vejrskifte kan hurtigt ændre situationen. Der er derfor også i år grund til at være opmærksom på snegleangreb på lerjord, og eventuelt forebygge med jordbearbejdning efter høst, skriver landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion i PlanteNyt nr. 579.

Angreb er tit værst efter »fugtige« forfrugter såsom vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs, brak og lignende. Og på lerjord skal man være opmærksom på angreb af agersnegle i vinterraps og vintersæd og andre efterårssåede afgrøder.

Undersøg marken
Tjek om der er snegle i stubben efter høst. PlanteNyt nr. 579 opfordrer til at stubmarkerne undersøges for snegle, så risikoen for angreb i efterårssåede afgrøder kan vurderes. Kig under planterester i stubmarken. Der kan nemlig være både nyklækkede snegle på nogle få millimeter og udvoksede snegle på fem centimeter. Kig også efter snegleæg ved rødderne i stubben og andre hulrum i jorden. Snegleæg er glasklare, cirka to millimeter og lægges i dynger.

Sort jord i lang tid
Det anbefales at holde jorden sort i længst mulig tid.

- Hvor tiden tillader det, anbefales det at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harv ikke så dybt, at eventuelle spildfrø af raps bliver nedmuldet og dermed hindret i at spire. Harvningen har størst effekt under relativt tørre betingelser, da sneglene her udtørres i større omfang, skriver landskonsulenten.

Kvikbekæmpelse før høst reducerer også sneglenes fødeudbud.

Pløjefri dyrkning
- De hidtidige praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning. Det forholder sig snarere omvendt, og det skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst. Når pløjning undlades er der færre store porrer i jorden, og dermed har sneglene dårligere bevægelsesmuligheder i jorden, hedder det videre.

På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Risiko ved grubesåning
- I den forløbne sæson er der set større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel har været urørt indtil såning, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning, forklarer Ghita Cordsen Nielsen.

I et indlæg om grubesåning af raps på Plantekongres 2008 konkluderede planteavlskonsulent Børge Andersen, Nordvest Agro, ligeledes, at en eller to gange harvning forud for såning har reduceret angreb af snegle betydeligt.

Jorden skal pakkes
Hvis der pløjes, er det vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden, forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder.

Såtidspunkt og sådybde
Tidlig såning af kornet og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at afgrøden overlever et snegleangreb. Endvidere er det væsentligt, at der ikke sås for overfladisk, og at sårillerne bliver godt tildækket.

- Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med cirka 70 procent ved at øge sådybden fra to centimeter til fire centimeter, oplyser Ghita Cordsen Nielsen.

Overvej vårsæd
- Hvor der er meget massive forekomster af agersnegle i stubben, kan det være nødvendigt at så vårafgrøder i stedet for efterårssåede afgrøder, hedder det i PlanteNyt nr. 579. Det skyldes dels, at omkostningerne til sneglebekæmpelse er relativt store, dels at snegleproblemer i vårsæd kun relativt sjældent udvikler sig til et problem.

Pløjefri dyrkning