Småbiotoper er et af de mest oversete, men samtidig mest effektive redskaber, vi har til at styrke levesteder for vildtet og biodiversiteten i det danske landbrugsland. De fungerer som et regulært Kinderæg – én indsats, flere gevinster.

Ikke alene skaber de levesteder for en lang række arter – de gør det også med en fleksibilitet, som mange andre udtagningsmuligheder kun kan misunde, og uden et unødigt bureaukratisk pres, når først arealet er registreret samlet.

I en tid, hvor naturen er under pres, og hvor landbruget ofte bliver fremstillet som en del af problemet, er småbiotoper en oplagt del af løsningen. De kan etableres på marginale jorder, hjørner af marker eller arealer, der alligevel er vanskelige at dyrke optimalt. Her kan naturen få plads til at udfolde sig – enten ved at lade arealet ligge urørt og udvikle sig gennem naturlig succession, eller ved aktivt at understøtte udviklingen.

Ingen krav til plantevalg

Netop fleksibiliteten er en af de store styrker. Det er tilladt at plante året rundt i småbiotoper, og der er ingen faste krav til plantevalg. Alligevel giver det god mening at vælge hjemmehørende arter, som understøtter det eksisterende økosystem og giver føde og skjul til insekter, fugle og smådyr. Som det fremgår af Jægerforbundets faktaark om småbiotoper, er potentialet størst, når man tænker variation ind fra starten.

Småbiotoper kan også rumme konkrete tiltag som levende hegn og remiser. Disse strukturer fungerer som korridorer i landskabet, hvor dyrelivet kan bevæge sig sikkert mellem forskellige levesteder. Samtidig kan man etablere vildtstriber og lysåben vegetation, som beskrevet i faktaarket om vildtstriber, der skaber fødegrundlag og skjul – særligt for agerlandets pressede arter.

Et vigtigt princip er dog kontinuitet. Hvis man vælger at tilså dele af småbiotopen med vildtblandinger, bør man undgå at omlægge hele arealet på én gang. I stedet bør man arbejde med flerårige blandinger og en gradvis fornyelse. På den måde bevarer man levesteder for de insekter og andre organismer, der allerede har etableret sig – et princip, der også understreges i materialet om faunastriber.

Både robust og alsidig indsats

Derudover kan småbiotoper rumme endnu flere elementer: Insektvolde, som giver levesteder til bestøvere, eller våde områder med småsøer og vandhuller, der er afgørende for padder og vandlevende insekter. Kombinationen af disse tiltag i én samlet småbiotop gør indsatsen både robust og alsidig.

Pointen er enkel: Småbiotoper er ikke bare små. De er store i effekt. De kræver omtanke, men ikke nødvendigvis store investeringer eller tung administration. Og de giver landmanden mulighed for aktivt at bidrage til en rigere natur – midt i produktionen.

Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for biodiversiteten, skal vi begynde at se værdien i det små. For det er netop her, de store forandringer kan begynde.