De fleste, der har været passager i en bil, kender følelsen af, at chaufføren er lidt for længe om at reagere. Der er stor forskel på, om han bremser stille og roligt og i god tid, eller om han hamrer bremsen i lige før det røde lys. Den danske økonomi nærmer sig et lyskryds, og lyset er lige skiftet til rødt. Nu er spørgsmålet, hvordan vi skal reagere? Skal vi stille og roligt tilpasse farten – så bliver der måske grønt, inden vi når helt derhen – eller skal vi fortsætte med fuld fart og stå på bremsen lige før lyskrydset?

Danmark har været igennem en periode, hvor vi ikke kunne sætte en fod forkert. Alle indikatorer for samfundsudviklingen har stort set peget opad og fremad. Og der har været fuld fart på. Det kan vi takke en dygtig borgerlig regering og gunstige internationale konjunkturer for. Tilsammen har det gjort den danske økonomi til en af de stærkeste i verden netop nu.

Men der er uvejr i horisonten, og 2008 kan blive et ganske vanskeligt år. Mest alvorligt er den voldsomme mangel på arbejdskraft i en lang række sektorer – ikke mindst fødevareerhvervet, der udgør den største samlede kompetenceklynge i Danmark. Vi må og skal finde veje til at udvide arbejdsstyrken. Lykkes vi ikke med den udfordring, står vi over for en kraftig opbremsning for dansk økonomi og dermed for den fortsatte udbygning af velstanden.

Med mangel på arbejdskraft er der stor risiko for, at lønningerne i Danmark vil stige mere end i de lande, vi konkurrerer med. Det svækker vores konkurrenceevne alvorligt. I fødevareerhvervet, som eksporterer for mere end 100 mia. kroner om året, er vi meget afhængige af en fortsat stærk dansk konkurrenceevne. Målet må som minimum være, at fastholde konkurrenceevnen i forhold til vore vigtigste konkurrenter.

Det er helt nødvendigt, at der på tværs af alle ansvarlige partier i folketinget er en vilje til at sikre en fortsat udvikling af det danske samfund. En udvidelse af udbuddet af arbejdskraft, er forudsætningen for, at de danske virksomheder kan fortsætte med at skabe vækst til samfundet. Derfor er det arbejdsmarkedet og muligheden for at øge arbejdsstyrken – herunder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet – der bør stå øverst på Folketingets arbejdsseddel i 2008.

Næste punkt på arbejdssedlen bør være kvalitetsreformen – og den skal have to grundlæggende formål. For det første skal den udvikle den offentlige service, så alle borgere i alle livssituationer kan føle sig trygge. Det er kernen i velfærdssamfundet. Vi har på det seneste set og hørt for mange eksempler på, at det nogle steder i den offentlige sektor er kørt af sporet med alvorlige omsorgssvigt til følge.

For det andet er det påkrævet at se kvalitetsreformen som et grundlæggende serviceeftersyn af den offentlige sektor. Der er absolut ikke brug for, at den offentlige sektor udvider den samlede arbejdsstyrke. Det vil øge manglen på arbejdskraft i den private sektor. Til gengæld kan det godt være, at der er områder, som skal have større opmærksomhed, lige som der helt sikkert er andre områder, hvor der er muligheder for besparelser. Kvalitetsreformen skal kort sagt handle om at se den offentlige sektor i en helhed, og sikre at det offentlige system bliver bedre til at videndele og flytte de gode erfaringer mellem offentlige institutioner. Kun derved får vi sikret den bedste samlede service til den rigtige pris.

Sidst men ikke mindst har vi brug for at få effektiviseret verdenshandlen. For en lille åben økonomi som den danske vil en liberaliseret handel altid være en fordel. Vi har brug for fri adgang til de store markeder. Selv om det jo ikke kun er op til Danmark, skal der herfra lyde en kraftig opfordring til at regering og folketing om at gøre alt, hvad de kan for at sikre fremdrift i forhandlingerne om frihandel og markedsadgang i WTO.

2008 er et år, hvor det både kan gå meget galt og meget godt. Det går galt, hvis vi tror, at vi kan fortsætte som hidtil med ekspansiv finanspolitik, lønfest og stigende priser. Gør vi det, har vi kurs direkte mod en katastrofeopbremsning, som vi så den i slutningen i 80’erne.

Men det går godt, hvis vi i stedet tilpasser hastigheden efter forholdene med ansvarlighed på arbejdsmarkedet, i folketinget og med en kvalitetsreform, der sikrer optimal offentlig service til den rette pris, samtidig med at den frigør arbejdskraft som den private sektor har så desperat brug for.