Det er mest af alt en familiær hyggeaften, når der er generalforsamling for familielandbrugerne på Ærø.

- Foreningen har 27 medlemmer, hvoraf de 16 er aktive, og endnu færre møder op til den årlige generalforsamling. Familielandbrugerne er en mindretalsstørrelse, og de aktive er hurtigt enige om give genvalg til de, der er på valg, fortæller formanden Christen Albert Christensen, Vester Bregningemark, der i sidste uge stod i spidsen for den årlige generalforsamling i Ærø Familielandbrug.

- Jeg har tilbudt at stoppe efter mange år, men de øvrige i bestyrelsen påstår, at de ikke kan finde en afløser, så eksistensen står og falde måske med varigheden af foreningens økonomi. Der er jo løbende udgifter, men formuen strækker nogen tid endnu.

- Vores fællesskab med konsulenthuset i Ærøskøbing, hvor planteavlsrådgiver Anders B. Christiansen residerer, er af stor betydning for vores bedrifter. For fastholdelsen kræver det opbakning fra alle landbrugere på øen, fremhæver Christen A. Christensen.

Uanset de landspolitiske forhold af jordbrugsmæssig karakter, og som gælder både negative og positiv udviklingstendenser, så finder Christen A. Christensen grund til at opmuntre til at se positivt på tidens gang.

- Vi er beskæftiget med et dejligt erhverv, hvor vi færdes mellem dyr og landskab. Naturen er pragtfuld, men det må erkendes, at den alene kan vi ikke leve af. Så skal der nicheproduktion til eller helt anden erhvervsindtjening.

- På Ærø er der kommet flere og flere deltids- og hobbylandmænd. Vi drøftede udviklingen omkring bopælspligt på generelforsamlingen, da vi desværre får flere tomme ejendomme. Også regler for krydsoverensstemmelse gav anledning til debat.

- De store landbrug må følge ekspansivt med både med jordareal, medhjælpere og tekniske investeringer. Og så skal de tillige være klar til kritik over lugt og støj, konstaterer familielandbrugernes formand.

Et forholdsvis nyt islæt på Ærø er Naturpark Ærø, hvor tre lodsejere for nylig fik tildelt Den fynske Naturpris fra Fyns Amts Avis.

- Det er prisværdigt, at nogle også tager initiativ til en naturpark, men det handler ikke kun om ideologi med at lade andre have gavn af naturen, men også om at finde en vej til økonomi i bedrifterne.

- Den videre vedligeholdelse af naturen rundt om i hele landet vil fremdeles kræve pleje med krav om afgræsning, og det må i fremtiden ikke forventes at ske gratis for lodsejerne, mener Christen A. Christensen.

TEKST: VAGN I. PERTL