(LANDBRUG FYN) Faaborg-Midtfyn Kommune skal først have vedtaget en politik for det åbne land, før man kan begynde at behandle landmændenes miljøansøgninger.
Der kan gå lang tid, før landmændene i Faaborg-Midtfyn Kommune får grønt lys for nye bygge- eller udvidelsesprojekter. Ifølge formanden for Teknik- og miljøudvalget, Grete Justesen (C), skal kommunen først have vedtaget en overordnet politik for det åbne land og have bemandingen af miljøafdelingen på plads, før der for alvor kommer gang i sagsbehandlingen.
- Jeg vil være lykkelig, hvis vi kan få vedtaget en politik inden sommerferien. Og jeg er klar over, at der vil komme et enormt pres på kommunens politikere og embedsmænd for at få området op at køre. Landmændene – og borgerne i almindelighed – er ret ligeglade med kommunalreformen. De vil bare have, at tingene fungerer – og det gør de ikke i øjeblikket, erkender Grete Justesen.
- Det er en vanvittig svær øvelse, kommunerne skal i gang med, siger hun. Miljøministeren har stillet folk nogle meget høje forventninger i udsigt med hensyn til lavere sagsbehandlingstider. Dem har kommunerne svært ved at leve op til. Så jeg forstår godt, hvis de landmænd, som venter svar på en miljøansøgning, føler sig taget som gidsler. De kan ikke agere. Og tiden går. Det må være meget frustrerende.
Når kommunen får organisationen på plads, skal landmændene ikke forvente, at det bliver lettere at få en miljøgodkendelse, end da amtet administrerede sagsområdet. Det slår formanden for Teknik- og miljøudvalget en tyk streg under.
- Jeg har en fornemmelse af, at mange landmænd tror, at næsten alt kan lade sig gøre, når kommunen overtager forvaltningen af det åbne land – men det er slet ikke virkeligheden, siger Grete Justesen. Hun henviser til, at kommunen har defineret en række indsatsområder, blandt andet at man gerne vil være en attraktiv bosætningskommune, og at kommunen skal have en friluftsstrategi.
- Når vi vil lave en friluftsstrategi, fordi vi er en smuk kommune med mange naturområder. Men vi vil samtidig gerne øge tilgængeligheden til naturområderne, og det betyder, at vi meget nemt ryger ind i konflikter. Det er vi nødt til at forholde os til, for det betyder, at vi skal løse en masse modsatrettede interesser, siger Grete Justesen.
- Det er meget flot, at vi har visioner om at ville være en god bosætningskommune, og at vi vil have en friluftsstrategi, men vi er nødt til at gøre os klart, at jorden ejes af landmændene. Så hvor langt vil vi gå for at føre visionerne ud i livet, spørger Teknik- og miljøudvalgsformanden og tilføjer, at det bliver nødvendigt at gå i dialog med landmændene og deres interesseorganisationer om ejendomsretten og brugsretten til jorden.
Naturinteresserne kommer på mange måder i fokus, når kommunen skal vedtage politikken for det åbne land. Og det bliver en svær proces, fordi den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er fuld af uklarheder, forudser Grete Justesen.
- Vi skal for eksempel sikre, at habitatdirektivet overholdes. Direktivet har fortrinsret for lovgivningen, og da vi har ni eller ti habitatområder i vores kommune, så får vi helt sikkert nok at se til. Der er nemlig ingen klare retningslinier for, hvad vi skal gøre i praksis, siger hun.
- Det værste, der kan ske, er, hvis nogen går på kompromis med miljøet. Hvis kommunerne ikke forholder sig til miljøgodkendelsen af husdyrbrug på samme måde, så ryger vi uundgåeligt ind i konflikter, forudser Grete Justesen, som derfor gerne havde set, at Miljøcenter Fyn var blevet bevaret.
- Jeg er meget ked af, at Miljøcenter Fyn forsvinder. Når vi ikke har et fælles center til at lave det sagsforberedende arbejde, så frygter jeg, at sagsbehandlingen kommer til at foregå forskelligt fra kommune til kommune. Man kan ikke forvente, at 10 kommuner opfatter lovgivningen helt på samme måde. Det ville i så fald være første gang, det skete, siger Grete Justesen.
Teknik- og miljøudvalgsformanden kan godt forstå de landmænd, som synes, at situationen omkring miljøgodkendelserne er utilfredsstillende, men hun tør ikke sætte en dato på, hvornår kommunen kan begynde at sagsbehandle på området.
- Det skulle være så nemt med de internetbaserede ansøgninger, som var lovet klar til de 1. februar. Men de er ikke færdige endnu. Derfor har vi ikke de redskaber, vi skal bruge, og vi kan i hvert fald ikke komme i gang, før vi får dem. Det er meget beklageligt, men sådan ligger landet, siger Grete Justesen.
Hun peger samtidig på, at når kommunen får vedtaget en overordnet politik for området, så skulle det gerne fungere sådan, at ansøgningerne om miljøgodkendelse kan behandles administrativt. Politikerne skal ikke ind og sagsbehandle.
- Som politikere skal vi ikke ind og blande os i sagerne, fordi det tilfældigvis er en landmand, vi en gang har spillet bridge med. Men det bliver utrolig svært at overholde. Presset på politikerne bliver enormt på det her område – både fra landmændene, borgerne og diverse interesseorganisationer, siger Grete Justesen, som tilføjer, at hvis det står til hende, så får miljøet en meget høj prioritet.
- Vi producerer en masse svinekød, som er godt for eksporten og dermed for landet, men derfor skal vi stadigvæk passe godt på miljøet. Vi må ikke føre en politik, hvor vi efterlader en regning i børneværelset, siger hun.
TEKST: EBBE MORTENSEN