»De foreløbige observationer fra gyllelaguner tyder på, at sådanne anlæg kan være et godt alternativ til traditionelle gylletanke i beton.«

Sådan lyder konklusionen i en afsluttet FarmTest fra Landscentret, som har undersøgt fem forskellige gyllelaguner. Fordelene er ifølge brugerne, at de passer bedre ind i landskaberne, anlægsprisen er konkurrencedygtig, man undgår at bringe regnvand ud, da overdækning er lovpligtig, og i et enkelt tilfælde fik en landmand ikke lov at etablere overdækning på en betongylletank, hvorfor han i stedet etablerede en lagune.

Men der er også problemer forbundet med lagunerne.

I fire af de fem gyllelaguner har det ikke været muligt at tømme lagunen for de sidste 1,0–1,5 meter gylle. Gyllen blev mere og mere tyktflydende, efterhånden som tømningen skred frem. Derfor er der behov for udvikling af udstyr, der effektivt kan homogenisere gyllen i hele lagunen.

En af lagunerne kunne tømmes helt. Denne lagune kan omrøres fem steder og er udformet kvadratisk. Det er ikke muligt at konkludere, om det er årsagen til, at den kunne tømmes helt. Det vil kræve undersøgelse af flere laguner, som er opbygget på samme måde, skriver Landscentret.

Der findes i dag meget få gyllelaguner i Danmark, selv om der i perioden fra 1975 til 1985 blev etableret cirka 200 gyllelaguner i Danmark. Hovedparten af disse havde et relativt lavt rumindhold, og der var en del »børnesygdomme« forbundet med dem:

• Omrøring og tømning var besværligt.

• Stor risiko for mekaniske beskadigelser af membranen ved omrøring og tømning.

• Der var kun en enkelt membran i bunden af lagunen, hvilket gjorde det svært at kontrollere udsivning.

• Den benyttede membran havde begrænset levetid på grund af for dårlig kvalitet.

• I flere tilfælde opstod der gaslommer under membranen.

Disse problemer er imidlertid stort set løst med de nye laguner, som kun leveres af et enkelt firma i Danmark – Varmodan A/S.