Majs er også for planteavlere

Det er en mere end tilfreds Kim Toft Kragh, Effektivt Landbrug møder i kanten af 10 hektar småkuperet, uvandet sandjord vest for Bodum mellem Genner og Haderslev.

Kim Toft Kragh fra Brærå er planteavler og driver i alt 820 hektar i et sædskifte med vinterbyg, raps og hvede og har indgået et kompagniskab med en stor svineproducent, som lejer hans stalde, mens Kim Toft Kragh lejer svineproducentens jord.

Så hvorfor står vi her sammen med en udpræget planteavler og kigger ud over en majsmark, som en Claas Jaguar 870 Speedstar-finsnitter med et seksrækket Geringhoff-plukkebord fra Edmund Holms Maskinstation fra Vojens i støt tempo er ved at nappe kolberne af?

Fordi majsen er en afgrøde med et potentiale, der rækker langt ud over mælkeproduktionens foderborde. Majsen her er solgt til Aller Mølle, køres til tørring i Løgumkloster og presses efterfølgende i piller. Og udbyttet er overraskende højt - 9.200 kilo råvare i en mark, hvor kolberne nok er pæne, men hvor planterne er højst halvanden meter høje.

- Den her jordtype kan der ikke laves korn på - jeg kan i hvert fald ikke. Havde jeg sået vårbyg her, så ville halvdelen af den ikke være til at samle op med skærebordet, og den anden halvdel ville have givet højst 25 tønder pr. hektar.

- Det her er faktisk rimeligt interessant, så jeg vil nok udvide majsarealet næste år, for jeg tror på det her, siger Kim Toft Kragh og peger på en række fordele udover en forventet afregning fra Aller Mølle på omkring 80 øre pr. kilo råvare ab tørreri. Derfra skal trækkes dyrknings-, snitte- og transportomkostningerne.

Dels spredes arbejdet over en længere sæson. Dels kan majsen udnytte store mængder gylle. Og endelig er jordbehandlingen enkel. I kanten af majsmarken holder Kim Toft Kraghs Case IH MX285 med en fire meter bred Horsch Tiger-harve bagefter - samtlige 820 hektar dyrkes pløjefrit. Når snitteren er færdig, harves marken over med Tigeren og får Round Up i foråret, og så kan der faktisk sås majs igen.

Selve pasningen i sæsonen varetages af en mælkeproducent, hvis 90 hektar silomajs grænser op til Kim Toft Kraghs majs.

- Jeg har da overvejet at prøve det her på »superjord«. Hvor ville vi så være henne rent udbyttemæssigt, spørger han afslutningsvis.

Aller Mølle har adskillige års erfaringer med kolbe- og kernemajs til tørring. Sælger Leif Lautrup, der er det sønderjyske grovvarefirmas ansvarlige for gødning og frø, medgiver gerne, af firmaet og især kolbe/kerne-avlernes erfaringer de første år var blandede.

Den koncentrerede majs med 0,8-0,95 kilo tørstof til en foderenhed var og er en god stivelseskilde i foderblandinger til både mælke-, oksekøds, æg- og kyllingeproduktion. Men tørreudgifterne var betydelige, i de dyrkningsmæssigt sværeste år enorme. I dag er der langt bedre styr på dyrkningen, som er det helt afgørende for succes med majs til tørring.

- Hvis vi kigger ned i Europa, bruges der majs til utrolig meget andet end foder. Stivelse, biogas, ætanol. Så med de erfaringer, vi har i dag, er der også store muligheder i at udvide det danske majsareal fra de nuværende omkring 150.000 hektar, som kolbe- og kernemajsen kun udgør en meget lille del af, forklarer Leif Lautrup.

Han forventer at tage 1.500 tons majskerner og 100 tons snittede kolber til majskolbepiller ind i denne sæson - som primært skal afsættes som kyllinge- og hønsefoder på baggrund af en dårlig majssæson i resten af Europa.

100 kilometer vestnordvest for Bodum er Gudmund Kristensen og sønnen Lars i fuld gang med at høste 62 hektar kernemajs med en Claas Lexion 440 med et seksrækket MP6-75FC plukkebord påmonteret - på en råkold novemberdag med strejf af regn.

Gudmund Kristensen driver 500 hektar og har en mælkeproduktion med 380 SDM-årskøer på ejendommen Søvig Vestergaard mellem Varde og Nørre Nebel. Og her var det sådan set ikke meningen, at der skulle høstes kernemajs i år - måske snittet kolbemajs, som der tidligere er blevet leveret herfra.

- Det er kombinationen af, at kolberne er modne og det gode efterårsvejr, forklarer Gudmund Kristensen, der i år havde sået 136 hektar majs, men kun fik 74 hektar snittet og ensileret.

Erfaringerne fra de første 17 høstede hektar på uvandet sandjord viser et udbytte på 12,2 tons kerne-råvare pr hektar med en vandprocent på 26 - svarende til omkring 9.500 kroner pr. hektar ab mark.

- Ja, man skal have is i maven. For de skal stå længe, siger Gudmund Kristensen med et grin. Til gengæld er kapaciteten høj, omkring 3,5 hektar i timen, og når først majsen er moden, er kernerne »forseglede«, så der kan også køres i regnvejr og til langt ud på aftenen med plukkebordet. Plukkebordet samler også nedknækkede planters kolber op.

For ham handler det i vid udstrækning om fleksibilitet. I dårlige majsår snittes hele arealet og ensileres. I gode majsår kan dele af majsarealet snittes som kolbemajs og i gode efterår også høstes som kernemajs. Samtidig er der stadig en »forsikringsordning« i form af muligheden for at ensilere kolberne eller crimpe kernerne og ensilere dem, hvis vandprocenten eller vejret pludselig driller.

- Man får også de første par jagter med i majsen, slutter Gudmund Kristensen.