1,7 og 2,3 er det samme

- Formålet med at drive landbrug må være at opnå gode og sunde afgrøder. Ikke ukrudt, sygdomme og skadedyr. Og det skal det være min påstand, at der med en korrekt brug af de pesticider, danske landmænd i dag har til rådighed, ikke er nogen risiko for grundvandet i forhold til forureningen af drikkevandet, ligegyldigt om du har en behandlingshyppighed på 1,7 eller 2,3, siger Carl Åge Pedersen, som er planteavlschefkonsulent på Landscentret.

Carl Åge Pedersen sad med i et underudvalg til Bichel-udvalget, som den 16. marts 1998 kom med en rapport, der konkluderede, at 1,7 var den mest optimale behandlingshyppighed. Et tal, han nu mener, kan være forældet.

- Jeg synes da, vi gjorde et flot stykke arbejde i udvalget, men derfor er der jo her næsten ti år efter, ingen grund til at bruge tallene hovedløst, siger han.

Udmeldingen kommer efter hård politisk kritik af landbruget som følge af opgørelsen over landbrugets pesticideforbrug. Behandlingshyppigheden var i 2005 på 2,32 og stigende og dermed langt fra det politiske mål på 1,7, der skal nås i 2009.

- Det er fuldstændigt utilfredsstillende. Det skal landbruget gøre noget ved. Det går den totalt forkerte vej. Landbruget skal tage sig sammen. De skal finde årsagen til, at de bruger flere sprøjtemidler, i stedet for at finde på de dårlige undskyldninger. Det er vigtigt, at vi beskytter vort drikkevand i undergrunden. Det skal landbruget ikke spille hasard med, sagde Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann, onsdag til Ritzau.

Flere afgørende faktorer spiller ind, når Carl Åge Pedersen skal forklare, hvorfor målsætningen bør kigges efter i sømmene. For eksempel mener han, at udvalget var for optimistiske med hensyn til reducerede doser af pesticider, der har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at holde rodukrudt og græsukrudt nede, ligesom den mere udbredte pløjefri dyrkning afstedkommer flere problemer med græsukrudt. Da rapporten kom i 1998, var der også store forventninger til robotter, som registrerer ukrudt. Det gennembrud er ikke kommet endnu, og med den størrelse, bedrifterne har i dag, er det praktisk umuligt at foretage en meget nuanceret kortlægning af alle marker og dermed at tilpasse sprøjtningen meget snært til ukrudtsbestanden.

- Det er ikke altid, at vejret er ideelt til at sprøjte på det tidspunkt, hvor ukrudtet er småt nok til at kunne bekæmpes med små doseringer, siger Carl Åge Pedersen.

Han mener dog, at danske landmænd i høj grad tilpasser pesticidanvendelsen til behovet, og at det afspejler sig i, at det danske pesticidforbrug er langt under forbruget i lande som Tyskland og England, der dyrkningsmæssigt langt hen ad vejen kan sammenlignes med Danmark.

Statsgeolog ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Per Rosenberg, siger om pesticider til Effektivt Landbrug:

- Jeg vil ikke bekræfte, at det er lige meget om behandlingshyppigheden er 1,7 eller 2,3, da jeg ikke kender effekten af den. Men vi har i dag mere sikre pesticider end tidligere. De fleste af de pesticider der bliver godkendt af Miljøstyrelsen, bliver testet på Varslingssystemet for Pesticider, og har de uønskede egenskaber i forhold til grundvandet, bliver de fjernet fra markedet igen. Mange af de pesticider vi ser i grundvandet i dag, er fortidens synder.