(Effektivt Landbrug) Ikke et ord om brødhvede, maltbyg eller frøgræs lød der fra talerstolen på Landsplanteavlsmødet. Dansk planteavl står over for alvorligere problemer end faldtal, proteinindhold og spireevne.
- De globale markedsvilkår bliver skrappere. Samfundet stiller krav om, at landbruget belaster miljøet endnu mindre. Der stilles større krav til produkternes kvalitet. Endelig er udviklingen i landdistrikterne i fokus, slog Henrik Høegh, formand for Landsplanteavlsudvalget, fast i beretningen.
Foruden samme rammevilkår som konkurrenterne i udlandet, hvor Henrik Høegh blandt andet fremhævede, at »de økonomiske konsekvenser af den politisk påtvungne undergødskning er langt større, end politikerne havde regnet med«, bliver en konstant omkostningsjagt og specialisering afgørende for, hvor mange af de 1.100 tilstedeværende, der også kan kalde sig planteavler i fremtiden.
I en netop færdigtryk »Strategi for forskning og udvikling på markområdet« peges der på seks indsatsområder af afgørende betydning: Produktion af kvalitetsfoder, øget fokus på aftagernes behov, yderligere differentiering i tildeling af næringsstoffer og pesticider, højere udbytte gennem optimering af drift og jord, øget brug af informationsteknologi i alle led af produktionen samt dyrkning af biobrændsler og råvarer til industrien.
Men klarer planteavlen disse udfordringer, ser det slet ikke så tosset ud, understreger Henrik Høegh i et interview med Effektivt Landbrug:
- De knap ti procent af klodens overflade, der kan bruges til planteavl, vil blive interessante i fremtiden, spår han.
Velstandsstigninger i Asien, Sydamerika og Rusland vil nemlig ikke alene betyde øget afsætning af animalske og specialiserede vegetabilske produkter. De vil også øge behovet for energi.