(Effektivt Landbrug) Landmænd skal i dag forholde sig til andet end produktion. Miljøproblemer, forbrugerkrav, medier, image og etik trænger sig på. I gamle dage koncentrerede man sig mere om det praktiske arbejde.
- I de såkaldte gode gamle dage skulle landmanden sørge for at få høet ind, grisene skulle fodres, og roerne skulle tages op. Dengang havde landmændene en praktisk og håndgribelig tilgang til det at drive landbrug. Men sådan ser verden ikke ud mere.
Det fastslår lektor Nils Villemoes fra Institut for Ledelse på Handelshøjskolen i Århus. Han forsker i og skriver bøger om ledelse. Og han er en af foredragsholderne, når de danske svineproducenter holder årsmøde i Herning den 25. og 26. oktober.
- Mens vi i dag lever i en abstrakt og uhåndgribelig verden, var tilværelsen før hen forudsigelig. Vi levede i et samfund, der var baseret på erfaringer. En landmand drev sin gård, som han havde lært det af sin far. Magtstrukturen i samfundet lå også fast, og man lærte af sine forældre, at man skulle opføre sig ordentligt. Opfør dig ordentlig, sagde ens mor, og så gjorde man det. Det var ukompliceret.
Nils Villemoes mener, at det måske er derfor, at nogle vil vende tilbage til de gode gamle dage, fordi verden og livsformen dengang var nemmere at overskue.
- Men hele det øvrige samfund i dag er eksperimenterende, fastslår lektoren.
- Og uanset om man er landmænd, direktør eller noget helt tredje, så er man nødt til at forstå, at spillet har ændret karakter. Det er samtidig et spil, der ændres, mens vi spiller det.
- Hvis en svineproducent bygger en dobbelt så stor svinestald, så tjener han jo nødvendigvis ikke dobbelt så mange penge. Det holder ikke, for der er mange andre ting, der spiller ind, siger Nils Villemoes.
- I dag er en landmand en lille brik i et stort spil, og det er sikkert irriterende for mange. Under alle omstændigheder kræver det, at man besidder en stor grad af fleksibilitet og ikke mindst motivation, fastslår han.
- Forbrugeren er blevet magthaver, og bonden sidder som det yderste led i værdikæden, hvor magten er taget fra ham.
- Inden for landbruget er de fleste håndfaste problemer blevet løst. I stedet er de erstattet af abstrakte problemstillinger, som medfører, at mennesket er tvunget til at involvere sig på en anden måde.
I følge Nils Villemoes bliver landbruget presset til at afprøve grænser hele tiden.
- Landmænd i dag skal forholde sig til en lang række af abstrakte problemstillinger. Miljøproblemer, som er abstrakte, opfattelsen af fødevarers kvalitet er også flydende, medierne er også abstrakte, og det samme gælder begreber som image og etik, forklarer lektoren.
Motivation af medarbejdere er også et punkt, som Nils Villemoes vil berøre, når han holder foredrag for de danske svineproducenter ved årsmødet i Herning sidst på måneden.
- Kan man motivere andre, eller skal de lære at motivere sig selv, spørger lektoren.
Nils Villemoes tvivler nemlig på, at man fortsat skal opfatte ledelse på den gammeldags facon. I stedet hælder han mere til selvledelse. Og det vil han fortælle mere om, når han går på talerstolen i Herning.
Landsudvalget for Svin afholder hvert år en faglig kongres for svineproducenter. Deltagerantallet har været stabilt mellem 1.700 og 1.800 de sidste mange år, og dermed er kongressen blandt de største i verden af sin art. I år starter kongressen tirsdag den 25. oktober kl. 13.30 og slutter onsdag den 26. oktober kl. 15.20.