Sommerfest på Skovsgaard

(LANDBRUG FYN) Den økologiske herregård Skovsgaard på Langeland afholder den traditionelle sommerfest søndag den 3. juli.

(LANDBRUG FYN) Den økologiske herregård Skovsgaard på Langeland afholder den traditionelle sommerfest søndag den 3. juli fra kl. 11.00-17.00.

Der er boder på hele gårdspladsen, hvor der sælges blomster, planter, natursæber, trælegetøj, børster, marmelade, saft og mange andre ting med relation til naturen og det gode håndværk. Der er desuden udstilling af kaniner og kørsel med æselvogn.

Cafe Skovsgaard, der netop er åbnet efter en større ombygning, tilbyder stort udvalg til både kaffe og frokost, selvfølgeligt tilberedt af økologiske produkter.

Den gamle vindmølle er også åben for besøgende, og Skovsgaards Møllelaug viser rundt og fortæller om møllens funktion og historie.

Læs også