(LANDBRUG FYN) MEROMKOSTNING: Den årlige meromkostning på grund af dårlige veje og tilkørselsforhold løber nemt op i 15-20.000 kroner på en typisk kvægbedrift, viser et simpelt regnestykke.
Dårligt vedligeholdte markveje og upraktiske tilkørselsforhold - for eksempel omkring plansiloanlæg - koster hvert år danske landmænd masser af penge.
Maskinkonsulent Mogens Kjeldal fra Landsforeningen Danske Maskinstationer har regnet på et par realistiske eksempler, som med al ønskelig tydelighed viser, at det utvivlsomt er et område, som burde ofres mere opmærksomhed ude på bedrifterne.
- På et typisk, moderne kvægbrug kan der på årsbasis let være tale om 200 læs gylle, der skal bringes ud fra lagertankene. Hvis vej- og tilkørselsforholdene ikke er optimale, tager det let to minutter længere at transportere hvert læs gylle, altså i alt 400 minutter svarende til 6,7 timer. Ved en almindelig timepris på 1.000 kroner bliver der således tale om en årlig meromkostning til udbringning af gylle på 6.700 kroner, forklarer Mogens Kjeldal.
- På samme bedrift skal der - forsigtigt sat - køres 100 læs afgrøde til ensilering hjem fra marken om året. Sætter vi også her den ekstra transporttid til to minutter pr. læs, bliver det ekstra tidsforbrug for ensileringssjakket i alt 3,3 timer. Timeprisen for at have et ensileringssjak kørende kan typisk ligge på 3.200 kroner, så her løber den årlige meromkostning op i cirka 10.000 kroner, fortsætter han.
I ovennævnte tilfælde medfører dårlige veje og tilkørselsforhold en årlig meromkostning på tilsammen 16.700 kroner. Og her er der endda ikke indregnet et eventuelt tab på grund af forringet foderkvalitet. Heller ikke det ekstra daglige tidsforbrug til transport af grovfoder fra silo til stald er regnet med.
- Anlægger vi her det skøn, at der er økonomi i at investere for fem gange den årlige besparelse, kan der i ovennævnte tilfælde investeres op til 80.000 kroner i at forbedre vej- og tilkørselsforholdene, pointerer Mogens Kjeldal.
Mogens Kjeldal peger desuden på, at det kræver tørre og gode vejforhold, hvis man helt skal undgå at slæbe jord med op i ensilagestakkene. Er vejret fugtigt, kan man mindske opslæbningen af jord ved at lægge noget halm ud, som vognene kan køre igennem, inden de kører op i stakken. Og man kan også lægge halm ud ved stakken, som gummigeden kan køre ud på, når den er nødt til at køre ned at stakken for at give plads til vognene.
- Simple foranstaltninger som disse skal ses på baggrund af, at det rundt omkring på kvægbedrifterne er meget store værdier, der ligger i ensilagestakkene. Alene i majsensilage drejer det sig på landsplan om samlede værdier på en milliard kroner, så hver gang der spares blot en procent, løber det op i 10 millioner kroner. Og på en bedrift, hvor der eksempelvis bruges 500.000 foderenheder ensilage om året, betyder hver sparet procent en besparelse på 5.000 kroner, forklarer Mogens Kjeldal.
- Græsmarker til ensilering udgør en ny udfordring for maskinstationerne. De tilbyder sig overfor kvægbedrifterne med græsmarkspleje, der omfatter diverse opgaver lige fra etablering af udlægsmarker over muldvarpebekæmpelse til tromling og isåning af græs i bestående græsmarker. Betydningen af muldvarpebekæmpelse må ikke overses, idet græsensilagens indhold af aske (sand) i betydelig grad påvirker køernes optagelse af grovfoder, fortæller maskinkonsulenten.
- I forbindelse med bjærgningen og konserveringen af afgrøden kan indlægningen i silo give flaskehalsproblemer, når maskinkapaciteten i marken øges. Derfor køres der mange steder med to gummigeder, eller en enkelt gummiged suppleres med en traktor med tvillingehjul. Og mange landmænd hjælper selv til med at køre i siloen for at få afgrøden kørt godt sammen, hvilket er et ufravigeligt krav for at opnå en ensilage af høj kvalitet, slutter Mogens Kjeldal.
TEKST: ERIK KJÆRGAARD CHRISTENSEN