Sidste frist for at søge om betalingsrettigheder og støtte for 2005 er 21. april. Det kan blive dyrt at glemme at søge. Derfor er der i disse dage voldsomt travlt på alle landbocentre.

Over hele landet er landmænd og deres rådgivere for øjeblikket i gang med at udfylde ansøgningsskemaer til den nye enkeltbetalingsordning, som gennemfører EU’s landbrugsreform i Danmark.

Som noget helt specielt skal jordbrugerne i år både søge om støtte og søge om tildeling af de betalingsrettigheder, der i årene fremover er nødvendige for at få støtte. Betalingsrettighederne tildeles én gang for alle i 2005.

Der vil være tilfælde, hvor en landmand ikke kan få støtte til en mark i år, fordi han ikke har haft rådighed over marken i 10 sammenhængende måneder. Han skal dog stadig søge om betalingsrettigheder til marken for at kunne få støtte i årene fremover.

Torsdag den 21. april (i næste uge, red.) er sidste frist for at søge om betalingsrettigheder og støtte for 2005. En landmand kan dog godt få betalingsrettigheder, hvis ansøgningen kommer inden 17. maj. Men hvis ansøgningen bliver forsinket, bliver støtten nedsat med fire procent for hver arbejdsdag, som ansøgningen kommer for sent. Landmænd, som mener, de har udfyldt skemaet forkert, kan få lov at ændre deres indberetning frem til 31. maj.

De fleste landmænd ved godt, at 21. april er sidste frist for at indsende ansøgning. Men da selve ansøgningen dels er mere indviklet i år end tidligere, og da det samtidig er mere vigtigt end nogensinde, at ansøgningen er både korrekt og rettidig, har flere end ellers valgt at få deres rådgivere til at hjælpe med ansøgningen. Det betyder, at de fleste landbocentre i denne tid arbejder på overtid og i weekender m.m. for at nå at komme igennem bunkerne af ansøgninger.

Samtidig har mange fritidslandmænd og andre, som måske har et mindre areal med græsning til en hest eller et par får, i sidste øjeblik fået øjnene op for vigtigheden af at søge om betalingsrettigheder, uden hvilke de pågældende ejendomme formentlig vil miste noget af deres værdi. Resultat: Endnu mere travlhed på centrene.

På Agrogården i Ringe er således mellem 20 og 30 konsulenter og rådgivere stærkt involveret i arbejdet med at søge om betalingsrettigheder og støtte. De fleste - 15 - er fra planteavlsafdelingen, men også andre afdelinger, for eksempel økonomi og kvægbrug, bliver inddraget i arbejdet med relevante oplysninger fra deres specielle områder.

- Vi har meget travlt, også om aftenen og i weekenderne, fortalte chefkonsulent i planteavlsafdelingen, Anne Sloth, torsdag til Landbrug FYN. I de senere år har mange selv lavet deres ansøgninger, men mange af dem kommer her i år. Antallet af ansøgninger, som vi har med at gøre, ved jeg ikke endnu. Men der er mange flere, end der plejer at være.

- Vi har ikke lige meget arbejde med alle ansøgningerne, konstaterer Anne Sloth. Nogle af dem med små arealer, som bruger internettet, foreslår vi at forsøge sig via nettet. Man kan få meget vejledning på internettet. Er det ikke nok, kan man prøve at ringe til os. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle.

- De, der ringer her til, ved godt, at det er vigtigt at få betalingsrettigheder, og at det er noget, der rækker frem i tiden. Men vi ved jo ikke, hvor mange der ikke ringer - fordi de ikke ved, hvor vigtigt det er.

- Overordnet er det vigtigt at huske at få alle landbrugsarealer med på ansøgningen. Der findes en række »grænseområder«, især i relation til overgangen mellem græs-, og naturarealer, hvor det kan være vanskeligt at fastlægge, om det er et landbrugsareal, og hvorvidt det er støtteberettiget. Måske kan arealet anmeldes som et »græsareal« efter fradrag af siv, tagrør o.l., måske skal det med som naturareal, men som ikke-støtteberettiget.

Desuden skal man sørge for at have en rådighedsperiode, der passer med de virkelige forhold. Og man skal huske, at man som noget nyt kan få tilskud til nogle planteskolekulturer, gartneriafgrøder og bær.

- Endvidere kan man kun søge om støtte fra »Den nationale reserve«, hvis man samtidig har søgt om støtte efter enkeltbetalingsordningen, understreger Anne Sloth. Den nationale reserve er en tilskudspulje, som bruges til at tilgodese landbrugere, der er i en særlig situation i forbindelse med gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, for eksempel investeringer i produktionskapacitet, opkøb eller langtidsforpagtning af jord eller omstilling fra malkekvæg til ammekøer, specialiseret handyrproduktion eller indenfor frugt- og grøntsektoren.

Også økologikonsulent Richard de Visser, der med kontor på Agrogården i Ringe er rådgiver for de ca. 220 økologiske jordbrugere i Agrogården, LandboFyn og Fyns Familielandbrug, har forrygende travlt.

- Der er næsten ingen ukomplicerede sager, og det betyder, at tingene tager længere tid, siger han. Mange ansøgninger er kommet sent - inden for den sidste måneds tid. Samtidig er også mange oplysninger kommet sent. Det har været svært at sige, at nu kører det. Det viser sig hele tiden, at der dukker nye ting op.

- Tingene er komplicerede, og det gælder ikke kun den nye EU-reform, fastslår Richard de Visser, der udelukkende har med økologerne at gøre. Med de nye tilskudsmuligheder hænger tingene meget mere sammen i dag end tidligere. Det betyder, at man skal vide mere om landbrugsloven. Og får man en kompliceret sag, skal man sommetider rende hele huset igennem for at få svar på de forskellige ting. Alt i alt bruger vi halvanden til to gange så meget tid på de enkelte kunder som normalt.

- Hvad er det især, der giver problemer?

- For det første arealerne. Selv om folk ved, hvad de har af arealer, så viser det sig, at når vi måler det op, er der altid nogle ændringer.

- For det andet det forhold, at det er nu, det gælder. Hvis man ikke er opmærksom i 2005, kan man komme til at bøde for det indtil 2013. Det betyder, at vi er mere opmærksomme og skal forklare tingene. EU-reformen er ikke så enkel. For eksempel har jeg svært ved at forklare den 10 måneders rådighedsperiode, der er en betingelse for at kunne modtage tilskud.

- Desuden har alle travlt i denne tid - man kan ikke få fat i folk nogen steder. Samtidig kommer der også mange flere ind. Ofte kunder med små arealer - otte alene i går formiddags, da jeg havde telefonvagt. Og jeg laver ansøgning for alle mine kunder, hvor det før kun var halvdelen, nævner Richard de Visser.

- Betalingsrettigheder og støtte er ikke mindst et spørgsmål mellem landmanden og kreditinstitutionerne. For eksempel har kreditforeningerne sendt breve ud til folk og opfordret dem til at søge. Fremover ligger støtteretten hos personen og ikke på ejendommen. Hvis man ikke har betalingsrettigheder, taber jorden værdi - i hvert fald frem til ordningen udløber, og måske længere.

- I det hele taget skal der mere forklaring til denne gang - også i detaljer. Der er blevet meget mere papirnusseri. Vi skal være meget mere på dupperne, så vi ikke laver fejl. Det er et stort ansvar.

- Vi har forberedt os godt, siger Richard de Visser. Men når vi har så travlt, er det svært også at få tid til at følge med i alle de nye og ændrede regler. Måske er vi selv lidt skyld i, at folk er kommet enormt sent ud med deres ansøgninger i år. Men vi vidste selv ikke nok om den nye enkeltbetalingsordning før 1. marts. Og der er kommet mange ændringer efter 1. marts.

- Selv om man kun har nogle få tønder land, er det vigtigt at søge. Det betaler sig. Endvidere har vi som økologer nogle undtagelser med hensyn til præmier for permanent græs samt basisrettigheder, forklarer den fynske økologikonsulent.

- Hvis et græsareal under økologi-ordningen har ligget i mere end fem år, har vi mulighed for at søge om højere støtte. Men reglerne er så komplicerede, at folk bør henvende sig til en konsulent. Vi har fået tre vejledninger på tilsammen 180 sider - plus den sidste nye, der kun ligger på nettet.

- Der er mange afklaringer mellem Landscentret og Direktoratet for FødevareErhverv, påpeger den fynske økologikonsulent. For eksempel skal de, der har kvægtillæg, handyrpræmier og moderfårspræmier, have søgt betalingsrettigheder for at være med i enkeltbetalingsordningen.