Et besværligt planteavlsår

(LANDBRUG FYN) Tvungen undergødskning var medvirkende til lavere høstudbytter i 2004. Det er problematisk at skulle konkurrere med andre lande på ulige vilkår, sagde Ib W. Jensen på Fyns Familielandbrugs planteavlsmøde.

- Økonomisk blev 2004 ikke noget godt planteavlsår. Og dyrkningsmæssigt var det heller ikke lige nemt. Året startede med regn efterfulgt af tørke, men da høsten af hvede og byg skulle rigtigt i gang, blev det regn, regn og atter regn - med store tørringsomkostninger, spiring og kvalitetsproblemer til følge.

Det sagde formanden for Fyns Familielandbrug og foreningens planteavlsudvalg, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, i sin beretning på planteavlsmødet fredag 28. januar på Landbogården i Odense. Endnu et planteavlsmøde afholdes på torsdag, 10. februar, på Familielandbrugets kontor i Tved.

- Nu kan det forhåbentlig kun blive bedre i år, hvilket der også er en del, der tyder på, fortsatte Ib Jensen optimistisk. Verdens beholdninger af korn er nemlig de mindste i mange år, og der skal ikke gå ret meget galt, før der næsten direkte kan blive mangel på korn.

- Det vil så straks sende priserne betragteligt i vejret. I det hele taget skal vi nok i fremtiden forvente mere udsving i priserne end tidligere. Det er en del af prisen for en mere fri markedsøkonomi.

Ib Jensen kom i sin beretning også ind på den nye EU-reform. Den trådte i kraft 1. januar i år og er også et skridt på vejen til en friere markedsøkonomi.

Formanden opfordrede til, at man for at undgå fejl får sin situation gennemgået med sin konsulent. En fejl i år kan nemlig blive fatal for, hvor meget der udbetales i hektarstøtte i hvert af de kommende år. Ligeledes kan der være fælder omkring begrebet »krydsoverensstemmelse«.

- Noget af det er endda så spidsfindigt, at hvis man for eksempel har udlejet sin jagt til en jæger, der opstiller en kragefælde med ikke godkendte mål, så kan man blive trukket i sin støtte.

Ib Jensen opfordrede endvidere til, at hvis man er forpagter, bør man lave en skriftlig aftale med sin bortforpagter om, at støtterettighederne følger med jorden tilbage, når forpagtningen ophører. Og det vil være klogt at tage en snak med sin konsulent, hvis man ikke er helt sikker i det med papirnusseri.

- At høsten i 2004 ikke blev så stor, som vi havde håbet, har vejret sin del af skylden for. Men, understregede Ib Jensen, jeg er heller ikke i tvivl om, at den tvungne undergødskning på 12-15 procent også er medvirkende til et lavere udbytte end ellers.

- I modsætning til landene omkring os har vi ikke siden Vandmiljøplan II haft stigende udbytter. Ligeledes har proteinprocenten i afgrøderne været faldende de sidste fem-seks år.

- Det er lidt problematisk, når vi skal konkurrere med de andre lande på ulige vilkår. Selv om de økonomiske eksperter ikke kan blive enige om, hvor stort det nøjagtige tab er, så er det et faktum, at vi hvert eneste år taber en masse penge på tvungen undergødskning. Og skal det stå til amterne og store dele af Folketinget, vil tabet i de kommende år blive endnu større.

- Som jeg hører det, vil mange biologer i amterne og også en del politikere på Christiansborg sætte nogle måltal, der er så stramme og urealistiske, at det på flere områder svarer til de tal, der ser ud til at have været for cirka 3.000 år siden.

- De første 2-3.000 år efter istiden var fosfortallene betydeligt højere, og meget fosfor blev helt naturligt udvasket. Da tilpassede naturen sig til de forhold. Også i dag må naturen og mennesket finde en fornuftig balance, så der kan være plads til både os og naturen.

Som eksempel på, at man er ved at komme »helt ud i hampen«, omtalte Ib Jensen tilfælde, hvor familielandbrug er blevet nægtet udvidelser op til 68 dyreenheder, fordi beregninger har vist, at der i nærområdet, hvor der ligger en mose, vil være en stigning i ammoniaknedfaldet på noget, der svarer til 80 gram pr. ha.

- I området er der i forvejen et nedfald på 21.400 gram. For mig at se hopper kæden fuldstændig af. Hvis 80 gram kvælstof kan ødelægge en mose i nærheden, så skulle vi jo også være skrækslagne for, om en flok måger, der følger ploven, kunne finde på at flyve ind over mosen og slippe en klat!

- Det kunne jo også hurtigt give 80 gram kvælstof. Skulle mosen tage skade af det? Næppe. Og selv om det givet er kloge folk, der har truffet afgørelsen om afslag, så har de stadig meget at lære om sund fornuft og virkelighedens verden.

Som et andet eksempel på manglende ligestilling nævnte Ib Jensen bioenergi. For at mindske udslippet af CO2 er de andre EU-lande gået i gang med anvendelse af mere bioenergi, og de har sænket afgifterne på biobrændsel, så det bliver konkurrencedygtigt med olie og kul.

- Af korn og andet plantemateriale fremstilles en masse ethanol, som man så blander i benzinen. Samtidig hæves oktantallet, og man kan undgå at iblande det giftige MTBE. Ligeledes fremstilles en del rapsolie for iblanding i dieselolien. Men hvis det kan koste afgiftskroner at forbedre miljøet, så har det ingen interesse herhjemme.

- Det kan ind imellem være svært at se sammenhængen i tingene, fastslog Ib Jensen, der pegede på, at man også kunne opnå store miljøfordele ved at dyrke pil - til energi og vandrensning - i ådale og andre lidt vandlidende områder. Men igen er der risiko for tab af afgiftskroner, og så duer det ikke.

Til sidst pegede Ib Jensen på, at landbruget har store problemer med at få behandlingsindekset ned, som det er krævet i Pesticidhandlingsplanen. Man er ligesom kørt fast ved et behandlingsindeks på mellem 2,0 og 2,3, mens målet er et gennemsnit på 1,7. Et middel til at få behandlingsindekset ned kunne være brugen af PC-planteværn on-line.

- Flere er gået over til reduceret jordbehandling. Det er godt for miljøet med lavere udvaskning af næringsstoffer, men det kræver lidt højere forbrug af planteværn. En yderligere ting, som påvirker behandlingsindekset er, at fuld dosering ved mange af de nye midler er sat så lavt, at der ikke vil være mulighed for at reducere, hvis man skal have den ønskede virkning. Det er ufint fra det offentliges side, at man på den måde flytter målstregen.

Efter en omtale af mulighederne omkring GMO-planter sluttede Ib Jensen sin beretning med at oplyse, at der på den folkevalgte side sker den ændring, at både planteavl og driftsøkonomi fremover styres fra ét rådgivningsudvalg på fem medlemmer. Disse vælges på Fyns Familielandbrugs årsmøde den 19. maj i Nyborg.

Læs også