Landbrugserhvervets udøvere er ikke i tvivl om lovgivningens betydning for fremtidens udfoldelse. Derfor blev lyttet intenst af de 70 tilhørere, som var mødt frem til et møde i Tved Forsamlingshus torsdag aften.

Fyns Familielandbrug var sammen med advokat Ole Vojdeman og landinspektørerne Eske Brun og Aksel Andersen - begge fra firmaet Hvenegaard og Meklenborg A/S – gået sammen om at tilbyde introduktionen af loven, og dens nye muligheder.

Der er nemlig mange nye - og gode - udviklingsmuligheder i en langt mere liberal landbrugslov, end landbruget tidligere har kendt. Med tendensen mod og nødvendigheden af større landbrugsenheder, så var ændringerne også påkrævet, lød det ved indledningen af mødet.

Både under og efter de erfarne indlederes gennemgang var tilhørerne vakse med spørgsmål til de grundlæggende bestemmelser i loven. Efterfølgende gav adskillige udtryk for, at de havde fået helt konkrete ting fra deres egen lille verden afklaret.

Da spørgeinteressen samlede sig mest om køb og tilkøb af landbrug, bopælspligt, fortrinsstilling og forpagtningsproblematik er det naturligt at følge op på indledernes berøring af disse områder.

Advokat Ole Vojdeman var sikker på, at det bekommer alle vel, når der i § 1 om formålet med loven blandt andet står: »Bevare selvejet, som den overordnede besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikre det fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene«.

§ 12 omhandler erhvervelse i fri handel, og der kan købes op til fire ejendomme uden arealbegrænsning. Teoretisk kan et ægtepar købe hver fire ejendomme med 200 hektar hver, så det vil kunne blive en stor ejendom, men i praksis dukker der andre regler op, som ikke gør det helt nemt. I alt fald ikke på Fyn, mente Ole Vojdeman.

- Afstanden til en tilkøbt ejendom kan nu være 10 km i luftlinie, og ikke mere 10 km ad landevejen. Luftlinien gælder fra hjørnet af stuehuset og til den nærmeste dyrkbare lod. Jeg har lige haft en sag, som kunne gennemføres med køb, da der faktisk var 9.997 meter. Så det var tæt på at falde, sagde advokaten.

- Hvis en ægtefælle opfylder bopælspligt på mandens ejendom, hvilket forekommer naturligt, så giver loven mulighed for ved første køb af et landbrug at købe det på Bornholm, selv om hun bor i Tved, nævnte Ole Vojdeman.

Umiddelbart er bopælspligten på seks måneder fra købet fastholdt i loven. Men der er faktisk undtagelser.

- Ved familieovertagelse gælder en to års regel, men der gives også løbende dispensationer gældende for fem år. Er der tale om en slægtsejendom gennem tre generationer (70 år), så forlanges ikke bopælspligt, hvilket fremgår af cirkulæret, som følger op på loven. Og det er nyt, forklarede Ole Vojdeman.

Lovens § 8 om bopælskrav medfører krav om, at det er et reelt bo med bohave og tilmelding ved folkeregistret. En afsagt dom i Østrig har imidlertid fået betydning i hele EU, så hvis der i dag rejses en sag ved politiet om opfyldelse af bopælspligt, så sættes den i bero, kunne advokaten oplyse om.

Bopælspligten kan i øvrigt også opfyldes på en samlevers landbrugsejendom, og kriteriet for en samlever er, at man har boet sammen i to år eller har fælles børn.

Jordbrugsuddannelse og egen drift er fortsat krav for køb af landbrug.

§§ 14 og 15 om arv og familiehandel gør det umiddelbart meget nemmere, men ved generationsskifte er der farlige bestemmelser om at have ejet gården lovligt i 8 år. Så der skal ikke have været jongleret med ejerskabet forinden.

- Kredsen af familiære personer er udvidet en del i den nye lov, og den medtager nu samlever, søskende, søskendebørn og svigerbørn. Men de skal være 18 år, tilføjer Ole Vojdeman.

Reglerne for en ejers ægtefælle til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom er gældende som i den gamle lov, og ifølge advokaten, så har omgåelse og proforma-handler naturligvis myndighedernes bevågenhed.

- Erhvervelse gennem anparter eller aktier er stadig mere udbredt. På det sidste er holdingselskaber også blevet aktuelle. Et datterselskab ejer ejendommen med et overordnet holdingselskab, som giver visse skattemæssige dispositionsmuligheder ved overdragelse, nævner Ole Vojdeman.

Lovens § 29 omhandler omlægning af jorder, og det emne har, som landinspektør Eske Brun påpegede på mødet i Tved, altid været til genstand for mange overvejelser.

Tabellen, der er vist i faktaboksen, giver et indtryk af forskellen mellem gammel og ny lov. Sidstnævnte viser, at grænsen for sammenlægning nu er 200 hektar, og andres fortrinsstilling er blevet formindsket, da der nu kan sammenlægges op til 100 hektar. Ved ejerskab af flere ejendomme er grænsen helt op til 125 hektar ved hovedejendommen, når definitionerne for denne er opfyldt.

Eske Brun nævnte, at her er det også blevet en afstand i luftlinie, som er afgørende ved sammenlægning. Afstanden er stadig på 2 km for dyrkningsjord, men 5 km for vedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer. Til gengæld er der bortfaldet nogle reguleringer, som er af stor betydning, fremhævede han.

- Tidligere begrænsning for sammenlægning, når der var stor trafik ad landevejen eller bebyggelsen omfattede 10 huse, er nu væk. Bliver der lidt kørsel ved Svendborg, eller sågar på tværs af hovedvej A9, så betyder det ikke noget i dag for en omlægning, forklarede landinspektøren.

En fremlagt skitse beviste dog, at ingen lov løser alle problemer, men så var det næsten også for nemt, og ikke godt for en landinspektør, indskød Eske Brun med synligt glimt i øjet.

- Ved supplering, kan der - på en ellers sammenhængende ejendom - ved adskillelse af et areal længere væk end 2 km i luftlinie, opstå problemer. Offentlige veje og vandløb samt beskyttede diger betragtes nemlig som en deling af ejendommen, forklarede Eske Brun.

§§ 31-33 angår fortrinsstilling ved handel med landbrug. Den indtræder ved køb af yderligere ejendomme/suppleringsjord, hvorved primærkøber kommer til at være ejer/medejer af mere end 100 hektar jord.

Ved supplering af hovedejendom går grænsen dog altid op til 125 hektar, uanset arealet af øvrige ejendomme og undersøgelse sker ved annoncering. I forhold til den gamle lov er der ikke særregler ved harmonibehov.

- Valg af hovedejendom er vigtigt, pointerede Eske Brun, for man er låst, når den er valgt. Det er normalt den ejendom, man bor på, men kan også være, hvor hovedproduktionen foregår. Jordbrugskommissionen træffer afgørelsen.

Naboer skal opfylde en række betingelser for at få fortrinsstilling, men landinspektøren fremhævede som en ny ting, at naboen skal acceptere samme pris som primærkøber, og skal stille sikkerhed. To undtagelser gælder ved salg fra forældre til børn, og hvis det er en rigmand, som giver flere gange for meget for jorden.

Landbrugsejendomme kan drives sammen, hvis de ejes lovligt af samme ejer, eller bestemmelserne om forpagtning er opfyldt jævnfør lovens § 26.

Landinspektør Aksel Andersen fortalte om de paragraffer omhandlende betingelserne for forpagtning af hele ejendomme:

- Der kan forpagtes fem ejendomme med samlet 500 hektar, men dog altid to ejendomme mere end lovligt ejede landbrug. Der er nu ingen afstandskrav, men fortsat bopælspligt og krav om uddannelse gælder for alle forpagtninger, hvis det er mere end 30 hektar jord.

- Der er ikke længere et krav om dansk statsborgerskab, men for køberen gælder de tilsvarende regler om bopæl og uddannelse som for danskere.

Spørgsmålet om forpagtning eller ej i forbindelse med de nye støtteregler og betalingsrettigheder er meget aktuelt. Det blev pointeret, at involverede må gardere sig med skriftlige aftaler. Advokat Ole Vojdeman henviste til en standardkontrakt, der var udarbejdet fra Landscentret i Århus.

- Tildelingen sker til den, der driver jorden i 2005 og tildeles som en art personlig obligation, men med en skriftlig aftale i en kontrakt forpligtes forpagteren til tilbagelevering af betalingsrettighederne til ejeren af ejendommen, forklarede advokaten.

TEKST: VAGN I. PERTL