Kalve klarer sig ofte bedst med lavere jernniveauer end dem, der typisk anvendes i mælkeerstatning
For lidt jern i kalvens første leveuger kan føre til blodmangel, mens for meget jern potentielt kan øge blodets viskositet, give jernlagring i væv og øge risikoen for blodpropper, skriver Seges Innovation.
Seges Innovation konkluderer: Kalve klarer sig fint – og ofte bedst – med lavere jernniveauer end dem, der typisk anvendes i mælkeerstatning. Arkivfoto
Komælk indeholder naturligt meget lidt jern, og kalve kan derfor få et fald i blodhæmatokrit (røde blodlegemer i blodet) i de første leveuger. I den anden ende af skalaen ligger mange mælkeerstatninger med et jernniveau, der er markant højere end kalvens reelle behov.
Begge yderpunkter kan give problemer: For lidt jern kan føre til blodmangel, mens for meget jern potentielt kan øge blodets viskositet, give jernlagring i væv og øge risikoen for blodpropper, skriver Seges Innovation på Landbrugsinfo.
I en praksisafprøvning med komælk fulgte man 239 kalve, der enten fik ren sødmælk eller sødmælk tilsat jern. Kalvene med jerntilskud fik en moderat, men signifikant stigning i hæmatokrit, men begge grupper lå inden for det normale interval. I perioder med højt jernniveau sås også flere sygdomsbehandlinger, men fordi behandling og periode ikke kunne adskilles statistisk, kan forskellen ikke tilskrives jern.
Mælkeerstatning: Mere end rigeligt jern
I en separat afprøvning med 179 slagtekalve sammenlignede man en standard mælkeerstatning (78 mg jern/kg) med en reduceret variant (30 mg jern/kg). Resultaterne var klare: Der var ingen forskel på hverken tilvækst, sygdomsbehandlinger eller hæmatokrit. Kalvene voksede omkring 800 gram om dagen uanset behandling, og hæmatokrit lå højt i begge grupper.
Det peger på, at jernniveauet i mælkeerstatning i forvejen er rigeligt, og at endnu lavere niveauer, for eksempel 30 mg jern/kg kan være tilstrækkelige, lyder vurderingen på Landbrugsinfo.
- Vi ser, at selv lave jernniveauer kan dække kalvens behov i de første uger, og at højere niveauer ikke giver ekstra sundheds- eller vækstmæssige fordele. Derfor giver det ikke mening at arbejde med meget høje jernniveauer i mælkeerstatning, når de ikke giver bedre resultater.
Camilla Bøgested Geven, konsulent i Seges Innovation
Fokus på balancen
Ifølge Camilla Bøgested Geven, konsulent i Seges Innovation, er billedet tydeligt:
- Vi ser, at selv lave jernniveauer kan dække kalvens behov i de første uger, og at højere niveauer ikke giver ekstra sundheds- eller vækstmæssige fordele. Derfor giver det ikke mening at arbejde med meget høje jernniveauer i mælkeerstatning, når de ikke giver bedre resultater, siger hun i pressemeddelelsen.
Hun understreger samtidig, at balancen er afgørende:
- For komælksfodrede kalve viser afprøvningen, at et moderat jerntilskud kan forebygge mangel uden risiko for overforsyning. Det giver et stærkere grundlag for kommende anbefalinger om præcise jernniveauer. Dog var der ingen kalve i pågældende afprøvning, som var underforsynet, hvorved en konkret anbefaling til jerntilskud på givende tidspunkt ikke er nødvendig, siger hun.
Segen Innovation påpeger, at selvom datamængden i flere af afprøvningerne giver grund til forsigtighed, tegner det samlede resultat et klart billede: Kalve klarer sig fint – og ofte bedst – med lavere jernniveauer end dem, der typisk anvendes i mælkeerstatning.
