Kan man nøjes med at pletsprøjte hanespore i majs?

Hanespore er et stigende problem i danske majsmarker.

- Den besværlige ukrudtsart findes nu i de fleste marker, der dyrkes intensivt med majs, fastslår Asmus Krenzen og Carsten Fabricius fra Seges Innovation, der i 2024 og 2025 har testet pletsprøjtning af hanespore i majs.

I marker, hvor hele arealet ikke er inficeret med hanespore, kan målrettet sprøjtning under den tredje og sidste ukrudtssprøjtning i majsen være en mulighed. Her er det typisk kun hanespore, der står tilbage.

Hanesporens lange spiringstid gør det nemlig særligt udfordrende at bekæmpe effektivt.

Pletsprøjtning kombinerer dronebaseret kortlægning og elektroniske sprøjtefiler, så sprøjten kun behandler de områder, hvor hanespore er registreret.

Teknologien til ukrudtsgenkendelse er i hastig udvikling. Flere forskellige ukrudtsarter kan i dag identificeres - også på et tidligere stadie. Hanespore tilhører imidlertid græsfamilien og har en begrænset bladmasse, hvilket gør den vanskelig at identificere oppefra med en drone.

Seges har foreløbig afprøvet pletsprøjtning af hanespore i to år i samarbejde med landmænd i Holstebro og Sønderjylland og lokale maskinstationer har stået for droneoverflyvning, databehandling og støtte til landmanden ved selve pletsprøjtningen.

I projektet indgår også Brøns Group, som er forhandler af Cultiwise, en IT-platform der specialiserer sig i at kortlægge ukrudt baseret på dronebilleder og omdanne disse til pletsprøjtningskort, der passer til de fleste sprøjtefabrikater.

God besparelse af pesticid

Et af de mest interessante praktiske resultater er de markante besparelser i pesticidforbrug.

På en mark, hvor hanespore var udbredt over store dele af arealet, reducerede pletsprøjtningen forbruget af ukrudtsmidler med 39 procent i forhold til bredsprøjtning.

På en anden mark med mere pletvis forekomst nåede besparelsen op på omkring 75 procent.

Det betyder direkte lavere omkostninger til planteværn for landmanden, så længe ukrudtet ikke er jævnt fordelt over hele marken.

Evalueringer efter sprøjtning – både via dronebilleder og markvandringer – viser, at præcisionen generelt har været tilfredsstillende.

Ved en detaljeret stikprøveundersøgelse på en af markerne fandt man kun hanespore i én ud af 20 prøver i de områder, der ikke var behandlet. Alle andre prøver var fri for hanespore efter pletsprøjtningen. Det tyder på, at behandlingen ofte rammer de relevante pletter effektivt.

Konklusion: Kun ved få pletvise forekomster

Det vurderes dog, at pletsprøjtning ved den tredje ukrudtsbehandling mod hanespore i det afprøvede tilfælde ikke har været tilfredsstillende.

Der blev konstateret ubehandlede hanespore i stort set alle hjørner af marken.

En væsentlig årsag til det utilfredsstillende resultat er imidlertid, at der gik ni dage fra droneoverflyvningen til sprøjtningen blev udført. Det er for lang tid. I mellemtiden er en ny generation af hanespore fremspiret, som dronen ikke har kortlagt.

Hanespore har en lang fremspiringsperiode, hvilket betyder, at kortlægning og sprøjtning skal ske så hurtigt som muligt efter hinanden.

Derudover er det afgørende at udvælge de rette arealer til pletsprøjtning. I dette tilfælde vurderes marken at være for kraftigt inficeret til, at kun pletsprøjtning kan give et tilfredsstillende resultat.

Generelt kræver hanespore en effektiv behandling for at holde bestanden nede, hvilket gør pletsprøjtning vanskeligt.

Samlet konkluderer man derfor fra Seges, at pletsprøjtning mod hanespore kan kun udføres i marker med få pletvise bestande.

Det forudsætter også en effektiv bekæmpelse i første og anden sprøjtning, og pletsprøjtningen skal foretages i tredje sprøjtning og kræver hurtig handling fra droneflyvning til sprøjtning.