Det europæiske marked for grisekød er todelt lige nu. På den korte bane frem mod jul er der fuld fart på, og priserne på mange ordrer er aftalt for længst. Omvendt er der stor usikkerhed om, hvordan markedet vil udvikle sig hen over julen og i starten af det nye år, lyder det fra Danish Crown i deres markedsberetning..

- I løbet af den seneste uge er vi virkelig begyndt at mærke, at de spanske slagterier skal sælge markant flere varer på det europæiske marked. De jagter især kunder i Italien og Østeuropa, hvor vi traditionelt også har et godt salg, siger Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.

Gør hvad vi kan

Det er især priserne delstykker med ben, altså forender og skinker, der bliver sat under pres af de spanske slagterier offensiv. Den midterste del af grisen og de udbenede varer sælges fortsat til stort set uændrede priser.

Samtidig er der et rigtigt godt salg af mørbrad op mod jul.

- I den nuværende situation gør vi alt, hvad vi kan for at stå imod prispresset. Samtidig arbejder vi på at maksimere produktion af varer, der kan pakkes, fryses og sælges udenfor Europa, når vi er færdige med at levere alle juleordrerne. Medarbejderne ud på slagterier leverer en fremragende indsats lige nu, og netop deres fleksibilitet og omstillingsparathed er helt afgørende, hvis skal sikre os en væsentlig del af de ordrer til eksempelvis Japan, som Spanien hidtil har siddet på, siger Per Fischer Larsen.

Der er en god interesse for danske varer fra både Japan og andre markeder i Asien lige nu. Salget til Kina koncentrerer sig om de typiske Kina-varer.

Finans