Ja, hvis der bliver sat navn på mine penge

(Effektivt Landbrug) Mælkeproducent Jørgen Nielsen har udstukket fremtidskursen – pejlemærkerne er flere køer og leverancer til et transnationalt stormejeri samt konsolideringspenge på navn.

Mælkekvoten er på 2 millioner kilo, og i denne måned står en ny stald til 300 malkekøer klar. Om blot 5 år er der efter planen udvidet til 500 mælkeproducerende køer hos gårdejer Jørgen Nielsen i Gundersø lidt uden for Odense.

- Jeg har truffet mit valg – jeg er en af dem, der fortsætter. Og jeg fortsætter også med at være andelshaver hos Arla. Eller det vil sige, at jeg vil nu forslå min kreds her på Fyn, at de stiller forslag om, at vi dropper navnet Arla. For jeg synes ærligt talt vi skulle se og komme af med det navn, som så mange danskere efterhånden forbinder med noget skidt, siger Jørgen Nielsen i en kommentar til fusionsplanerne mellem hans eget Arla Foods og hollandske Campina.

- Selve fusionsforslaget skal vi andelshavere naturligvis først godkende, fortsætter han. Og det er min klare holdning, at vi skal sige ja. For mit vedkommende bliver det dog på betingelse af, at konsolideringsbeløbet – eksempelvis de 5 øre pr. kg mælk, vi har afsat på det seneste – fremover skal på navn. Hidtil har jeg ikke været tilhænger af kapital på navn. Men nu er tiden moden.

Jørgen Nielsen tilføjer, at han ikke vil have fordelt penge med tilbagevirkende kraft, hvilket han begrunder med, at det vil være en skidt start for det nye selskab, hvis man lægger ud med at dræne selskabet for penge.

Den fynske mælkeproducent har det i øvrigt helt fint med, at mejeriselskabet i dag – og ikke mindst efter en fusion – er så stort, at det kan være ganske svært for den enkelte andelshaver at overskue forretningen.

- Jamen, jeg kan da slet ikke overskue Arla Foods, som det er i dag. Men det er heller ikke afgørende. For mig handler det om, at jeg sørger for at få valgt nogle kolleger, som kan repræsentere mig, og som jeg kan have tillid til kan overskue og udvikle selskabet på mine vegne.

- En anden fordel ved et mejeriselskab af den her størrelse er jo også, at vi taler om en forretning, der kan og skal kunne tiltrække de bedste erhvervsledere i Europa. Og jeg ser da gerne, at man i fremtiden går væk fra at rekruttere ledere fra egne rækker. For nogle gange er det lettere for en udefrakommende leder at føre kniven, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Jørgen Nielsen.

Han tilføjer slutteligt, at han naturligvis gerne ser, at der kommer en højere afregningspris ud af fusionen.

- Men kan vi undgå, at prisen falder yderligere, skal vi måske være godt tilfredse, siger han.

Arla Foods amba og Campina u.a. har underskrevet en hensigtserklæring om at etablere et nyt selskab under navnet Campina Arla amba. Forslag skal til endelig godkendelse i repræsentantskabet i marts 2005.

Det nye selskab, som kan blive en realitet i andet kvartal af 2005, skal ejes af de to nuværende selskaber, og får hovedkontor i København med et sekundært hovedkontor i Zaltbommel.

Formanden bliver Knud Erik Jensen, og nuværende formand for Campina, Kees Wantenaar, bliver næstformand. Adm. direktør bliver, Justinus Sanders, Campina mens Åke Modig, Arla Foods, bliver viceadministrerende direktør.

Fusionen vil ifølge fusionsparterne give synergieffekter på en milliard danske kroner årligt.

Ifølge Mejeriforeningens kontor i Bruxelles vil fusionen være EU’s konkurrenceanliggende og derfor skulle behandles af DG-Konkurrence som hører under den hollandske kommissær Nellie Kroes’ ressort.

- Vi mister indflydelse, så det brager ved en fusion. Derfor skal vi have 100 procent styr på ejerforholdet, hvis vi skal sige god for en fusion, understreger Danske Mælkeproducenters formand, Peder Mouritsen overfor Effektivt Landbrug.

Han pointerer, at Arlas andelshavere har opsparet et beløb svarende til cirka 1,25 kroner pr. kg årlig mælkeleverance.

- De penge skal ikke på nogen måde til Holland eller andre steder, de skal sikres som danske og svenske andelshaveres formue. Det anser vi nu heller ikke for at være noget problem, idet leverandørerne i Campina allerede har fordelt deres kapital på obligationer og leveringsrettigheder, siger han og fortsætter:

- Den der med, at vi andelshavere ejer mejeriet, passer jo i øvrigt ikke. Som det er i dag, har jeg jo intet med mig, den dag jeg stopper. Det duer ikke, og derfor skal vi have lavet en ordning, hvor der sættes navn på kapitalen. Vi har forslået et andelsbevis, men andre ordninger kan også bruges, blot vi sikrer vore værdier, siger producentformanden, og slutter:

- Og så må det være på tide, at man i stedet for at tale om synergigevinster virkelig beviser, at man evner at hente flere penge hjem til mælkeproducenterne.

Læs også