Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening har ofte hvert sit syn på, hvilke afgørelser der bør træffes i miljøsager. Men i forbindelse med udvalgsarbejdet, der skal udmønte forliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti om den kommunale strukturreform kan der måske findes fælles fodslag mellem de to interesseorganisationer. Det mener Formand for Ribe Amts Familie Landbrug, Henrik Bertelsen, at der er god mulighed for.

- Jeg håber, at så meget som muligt bliver lagt ind på centralt hold. Ser vi på det fra Dansk Landbrugs vinkel, kan vi meget lettere påvirke sagsbehandlingen på centralt hold. Det bliver en helt uoverkommelig opgave for Dansk Landbrug at påvirke 100 kommuner med varierende politiske flertal, forudser Henrik Bertelsen.

»Aftalen [er] udtryk for blind tillid til, at lokale beslutningstagere er de rigtige…« skrev Danmarks Naturfredningsforening blandt andet i sin første reaktion efter forliget blev kendt.

Henrik Bertelsen forventer også, at beslutningerne bliver mere saglige, når de træffes på et overordnet niveau:

- Man må formode, at det bliver den rigtige beslutning, der tages, når retningslinierne skal fastlægges centralt. Og rent bortset fra det, så mener jeg ikke, at kommunerne vil kunne magte sagsbehandlingen. Vi risikerer, at VVM-sagerne går helt i baglås, frygter bestyrelsesmedlemmet i Dansk Landbrug.

Omvendt ser han ikke grund til bevidstløst at centralisere enhver organisation i forbindelse med strukturreformen.

- Jordbrugskommissionerne skal efter planene samles, så de følger de nye regioner. Det betyder, at jordbrugskommissionerne for amterne Sønderjylland, Ribe, Fyn og til dels Vejle skal lægges sammen – i øvrigt kun få måneder efter de er udpeget. Som det er nu, kan vi klare os med et møde og en eventuel besigtigelse hver anden tirsdag. Det vil i givet fald blive til, at vi skal bruge hele dagen hver anden tirsdag.

- Jeg tror det vil blive svært for eksempelvis et medlem fra Jylland at opbygge det helt store lokalkendskab overalt såsom på Langeland, forudser den Henrik Bertelsen, der foreløbigt får lejlighed til at udbygge sit lokalkendskab, når han op til valget af ny formand i Dansk Landbrugs Familielandbrugssektion skal ud til valgmøder rundt omkring i landet med de øvrige to kandidater, Sven-Aage Steenholdt, Vamdrup, og Ib W. Jensen, Glamsbjerg.

I denne tid kan planteavlerne ikke lave ret meget andet end at høre græsset gro og vente på at kornet modnes. Det skulle da lige være at benytte lejligheden til at grave ud til en sø. Og det er netop hvad husmand Henrik Bertelsen, Vejen, gjorde i forrige uge på et stykke engjord.

- Det kan ikke lade sig gøre på andre tider af året. Allerede nu står der vand i bunden af udgravningen, og noget af gravearbejdet foregik med skovlen under vandlinien. Senere på året vil vandet stå helt op til bredden og om vinteren plejer hele dette hjørne af marken at være oversvømmet, forklarer Henrik Bertelsen og svinger en arm rundt for at pege arealet ud.

Besøget hos husmand Henrik Bertelsen er begyndt med en tur ud til en indhegning, hvor nogle SDM-kvier ligger og tygger drøv. De er også grunden til, at den nye sø snarest skal hegnes ind ligesom en lidt mindre sø, der blev etableret allerede for nogle år siden et stenkast derfra.

- Der findes ikke noget bedre stykke arbejde end at gå og hegne ved kvierne. Det er helt fantastisk, jeg nyder det virkeligt. Timelønnen er måske ikke så høj, og det er den heller ikke for så mange andre landmænd, siger Henrik Bertelsen.

Armen kommer i sving igen, mens han udpeger flere stumper jord, hvor han gennem årenes løb har plantet for eksempel eg og skovæbler.

- Jeg går gerne på jagt, og råvildtet elsker den slags, forklarer han begejstret og udpeger en række træer, der har fået ædt topskuddet og et ungt æbletræ, som en buk har brugt til at feje geviret, så barken er slidt af den tynde stamme.

Når tiden ikke går med planteavl, naturpleje og fritidsfornøjelserne jagt og puslen i familiens store have med blomster og frugttræer, så er Henrik Bertelsens dage som bekendt ofte optaget af tillidshverv indenfor Dansk Landbrug.

Hjemme i køkkenet ligger dagens stak af kuverter endnu, hvor postbuddet har lagt dem. På det seneste er det også blevet til en ugentlig centimetertyk kuvert med sagsmapper fra Landsskatteretten, hvor Henrik Bertelsen er såkaldt retsmedlem udpeget af skatteministeren efter indstilling af Dansk Landbrug.

Efter han har sat kaffe over, trækker Henrik Bertelsen en tilfældig sagsmappe ud af stakken åbner den, og holder bilagene op med siden til og lader hurtigt hvert enkelt stykke papir løbe gennem fingrene.

- Jeg går da ud fra, at grunden til, at de har sendt det med, er for, at vi skal læse det hele igennem, inden vi kommer med vores anbefaling, og så kan timelønnen hurtigt blive ret lille, bemærker han.

Mens kaffemaskinen sprutter den sidste damp ud, er det tid til endnu en melding:

- Vi bør alle sammen helt frivilligt kunne afse en halv procent af vores areal til naturformål. I det hele taget bør vi landmænd være offensive i naturspørgsmål, siger kandidaten til formandsposten i Dansk Familielandbrug.

- Desværre ser jeg en tendens til, at de som egentlig har lyst til at være offensive, holder lav profil, fordi de er bange for, at det skal blive opfattet forkert i den øvrige del af erhvervet. Men vi bør blive bedre til at fortælle hinanden og det øvrige samfund, hvad vi allerede i dag laver af naturbevarende arbejde, så vil omverdenen måske give os fred til at producere, håber den sydvestjyske husmand.

Han har lidt jord i forpagtning og ejer 119,5 hektar, hvoraf 70 hektar er med korn, 35 hektar er mose og 15 hektar er vedvarende græs. Mælkekvoten blev solgt på den forrige børs, tilbage er nogle stude og kvier på græs. I år har han søgt midler fra MVJ-puljen og derfor er der 40 hektar med kløverudlæg i kornet.

- De tidligere år har alle ansøgere fået det, de har søgt om. Derfor var der opbygget en vis forventning om, at det samme ville ske i år. Derfor blev jeg lige så overrasket som alle andre over at høre, at der måske kun var penge til en brøkdel af ansøgerne, fortæller Henrik Bertelsen og tilføjer:

- Forleden hørte jeg så, at dem, der ligger i højrisiko SFL-områder kommer øverst i bunken, og her er min jord iblandt, så jeg bliver sandsynligvis ikke ramt, men mange andre har også sået kløver, og det er et spild af ressourcer, hvis de får afslag. Vi må have et system, hvor alle som søger får tilsagn. Hvis der kommer til at mangle penge, kan man jo bare lade være med at lave nogen ansøgningsrunde året efter. Som minimum skal vi kende vilkårene, før jorden skal sås til, fastslår amtsformanden.