Behovsbestemt plansprøjtning

(Effektivt Landbrug) Plansprøjtning blev bandlyst, da den første pesticidplan så dagens lys, men mange landmænd praktiserer en ny udgave af den omstridte sprøjteform.

Svampebekæmpelsen i hveden er i fuld gang, og mange landmænd praktiserer en sprøjtestrategi, der går under betegnelsen »behovsbestemt plansprøjtning«. Det gør de, selvom plansprøjtning har været bandlyst, siden den første pesticidplan så dagens lys i 1986.

Men behovsbestemt plansprøjtning bør accepteres, mener planteavlskonsulent Hans Jørgen Bak, Nordsjællands Landboforening.

- Gennem adskillige år har begrebet »Godt Landmandskab« ligget som en dyne over den danske landmand, og har på et eller andet niveau været med til at give ham dårlig samvittighed, hver gang han ville sprøjte og gøde i marken, siger Hans Jørgen Bak.

- Ingen, tilføjer han, har turdet give udtryk for det legale i at foretage forebyggende svampesprøjtninger, selv om alle, der skal leve af planteavl, ved, at det er den eneste måde, de store arealer kan behandles optimalt på. Alle ønsker at bruge lave doseringer, men når de høje skadetærskler er nået, så skal der høje doser til for at bekæmpe angrebene. Det glemmer man ofte.

Jesper Møller Hansen i Torpe ved Rudkøbing hører til de landmænd, der praktiserer behovsbestemt plansprøjtning. Effektivt Landbrug besøgte ham midt i maj, hvor han netop var færdig med den første svampesprøjtning mod meldug i hveden. Siden har han sprøjtet anden gang, og han forventer at afslutte svampebekæmpelsen med en tredje sprøjtning omkring Sankthans.

I begyndelsen af 1990’erne brugte den langelandske landmand ligesom de fleste af hans kolleger plansprøjtning. Sprøjteplanen blev lagt om vinteren – og den blev fulgt uanset svampeudviklingen i marken. Siden fulgte en periode, hvor der blev sparet for meget på sprøjtemidlerne, mener Jesper Møller Hansen.

- Det havde vi dårlige erfaringer med. Det viste sig jo ofte, at vi alligevel skulle ud med sprøjten en ekstra gang, og så var vi tit nødt til at slå med den store hammer. Jeg er overbevist om, at vi samlet set sparer sprøjtemidler ved at anvende behovsbestemt plansprøjtning, selv om ordet stadig har en negativ klang, siger han.

Behovsbestemt plansprøjtning betyder ifølge Hans Jørgen Bak, at landmanden tager førertrøjen på og styrer udviklingen i marken via tre faste svampebehandlinger. Til gengæld skal landmændene vide mere om sygdommenes betydning, svampemidlernes effekt, sorternes resistens og ikke mindst klimaets betydning for sygdomsudvikling.

- Landmanden kender med andre ord behandlingstidspunktet på forhånd, men han ved ikke med hvad og hvor meget, der skal sprøjtes, siger konsulenten, som tilføjer, at landmænd, der bruger behovsbestemt plansprøjtning, generelt klarer sig med meget lave doseringer. De har ikke problemer med at holde sig indenfor målsætningen i pesticidhandlingsplanen.

Hans Jørgen Bak peger også på, at rådgivning ikke kun må basere sig på forsøgsresultater. Rådgivningen skal primært tage udgangspunkt i erfaringer fra praksis kombineret med forsøg.

- Vi har i mange år set nødvendigheden af en tidlig svampesprøjtning i stadie 30, hvor vi stadig kan komme til bunds i afgrøden. Den erfaring er først de seneste par år påvist i forsøg, siger planteavlskonsulenten.

I begyndelsen af vækstsæsonen skal der kun tages hensyn til eventuelle angreb af meldug og gulrust i hveden. Ved bekæmpelse af meldug og gulrust i vækststadium 31-32 anbefales bredspektrede midler for også at opnå effekt på Septoria.

Hveden kan også blive angrebet af brunrust og hvedebladplet. Bekæmpelse af brunrust er sjældent aktuelt. Kun i meget modtagelige sorter, som f.eks. Senat, kan det blive nødvendigt med bekæmpelse i varme år. Angreb ses normalt først omkring skridning eller senere. Ved udbredte angreb kan det endnu i slutningen af juni være rentabelt af bekæmpe brunrust.

Hvedebladplet har de senere år især bredt sig på jorder med reduceret jordbehandling. Ved tidlige angreb kan det allerede være nødvendigt at behandle i vækststadium 30-31. Bekæmpelseseffekten ved tidlig sprøjtning har varieret, men dog vist sig lønsom ved tidlige og kraftige angreb. Det anbefales at dele aksbeskyttelsen, da det pga. svampens korte inkubationstid er vigtigt at beskytte fanebladet, straks det fremkommer.

Kilde Landscentret, Planteavl

Læs også