Majsen sprøjtet første gang

Det er tid for ukrudtsbekæmpelsen i majs. På Espeholm Landbrug I/S ved Nørre Aaby på Fyn fik majsen den første overhaling med ukrudtssprøjten forrige onsdag, og i denne uge skal sprøjten i marken igen, hvis vejrguderne ellers tillader det.

- Hvis man kommer i gang med ukrudtsbekæmpelsen i ordentlig tid, kan man nøjes med to behandlinger i majsen. Så det er en vigtig del af vores strategi at være på forkant med udviklingen, siger driftsleder Keld Jensen, der tager sig af sprøjteopgaverne i det fynske landbrugsselskab, som ejes af Morten Espelund Pedersen og Christian Holm Olesen.

I år har selskabet tilsået 27 hektar med majs, fortrinsvis af sorten Banguy, der sammen med Topper og Nescio har haft den bedste kombination af et stort udbytte og en høj foderværdi blandt de tidlige majssorter i landsforsøgene.

- Tidligere har vi haft 40 hektar med majs, men i år har vi ikke så meget, fordi vi har haft for meget majs de sidste par år, fortæller Morten Espelund Pedersen, der står for markdriften i selskabet, mens Christian Holm Olesen passer malkekøerne.

Når det gælder ukrudtsbestanden i majsen, betegner Keld Jensen den som »meget almindelig«.

- Det er mest pileurt og burresnerre, vi slås med. Men vi har også fået problemer med kamiller. Derfor prøver vi nogle nye midler i år, fortæller driftslederen, som oplyser, at den tidligere anvendte blanding bestod af Lido og Starane ved både første og anden sprøjtning.

- I år skifter vi midlerne ud, så vi ikke sprøjter to gange med samme blanding. Ved den første sprøjtning var blandingen 0,8 l/ha Laddok og 0,2 l/ha Starane. Når vi går i gang med den anden sprøjtning, er der 0,5 l/ha Lido og 60 g MaisTer i tanken, fortæller Keld Jensen.

Ifølge landsforsøgene 2003 har to eller tre splitstrategier med Lido eller Laddok med tilsætning af Starane givet tilfredsstillende effekt mod såvel tokimbladet ukrudt som enårig rapgræs. Det samme gælder splitstrategier, hvor det nye middel MaisTer er anvendt i kombination med Lido, Laddok eller Starane 180.

Espeholm Landbrug I/S blev dannet i februar 2002 og drives i dag i et fællesskab mellem Morten Espelund Pedersen og Christian Holm Olesen. Tidligere drev Morten sammen med sin far, Keld Pedersen, dennes gård med 80 malkekøer og 200 hektar jord. Morten overtog gården for et års tid siden.

Christian Holm Olesen drev før selskabsdannelsen sin gård, Juulsgaard, med 200 jerseykøer og omkring 200 hektar jord.

I dag er arbejdet fordelt, så Morten tager sig af markdriften, i alt 438 hektar, mens Christian tager sig af selskabets godt 280 køer. Desuden passes 80 hektar for en lokal svineavler.

- Vi går ikke og jokker hinanden over tæerne til hverdag. Christian passer køerne, og bestemmer selv, hvordan og med hvilken arbejdskraft, han vil passe besætningen. Men selvfølgelig har jeg indflydelse i og med, at min mælkekvote er flyttet over til Christian, og han er tilsvarende interesseret i, hvordan jeg passer jorden, siger Morten Espelund Pedersen.

- Vi har lavet det sådan, at IS’et ikke ejer noget. Det er sådan set bare en fælles driftskonto, hvor vi kører alle udgifter og indtægter ind over. Vores privatkonti er sådan set bare en lønkonto, hvor vi hver især får en løn af I/S’et, som er beregnet ud fra nogle nøgletal.

På Forskningscenter Flakkebjerg har man udviklet en avanceret forsøgssprøjte, som kan udføre en række funktioner automatisk og med stor sikkerhed. Sprøjten består af en sprøjtebærer, som er fremstillet af smeden i Strøby ved Flakkebjerg, mens sprøjteenheden er fremstillet af Danmarks JordbrugsForskning.

Sprøjteenheden består af seks beholdere og seks sprøjtebomme. I beholderne sker omrøring med en roterende magnet, der trækkes af en motor, der sidder under beholderen. Åbning for sprøjtevæske sker med en magnetventil. På hver af de seks bomme er monteret seks dyser.

Åbning og lukning for sprøjtevæske er computerstyret, og der anvendes et program, som gør, at computerstyringen kan dække enhver kombination af forsøgsstørrelse, sprøjtetid og splitsprøjtning, der er forekommet i marksforsøg med herbicider ved Danmarks JordbrugsForskning i de seneste 10 år.