Hverken vintervejr eller en ellers populær fodboldkamp mellem Brøndby og Barcelona kunne holde godt 100 landmænd væk fra Agerskov Kro, hvor Sønderjysk Landboforening havde inviteret til planteavlsmøde.

Planteavlskonsulenterne indledte aftenen med tre indlæg, hvor Johannes Jensen omtalte nye midler til bekæmpelse af ukrudt og svampesygdomme krydret med forslag til doseringer og strategier.

Under overskriften »Majs til modenhed« præsenterede Ken Brink de muligheder og erfaringer, der hidtil er gjort med denne »nye« afgrøde. Også vanding af majs blev taget under behandling, og det kan betale sig, når man kommer i gang i tide.

De faglige indlæg blev afsluttet af Finn Olsen, som viste, hvilke muligheder for dataudveksling og datapræsentation, der ligger på Dansk Markdatabase og Markkort Online. Og så til en pris, der er overkommelig.

Aftenens politiske indslag blev leveret af formanden for Landsudvalget for Planteavl, Henrik Høegh. Dagens hotte emne var den påståede uoverensstemmelse mellem antallet af producerede svin og de kommunale registreringer.

- Der er selvfølgelig risiko for fejl mellem de forskellige registre, som bør samles til ét register. Men vi må altså få orden i eget hus og få lært at tælle grise, lød det blandt andet fra Henrik Høegh.

Om Vandmiljøplan III, sagde Henrik Høegh:

- Vi er nået langt med kvælstof, og nu er fokus sat på fosfor og fosforudledning. Her kan der blive tale om en fosfornorm eller en afgift på foderfosfat. Dansk Landbrug foretrækker afgiften, idet den er målrettet på husdyrproduktionen og giver et incitament til fosforfokus i fodringen. Afgiftsbeløbet skal i øvrigt føres tilbage til erhvervet.

Vandmiljøplan III er også stillingtagen til regeringens indsatsområde overfor lugt og de »gylleramte«. Her er der behov for en stor indsats med meget høj prioritet, idet en svinestald lugter 365 dage om året.

Andre af regeringens udspil er afskaffelse af 65 procent grønne marker, målretning af seks procent efterafgrøder, vådområder, forskningsprogram om gylle - alt sammen med en tidshorisont fra 2005–2009 med en midtvejsevaluering i 2007. Landbruget fastholder, at nu kan kvælstofnormerne ikke komme længere ned, og der skal åbnes mulighed for ændret kvælstoftilførsel via udbyttedokumentation, når egen avl opfodres.

EU-reformens hovedelementer blev kort gennemgået: Brak beregnes på alle omdriftsarealer, tilpasning af markedsordninger, afkobling, cross-compliance, støttereduktion, øget støtte til landdistriktsprogram mv.

Det samlede EU-tilskud på 7,4 mia. kr. er blevet forsøgt fordelt efter megen tovtrækkeri mellem de forskellige interessegrupper.

Det haster med at få forpagtningsforholdene på plads. I Danmark er 27 procent af landbrugsarealet omfattet af forpagtningsaftaler, og masser af landmænd er som bortforpagtere eller forpagtere meget optaget af, hvem der fremtidigt har støtterettighederne.

Pasningsaftaler er ikke altid en løsning på problemet. Beskatning af støtterettighederne ved tilbagelevering kan måske løses ved en national beslutning. Der forventes en afklaring på de fleste uafklarede spørgsmål inden sommerferien, men det haster.

En af Henrik Høeghs afsluttende bemærkninger var bl.a., at i politik skal man vælge sine kampe og ikke beskæftige sig med »tabersager«!