Mælkebrødre: Vækst er vejen frem

- Der er ingen vej udenom vækst.

Søren og Mogens Brems er ikke i tvivl. Sidste år faldt mælkeprisen 12,3 øre per kg. Og 1. april rutsjer afregningsprisen yderligere10 øre ned. Det vurderer de to mælkeproducenter fra Horneland i hvert fald.

I forvejen er mælkeproducenterne presset af EU’s landbrugsreform, hvis første fase får negativ effekt trods kompensationen på 6-9 øre. Det kommende prisfald, der tilskrives dollarkursen og den skærpede priskrig på hjemmemarkedet, gør heller ikke livet lettere for landmændene.

- Hver gang mælken falder 10 øre per kg, falder vores dækningsbidrag 150.000 kroner, siger Mogens Brems. Han tilføjer, at de 12,3 øre sidste år, EU-reformen og de 10 øre til april naturligvis efterlader et negativt hul i pengekassen. 300.000 kroner er trods alt mange penge.

Brødrenes 2004-budget balancerede lige akkurat med tabet af de 12,3 øre fra sidste år. Det kommende prisfald kræver handling. Ellers fører det uundgåeligt til røde tal på bundlinien.

- Vi er nødt til at reagere. Og det kan blive svært. De sidste 10 år har vi ikke bestilt andet end at rationalisere, så nu kan vi blive nødt til at skære ned på vores to fuldtidsmedarbejdere og selv dække flere timer. Det er negativt. Vi vil jo også gerne se vores familie en gang imellem, siger Mogens Brems.

Brødrene ser som nævnt kun én løsning på de faldende mælkepriser: Vækst. Men det er lettere sagt end gjort. I tre et halvt år har de ventet på svar på en ansøgning om at udvide bedriften, der i dag omfatter 175 årskøer, 75-80 slagtekalve, samt produktion af 15 hektar med juletræer. Jordtilliggendet er på 115 hektar plus 40 hektar i forpagtning.

- Hvis vi skal klare os økonomisk i fremtiden, er vi nødt til at producere mere med den samme arbejdskraft. Derfor har vi søgt om lov til at samle produktionen på ét sted, men foreløbig har vi ventet på svar i tre et halvt år. Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, siger Søren Brems, som tilføjer, at sagen lå to år i »syltekrukken«, før amtet overhovedet gik i gang med at behandle den.

Hvis ansøgningen går igennem, får Søren og Mogens Brems mulighed for at samle bedriftens 280 dyreenheder, som i dag er fordelt på fire ejendomme, og samtidig udvide besætningen til 359 dyreenheder.

- Det vil give en mærkbar rationalisering, hvis vi får lov at samle tingene. Det vil for eksempel betyde, at vi ikke skal flytte rundt med dyr og foder hele tiden. Det vil spare arbejdskraft og samtidig give os bedre overblik med dyrene, siger Mogens Brems.

Brødrene er dog forberedt på, at det kan tage sin tid, før sagen når igennem systemet.

- Den ender nok i Naturklagenævnet. Så vi må se i øjnene, at vi ikke får lov at samle besætningen i 2004, siger Mogens Brems, som peger på, at landbruget ikke har tidsånden med sig. Det øvrige samfund – ikke mindst politikerne og diverse miljøorganisationer – kigger hele tiden landmændene over skulderen.

Og de har de kritiske briller på

- Det er som om, man for alt i verden vil forhindre bedrifterne i at blive større. Men – hvis man ser samfundsmæssigt på det – hvad mener de så, der skal ske med landbruget fremover? Vi kan jo ikke leve af at klippe håret af hinanden alle sammen. Der skal også være en produktion til at bære tingene, siger Mogens Brems.

Selv om Arla Foods har varslet lavere afregningspris til andelshaverne, er brødrene Brems godt tilfredse med mejeriet. Lanceringen af lavprismælken DanMælk giver godt nok mælkeproducenterne et lavere dækningsbidrag end Arla Ekspres. Men lanceringen var en nødvendighed.

- Det var et rigtigt træk fra mejeriets side. Det er selvfølgelig altid ærgerligt at sætte prisen ned, men alternativet havde været, at danskerne ville købe mere tysk mælk. Og det skal der dæmmes op for, inden det tager om sig, siger Søren Brems.

Hvis Arla skal kritiseres, skal det være på selskabets konsolideringspolitik, mener de to brødre.

- Selskabet skal selvfølgelig være levedygtigt og kunne investere. Men hvis man udsulter andelshaverne for at skabe det økonomiske grundlag for investeringerne, så skrider fundamentet, mener Mogens Brems.

- Arla, tilføjer han, har i hvert fald ikke noget alibi for at komme og få mere i konsolidering. Det tror jeg heller ikke, de tør.

Og fremtiden?

- Vi skal vise, at vi har en vision, som er bæredygtig – både samfundsmæssigt og økonomisk. Og langt hen ad vejen er det de store bedrifter, der har styrken til at udnytte de teknologiske landvindinger. Derfor er det ærgerligt, at det er ideologi og politik mere, end det er saglighed, der driver værket i øjeblikket, mener Mogens Brems.

- Ja, supplerer Søren, hvis vi ikke får lov at udvikle bedrifterne, risikerer vi at miste opbakningen fra den finansielle sektor. Vi befinder os allerede i et vadested. Finansieringsselskaberne er begyndt at tælle på knapperne, hvilke bedrifter de vil støtte. Udviklingen de kommende år bliver altafgørende for landbruget.