Aarhus Universitet går nu ind i anden runde af et stort markforsøg, der skal afklare, om landmænd kan høste efterafgrøder til biogas uden at øge nitratudvaskningen. Samtidig undersøges effekten af tidlig kornhøst, der allerede i første forsøgsår viser lovende takter. Det foregår som en del af et Interreg-projekt kaldet Accel AgroBiogas. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Her oplyses det, at de første målinger fra 2025 viser, at efterafgrøder får et markant bedre fodfæste, når kornet høstes tidligere end fuld modenhed.

- Vi kan se, at efterafgrøderne simpelthen når at etablere sig bedre, når de får lidt ekstra tid. Det giver mere efterårsbiomasse, som potentielt kan udnyttes i biogasanlæg, siger seniorrådgiver Søren Ugilt Larsen fra Institut for Agroøkologi i pressemeddelelsen.

Målinger af udvaskning på vej

Det afgørende spørgsmål er dog, om høst af efterafgrøderne om efteråret øger nitratudvaskningen. Her ligger vinterens jordvandsprøver nu klar til analyse, og de endelige resultater kommer først senere på året.

- Hvis vi kan dokumentere, at udvaskningen ikke stiger ved efterårshøst, kan landmændene udnytte biomassen uden at risikere deres kvælstofregnskab. Det vil være et vigtigt gennembrud, lyder det fra Søren Ugilt Larsen.

Biogasbranchen står netop nu med et behov for nye, bæredygtige råvarer, efter at energiafgrøder som majs udfases. Efterafgrøder, som alligevel skal dyrkes af miljøhensyn, kan derfor blive en nøgleressource.

Derfor undersøges også metanpotentialet i både halm, grønne afgrøder og ensilerede blandinger.

- Vi tester, om ensilering fungerer som en slags forbehandling, der kan øge gasudbyttet, siger Søren Ugilt Larsen.

Styrket 2026-forsøg

Årets nye Accel AgroBiogas-forsøg bygger videre på erfaringerne fra 2025, men med et endnu mere robust design – to høsttidspunkter, flere efterafgrødetyper og halm-/biomassehøst på halvdelen af parcellerne.

Nyheden i 2026 er, at der nu også bliver målt lattergasemissioner (N₂O) på udvalgte parceller i samarbejde med projektet Climate Smart Research (CSR) ledet af professor Lars J. Munkholm fra Aarhus Universitet. Det giver forskerne mulighed for at vurdere den samlede klimaeffekt af de forskellige dyrkningsstrategier.

Undersåede efterafgrøder kan reducere kerneudbyttet en smule, men hvis efterårsbiomassen kan sælges til biogasanlæg, kan regnestykket ende med at blive positivt for landmanden. Derfor udvikler projektet et beregningsværktøj, der skal vise de økonomiske konsekvenser af de forskellige strategier baseret på reelle markdata.

De endelige resultater for både udvaskning, metanpotentiale og eftervirkning forventes at lande senere i 2026. Forskerne håber, at forsøget kan give en langt tydeligere retning for, hvordan efterafgrøder fremover kan spille en større rolle i den grønne omstilling af dansk landbrug.