Hvordan blev vilde planter til de afgrøder, der i dag danner grundlaget for menneskets fødevaresystemer?

Og hvordan hænger landbrugets begyndelse sammen med nutidens forskning i bæredygtige og robuste afgrøder?

De spørgsmål er omdrejningspunktet for den nye animationsfilm Seeds of Change, som netop er lanceret af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi har formet planterne, og planterne har formet os

Kim Hebelstrup, lektor, Aarhus Universitet.

Hvede er en af Danmarks allerførste kulturplanter. Den dukkede op for omkring 7.000 år siden. Foto: Colourbox

Hvede er en af Danmarks allerførste kulturplanter. Den dukkede op for omkring 7.000 år siden. Foto: Colourbox

Genetiske ændringer

Filmen fortæller historien om planteforædling gennem mere end 10.000 år: fra de første landbrugssamfund til moderne forskning i afgrøder, der skal kunne modstå klimaforandringer, sygdomme og ekstreme vejrforhold. Uden kendskab til begreber som genetik og DNA udvalgte de første bønder planter med bestemte egenskaber, hvilket over generationer førte til markante genetiske ændringer i afgrøderne.

- Vi har formet planterne, og planterne har formet os. Filmen viser, at planteforædling ikke kun handler om teknik, men også om kulturhistorie og om, hvordan vores samfund er opstået. Samtidig minder den os om, at de genetiske ændringer, vi diskuterer i dag, bygger videre på processer, der har været i gang i tusinder af år, siger lektor Kim Hebelstrup fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Han forsker i, hvordan fortidens plantevalg stadig påvirker nutidens fødevaresystemer, og hvordan moderne forskning kan genfinde egenskaber fra vilde planter, som i dag er vigtige i en klimaforandret verden.

- Når vi genfinder planters naturlige resistens, kan vi ofte reducere brugen af kemi og samtidig holde planterne sunde. Det er godt for både miljø, vandmiljø og landmanden, siger han.

Få afgrøder brødføder verden

Filmen peger også på, at færre end ti plantearter i dag står for hovedparten af verdens fødevareproduktion, selvom der eksisterer hundredtusinder af vilde plantearter.

- Det gør os sårbare over for klimaændringer, skadedyr og sygdomme, men det viser også, at potentialet for at udvide vores globale spisekammer er stort, siger Kim Hebelstrup.

Seeds of Change forklarer gennem animation, hvordan nutidens planteforskning arbejder med både nye og velkendte forædlingsteknologier for at skabe mere robuste afgrøder, ikke som hurtige løsninger, men som målrettede forbedringer baseret på viden om planters udvikling gennem historien.

Unikt lokalt samarbejde

Filmen er skabt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Viborg Kommune (Viborg Unesco Creative City), The Animation Workshop og Sci Vi-netværket.

Animationen er udført af animator Cosimo Miorelli og er udviklet i et tæt samspil mellem forskningsmiljøet på Aarhus Universitet og Viborgs internationale animationsmiljø.

Samarbejdet er et eksempel på, hvordan forskning og kreative fagligheder kan mødes lokalt og skabe nye former for forskningsformidling med både national og international rækkevidde, lyder det i pressemeddelelsen.

Filmen vil blive anvendt i undervisning, oplæg og formidlingsaktiviteter og vil blandt andet blive brugt i forbindelse med Naturmødet i Hirtshals senere på året.

Filmen kan ses på Aarhus Universitets hjemmeside.