Nordisk landbokvindeseminar

(LANDBRUG SYD) 30 norske og danske landbokvinder mødtes på Sønderjysk Landboforenings center i Vojens.

Dagen startede med i alt fem indlæg: Det første kaldet »Det multifunktionelle landbrug i praksis«, hvor landmandsparret Lisbeth og Ryon Petersen fra Sommersted indledte med at berette om, hvordan det har været at starte op med en utraditionel driftsform på Elmegaard.

Ejendommen drives med kødkvæg, svin og får. Alle produkter afsættes via gårdbutik og forsamlingshus. Desuden er der bondegårdsferie og besøgslandbrug. Det var en stor udfordring, for organisationerne havde ikke på det tidspunkt »know-how« nok, og i stedet måtte ægteparret prøve sig frem.

Men også de danske landbokvinder markerer sig, som f.eks. Jette Jacobsen, der kom med sit indlæg om at være aktiv kvægbruger, der blandt andet gælder om at kende og bruge sine organisationer.

Hun berettede om tilværelsen som aktiv kvægbruger og om, hvordan hun havde formået at få flere af landbrugets organisationer til at gå sammen for at lave god familie-besøgsaften på bedriften sidste sommer.

I øvrigt mener hun, at det kan være svært at blive »valgt« til ledelsen af de forskellige organisationer, når man er kvinde og oven i købet fra Sjælland.

Skal landboforeningen i højere grad være en forening for alle på landet og ikke bare for de professionelle landmænd? Er andelsslagterier og mejerier gode nok til at sikre vilkårene for medlemmerne? Det skulle jo gerne være en kontant fordel, at være med i organisationen.

Dansk Landbrug har sat gang i »Fuld effekt«- kampagnen, og der er mange beviser på, at de bedste resultater opnås, når begge køn er med i beslutningsprocesserne, fortalte Lone Sondrup, der er formand for Hobro Landboforening, om.

Derfor opfordrer hun til, at der kommer flere kvinder i bestyrelsesarbejdet i organisationerne. Hermed opnås der »Fuld effekt«.

Hendes opfordring var - sørg for at være med i erfa-grupper, maskinfællesskaber og andre fællesskaber. Så sikrer man sig god kontakt og dialog med andre mennesker. »Man skal indgå i en sammenhæng«, for som Bente sagde, det er jo det, der gør det til noget helt særligt at være menneske.

Efter indlæggene var der god debat, og det var tydeligt, at danske og norske landbokvinder var enige om, at målet er at have et godt og velafbalanceret landboliv. Men det skinnede også igennem, at de danske landbokvinder havde et noget mere udviklingsorienteret syn på fremtiden, mens de norske landbokvinder i højere grad syntes at lægge vægt på at kunne finde livskvalitet i fællesskabet omkring landbolivet.

Læs også