Jagten på punktkilder er gået ind

(Effektivt Landbrug) Tre amter er i gang med at undersøge, hvordan man kan gøre noget ved de mange punktkildeforureninger, som truer grundvandet.

Pesticidforureningen fra punktkilder skal reduceres.

Det er et af delmålene i den nye pesticidhandlingsplan, og tre amter, nemlig Odense, København og Vestsjællands Amt, går nu i gang med at undersøge, hvordan man kan angribe problemet. Det sker i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, hvor man vurderer, at der er cirka 100.000 steder på landsplan, hvor der er sket punktforurening med pesticider.

En del af dem stammer fra de arealer, hvor planteavlerne vasker deres sprøjteudstyr efter brug, eller hvor der påfyldes pesticider. Sker det f.eks. på grusbelagte arealer, er der stor risiko for udvaskning til grundvandet, og i dag savnes der handlemuligheder, som kan dæmme op for problemerne.

- Når vi finder punktkilder i nærheden af en drikkevandsboring, så sker der sjældent mere. Vi ved ikke ret meget om, hvordan man undersøger problemernes omfang og hindrer forurening af grundvandet. Det er det, vi gerne vil vide mere om, siger kontorchef Jacob Sønderskov Weber, Fyns Amt.

I dag har man faktisk kun to måder at reagere på: Enten lader man stå til. Eller også lukker man den pågældende vandboring.

- Ofte vil det vise sig, at det er langt billigere at angribe forureningskilden frem for bare at lukke vandboringerne. Det er den synsvinkel, vi gerne vil undersøge nærmere, siger Jakob Sønderskov Weber, som tilføjer, at der i dag stort set ikke findes viden om, hvilke bekæmpelsesteknikker, der kan bruges mod de enkelte forureningstyper.

Projektet har fået 80.000 kroner i starthjælp fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har netop godkendt Ranman, der er et nyt lavdosismiddel mod kartoffelskimmel. Dermed får de danske kartoffelavlere en streng mere at spille på i kampen mod den tabsvoldende sygdom.

Formanden for Dansk Kartoffelproducent-forening, Kristian Kristensen, hilser det nye middel velkommen.

- Det er altid positivt, når der kommer nye midler, ikke mindst hvis de er mere effektive end dem, vi har i forvejen, siger kartoffelformanden, der endnu ikke har set resultater fra forsøg, hvor Ranman er blevet sammenlignet med andre skimmelmidler.

Danmarks JordbrugsForskning, der har afprøvet Ranman i tre forsøg i 2001 og i et forsøg i 2002, beskriver Ranman således:

»Ranman indeholder det virksomme stof cyazofamid, der er et kontaktfungicid, hvilket placerer Ranman i gruppen af fungicider med forebyggende virkning. God præventiv virkning er beskrevet ved dosering 60-100 g a.i/ha. Cyazofamid er beskrevet som havende høj virkning både mod bladskimmel og knoldskimmel«.

Ifølge Danmarks JordbrugsForskning har Ranman tillige en god regnfasthed. Det bekræfter Nordisk Alkali, som i en pressemeddelelse skriver, at danske kartoffelavlere med Ranman har fået det mest effektive kontaktmiddel mod kartoffelskimmel til rådighed.

- Det har i en årrække været god latin at behandle forebyggende mod kartoffelskimmel. Med Ranman har vi fået et produkt, som effektivt holder skimmelen væk – også ved et højt smittetryk, noterer Nordisk Alkali, som peger på, at Ranman brugt på de rigtige tidspunkter med 7-10 dages intervaller sikrer effektiv kontrol med skimmelen.

Anvend læggekartofler uden angreb af knoldskimmel.

Undgå smittespredning fra affaldsdynger og gengroninger i nabomarker.

Stor kam med meget jord over læggekartoflerne mindsker risikoen for angreb i knolde.

Kartoffelknolde, som endnu ikke er skindfaste, vil være meget modtagelige for skimmelangreb. Undgå derfor høst af tidlige kartofler med skimmelangreb i toppen.

Vælg resistente sorter eller meget tidlige sorter.

Brug skimmelregistreringsnet til at planlægge første sprøjtning.

Kartoffelskimmel bekæmpes ved forebyggende sprøjtning – det vil sige umiddelbart inden det bliver skimmelvejr. Der findes ingen effektive midler, der kan bekæmpe etablerede angreb.

Der sprøjtes første gang ved begyndende rækkelukning under forudsætning af, at det er skimmelvejr. Herefter behandles med 10-12 dages interval. Korte intervaller når det er skimmelvejr, og længere intervaller når det ikke er skimmelvejr.

Undgå sædskifte med kartofler efter kartofler - både af hensyn til risikoen for jordsmitte men også af hensyn til kartoffelplanternes modtagelighed. Stressede planter vil være mere modtagelige.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser ifølge Politiken, at landmænd i Storstrøms Amt bruger langt mere sprøjtegift end landmænd i resten af landet. Og det skyldes sukkerroerne. Åer og bække har det markant dårligere end andre danske vandløb. Specielt på Lolland lider vandmiljøet meget. Hvert femte vandløb har ifølge en rapport fra Storstrøms Amt »ingen eller en meget fåtallig dyresammensætning«. Det vil sige, at vandløbene i praksis er tæt på at være døde.

Læs også