Andelshavere i Danish Crown, der leverer svin med skuldersår får trukket 20 øre pr. kg i mindst to måneder.
Danish Crown indfører Code af Practice-sanktioner mod de andelshavere, der leverer søer til slagtning med alvorlige sår.
Sanktionen indføres fra næste uge, når veterinærkontrollen begynder at registrere skaderne efter de nye bestemmelser, hvor søer med skuldersår i grad 3 og 4 bliver en dyreværnssag. I disse tilfælde vil den lavere betaling straks blive udløst, og der følges op med et kontrolbesøg hos landmanden.
- Det skal definitivt være slut med, at der kan tages billeder af søer med åbne skuldersår. Vort mål er fortsat, at vi skal kunne invitere tv ind i vore stalde og vise billederne i den bedste sendetid, siger siger Niels Mikkelsen, formand for Danish Crown, og Lindhart Nielsen, formand for Landsudvalget for Svin.