(Effektivt Landbrug) NØDVENDIG RESERVE: Urealistisk at satse på fuld udnyttelse af malkerobotten døgnet rundt.
Ingeniørerne hos Gascoigne Melotte har nu indset, at køer er egensindige væsener, som man ikke døgnet rundt kan manipulere hen til robotten, når der er ledig malkekapacitet. Godt nok kan man lokke køerne med både grov- og kraftfoder, men på bestemte tider af døgnet er der hos en for stor del af en typisk flok større trang til hvile, end til at følge instinkterne til at æde og til dels til at blive tømt for mælk.
Derefter tog det til gengæld ikke ingeniørerne mange øjeblikke at regne ud, at når robotten jævnligt står ledig, da køerne ikke er født med samme kollektive samlebåndmentalitet som en myrekoloni, må der givetvis være tider på døgnet, hvor køerne venter forgæves på, at boksen skal blive ledig.
Da salgsafdelingen naturligt nok har skelet til den øvre ende af skalaen for ingeniørernes vurdering af, hvor mange køer der kan gå igennem robotten på en time, så har flere mælkeproducenter ved selvsyn oplevet, at de tre tilsigtede gennemsnitlige malkninger pr. ko aldrig er nået.
- Flere systemer bliver solgt med et løfte om, at en enkelt robot kan klare 60 - 70 malkende køer 3 gange i døgnet. Men dels vil der ofte være et slip mellem to køer, dels skal der sættes tid af til rengøring af maskinen, så det teoretiske maksimum er snarere 50 køer på en enkelt boks. Dertil må man tage højde for, at dyrene ikke vil og ikke altid kan stimuleres til at udnytte robotten fuldt ud hele døgnet rundt så den daglige praktiske kapacitet er lavere - uanset hvilken farve robotten har, siger Gascoigne Melotte Danmarks direktør Frede Ottosen.
Når der fremover skal sælges nye robotter, vil Gascoigne Melotte derfor tilråde, at der installeres så mange malkebokse, at de kun er fuldt udnyttet i de perioder af døgnet, hvor flest køer har lyst til at æde og dermed motiv til på eget initiativ at bevæge sig fra staldafsnittet med sengebåse hen til robotten i forventning om, at initiativet belønnes med adgang til staldafsnittet med grovfoder eller i bedste fald kraftfoder i robotten, når der er gået en given minimumsperiode siden sidste malkning.
I den forbindelse får mælkeproducenten fordel af, at Gascoigne Melottes robotter kan betjene flere malkesæt. Målsøgnings- og påsætningsudstyret er den dyreste del i systemet, og en robot består derfor af en lille slæde med de avancerede og dyre komponenter på. Når et malkesæt er monteret er robotten ikke længere nødvendig, da der er automatisk aftrækning af malkesættet. Robotten er derfor ledig til at montere et malkesæt i næste boks.
Konceptet betyder dog, at der ikke opnås en fuld fordobling af kapaciteten ved brug af to sammenhængende malkebokse frem for en, da der i nogle tilfælde vil stå to køer klar samtidigt i hver sin boks. Til gengæld er merprisen for en udvidelse fra henholdsvis én til to og to til tre malkebokse betydeligt under 100 og 150 procent.
- To bokse og en robot koster omkring 30 procent mere end en enkeltstående malkerobot, oplyser Frede Ottosen.
Det bliver nu hans og sælgernes opgave at overbevise landmændene om, at ikke kun køer og traktorer, men også malkerobotter indimellem kan gå i tomgang eller stå helt stille.
- Et af de bedste værn mod at »køre fast i plovfuren« er fornuftig kørsel og lidt flere hestekræfter end strengt taget nødvendigt, slutter Frede Ottosen.
I løbet af næste måned er Gascoigne Melotte klar med teknik med laser og kamera, der betyder en forbedret målsøgning af malkekøernes pattespidser før og under automatisk påsætning af malkesæt.
Den nyhed, og ikke mindst kraftigt forbedrede regnskabstal, sikrede i sidste uge, at malketeknologi-virksomheden med en fuldttegnet aktieudvidelse fik frisk kapital til den videre udvikling af sit brede sortiment af malkeudstyr. Et sortiment der dækker alle størrelser og typer af besætninger, så virksomheden ikke er følsom overfor svigtende salg på et enkelt produkt.
Halvdelen af kapitalen kom fra nye investorer, den anden halvdel fra hovedaktionæren som ikke ønskede at få udvandet sin ejerandel på 40 procent i forbindelse med den supplerende emission.
Gascoigne Melotte er resultatet af en 18 måneder gammel fusion af malkerobotproducenten Prolion og de to producenter af konventionelt malkeudstyr Impulsa og Gascoigne Melotte, der selv er resultatet af en 30 år gammel engelsk/fransk fusion af to traditionsrige firmaer med omkring 100 års erfaringer med mejeri- og malkeudstyr.
I Danmark er virksomheden mest kendt fra malkerobotter med modelnavnene AMS Liberty og AMS Freedom, der tidligere blev markedsført og serviceret af Strangko. Gascoigne Melotte har nu gennem et dansk selskab påtaget sig ansvaret for serviceringen af eksisterende og kommende kunder.
Efter den seneste fusion har virksomheden som bekendt været igennem en turbulent periode, hvor nye hovedaktionærer måtte indsætte en ny ledelse, som samtidigt med opgaven med at sammensmelte de gamle firmaer har måttet foretage en gennemgribende oprydning af tabsgivende datterselskaber i især England og Tyskland og en påkrævet opgradering pr. kulance af allerede leverede robotter, som ikke opererede fuldt tilfredsstillende.
Ikke mindst opgraderingen af de leverede robotter har den danske afdeling en betydelig del af æren for.
- I den tidligere hollandske ledelse var der for længe den opfattelse, at det leverede udstyr levede op til specifikationerne, og derfor var det først efter stort pres og siden vejledning fra dansk side, at der kom gang i rettelserne og et program med eftermontering, sagde direktør for aktieselskabet Gascoigne Melotte Danmark, Frede Ottosen, i sidste uge til en gruppe journalister fra den danske fagpresse.
Journalisterne var blandt andet inviteret på besøg i den hollandske udviklingsafdeling med forsøgsgård og til en rundvisning i en ny samlehal i Belgien, hvor koncerndirektør Bernard Vandekerckhove har valgt at indrette sit kontor.
- Da vi kom til for 18 måneder siden, koncentrerede vi os om at genoprette tilliden hos de eksisterende kunder. For mange af kunderne havde vi ikke noget juridisk ansvar, men det eneste rigtige - set ud fra både et moralsk og forretningsmæssigt synspunkt - var at rette op på de mangler, landmændene oplevede. For det er brugerne af de eksisterende anlæg, som er vores bedste anbefaling, sagde Bernard Vandekerckhove til sine danske gæster.
Kulance-programmet er nu gennemført, men det betyder ikke, at de eksisterende malkerobotter ikke kan blive bedre. På forsøgsgården nær Haarlem i Holland er udviklingsafdelingen i disse dage i gang med den endelige optimering af et nyt laserstyringssystem, der allerede er i praktisk test hos enkelte landmænd i Frankrig og Holland. Derefter skal fem hollandske mælkeproducenter afprøve den endelige version i praksis i mindst 30 dage med tilfredsstillende drift, hvorefter det forventes klar til salg sidst i november måned. Det nye system kan eftermonteres på eksisterende anlæg.
- Laserteknikken rækker sammen med de øvrige forbedringer ud over de specifikationer, vore kunder oprindeligt købte efter. Derfor vil det nye eftermonteringsprogram ikke blive udført pr. kulance, som det første gjorde. Under det første program bestemte og betalte vi, men det kommende program skal landmændene selv betale for. Til gengæld er det frivilligt om de vil deltage, forklarer Bernard Vandekerckhove.