»Vandmiljøet i Lillebælt er belastningsmæssigt på vej til at få det bedre, men der er stadig lang vej, før det generelle mål om en god miljøtilstand for Lillebælt er nået.«

Det var konklusionen, da de tekniske udvalg i Lillebæltamterne, Fyn, Sønderjyllands og Vejle amter holdt det årlige møde i Lillebæltsamarbejdet.

Udledningen af næringsstoffer fra renseanlæggene har nu i en lang årrække befundet sig på et væsentligt lavere niveau, end tilfældet var i midten af 80’erne. De seneste år kan man nu også se en reduktion i udledningen af kvælstof fra jordbruget.

Den største kilde til både fosfor- og kvælstofudledningen til Lillebælt er fortsat udvaskningen fra det dyrkede areal og dermed fra landbruget. Da denne udledning er stærkt afhængig af nedbørsmængden, vil belastningen med næringsstoffer fortsat kunne variere meget fra år til år.

Resultatet af den nuværende udledning af næringsstoffer kombineret med en lille omrøring af vandmassen var det hidtil mest omfattende iltsvind, der nogensinde er observeret. Iltsvindet resulterede i bunddyrdød over meget store områder, og selv under flere kommende års gunstige iltforhold vil et iltsvind af dette omfang og udstrækning have en negativ effekt på dyrelivet flere år frem i tiden.

Bundplante- og dyrelivet i Lillebælt er stadig meget påvirket i forhold til de gældende miljømålsætninger om et kun svagt påvirket plante- og dyreliv. Det skyldes primært de omfattende iltsvind, og at vandet til tider er uklart pga. masseforekomster af planktonalger. Giftige alger forekommer ofte i så store mængder, at muslingefiskeriet må lukkes.

Der er konstateret hormonforstyrrelser hos forskellige sneglearter i Lillebæltområdet. Ophobning af hanlige kønshormoner hos hunsnegle resulterer i udvikling af hanlige kønskarakterer hos hunnerne. Disse forandringer skyldes bundmalingstyper, som der i øjeblikket arbejdes på at udfase.