Gylleseparering er et emne, der længe har optaget sindene, såvel i landbruget og industrien som blandt politikerne på Christiansborg. Mange metoder og teknikker har været »i spil«, og nogle betragter gylleseparering som »de vises sten«, mens andre stiller sig tvivlende over for værdien.

Hos Fangel Miljø- og Energiselskab, der ejes af Bigadan A/S i Skanderborg, har man allerede i godt et år praktiseret gylleseparering på biogasanlægget i Fangel syd for Odense.

Ved »Innovation Day«, som på torsdag, den 22. maj, afvikles på Brangstrup Videncenter ved Nr. Lyndelse, vil Bigadans direktør, Karsten Buchhave, orientere alle interesserede om de indhøstede erfaringer og planerne for den fremtidige udvikling af teknik og afsætningsmuligheder.

- Teknikken er i og for sig ganske enkel, idet vi benytter en dekanter-centrifuge, som rent mekanisk adskiller gyllen i en tynd og en tyk fraktion. Teknisk kører det som forventet, men vi er naturligvis interesseret i at undersøge, hvordan de to fraktioner opfører sig.

- Den tynde fraktion indeholder ca. 70-75 procent kvælstof (N), som vil kunne udnyttes 90-100 procent. Sidste år kørte vi markforsøg med den tynde fraktion, hvor vi nåede en udnyttelse på 88 procent. Der skal selvfølgelig køres nogle flere forsøg. Men de første forsøg har givet nogle interessante resultater, påpeger Karsten Buchhave.

- Vi arbejder på at skabe et marked for produktet, siger Karsten Buchhave. Indtil nu må vi binde penge i halen på det, men vi søger at finde flere afsætningskanaler, blandt andet ved at markedsføre det som pilletteret gødning. Set fra landmandens - og vores - side ville det ideelle være, hvis man kunne få for eksempel DLG til at markedsføre produktet.

- Da fosforen hovedsageligt er bundet til den tykke fraktion, medfører det, at vi ved separeringen fjerner 60-70 procent fosfor fra den tynde gylle. Det betyder, at aftagerne kan køre en større mængde gylle ud uden at komme i konflikt med de opstrammede regler omkring fosfor. Der bliver med andre ord en bedre balance mellem til- og fraførsel af fosfor.

- I øvrigt er de landmænd, som får den »tynde« afgassede gylle tilbage, glade for den. Blandt andet siver den hurtigere i jorden end almindelig gylle, hvilket betyder langt mindre lugtgener.

- Den faste fraktion er indtil videre primært blevet afsat til godserne Sanderumgaard og Bramstrup, men også et par andre større landbrug har aftaget en del. Med hensyn til næringsstoffer er komposten et forholdsvis lavværdiprodukt. Alligevel er det set fra modtagerside et både attraktivt og billigt gødningsstof med et højt humusindhold, og vi har da også fået positive tilbagemeldinger fra aftagerne, understreger Karsten Buchhave.

Fra modtagetanken kommer gyllen ind i en varmebehandlingsenhed, hvor den opvarmes til 60 grader i tre en halv time for at slå diverse bakteriekim ihjel. På baggrund af veterinærkrav fra EU vil behandlingen inden længe blive ændret til opvarmning til 70 grader i en time.

Efter varmebehandlingen pumpes gyllen over i en gasreaktor (udrådnetank), hvor den i gennemsnit vil være i 18 døgn, mens den afgiver gas. Gasreaktoren tilføres 180 tons biomasse (gylle, slagteriaffald m.v.) pr. døgn, og der produceres 10.000 m³ biogas pr. døgn.

- Anlæggets el-kapacitet er på 1,3 MW (megawatt), og varmekapaciteten er 2,6 MW. For at kunne udnytte hele kapaciteten har vi investeret i yderligere en gasmotor, og i den forbindelse er vi i gang med at bygge en ekstra udrådnetank.

- Den afgassede gylle pumpes til en lagertank, hvorfra ca. 75 procent går til dekantercentrifugen. P.t. ønsker tre fjerdedel af leverandørerne at modtage den tynde gylle, mens de øvrige vil have ubehandlet, afgasset gylle tilbage. Fra centrifugen pumpes den tynde del til en lagertank, mens kompostfraktionen snegles ud på et lager.

- Der er i princippet ingen penge mellem selskabet og gylleleverandørerne. De får hentet rågyllen og får vederlagsfrit leveret afgasset - og en bedre sammensat - gylle tilbage. Dog betaler de, der får centrifugeret gylle tilbage, et gebyr på fem kroner pr. m³.

Driftsleder Jan Thomsen fortæller, at Fangel Miljø- og Energiselskab i løbet af sommeren vil lave forsøg med at hæve kompostens tørstofprocent, som p.t. ligger på 30. Som et forsøg har man fået presset piller af et læs kompost. Dermed er materialet lagerfast, men for at det kan være rentabelt, skal kompostens tørstofprocent kunne hæves til mindst 35 inden presningen.