Høstmaskiner som maskinforretningens identitet

(Effektivt Landbrug) En strukturel tilpasning mod større specialisering og færre produkter på hylderne hos en engelsk maskinforretning banede vejen for Claas’ overtagelse af forretningen.

Hvilket skilt skal på facaden eller hvilket flag skal på flagstangen for at give en maskinforretning identitet? Skal det være et traktormærke, et mejetærskermærke eller eventuel flere mærker?

Det spørgsmål tog manager Mark Pryce fra Seward Agricultural Machinery i grevskabet York stilling til for snart mange år siden. Den maskinforretning, han er leder af, ejes i dag af Claas og har en undertitel, der ikke er til at tage fejl af: »The Harvest Centre«, står der ude ved vejen.

Fra at have 35 forskellige maskin-, traktor- og mejetærskermærker i den tidligere privatejede maskinforretning, søgte man en mere entydig og specialiseret fremtræden overfor kunderne.

- Det betød, at vi sagde farvel til både en del kunder og en del redskabstyper. Vi handler ikke med alting i dag. For eksempel kan vi slet ikke levere en marksprøjte, hvis en landmand ønsker det. Så må han gå et andet sted hen, siger Mark Pryce.

- Men specialiseringen blev for voldsom og vi ønskede at ekspandere mere end Claas-produkterne kunne honorere. I 1999 kom 80 procent af vores indkomst fra aktiviteter med Claas produkter, og det var for højt. Vi har i stedet et mål, hvor cirka 55 procent af vores indtjening skal være Claas-relateret.

- De, som selv vil være hos os, kan være relevante mærker. I den forbindelse talte vi med JCB, Fendt, Renault og Valtra. Og selv om Valtra kun har lidt under fire procent i markedsandel i England, mente vi, de var de rette for os.

- Imidlertid opstod sidste år chancen for sideløbende at få McCormick traktorer på programmet. Dels fordi, fabrikken ligger ganske tæt på os her i York, og fordi vi mente, modellerne fungerer som et godt supplement til Valtras modelrække, som vi fortsat ønsker at have. Den finske traktor har nemlig nogle specialiteter, McCormick ikke har. Blandet andet kan Valtra levere modeller, hvor førerplatformen kan vendes, fortæller Mark Pryce.

- På blot et år betød det, at McCormick nu blev vores næststørste produktmærke. Her spiller det sikkert også ind, at landmændene her i området gerne støtter en lokal industrivirksomhed.

Den strukturelle tilpasning af maskinforretningen har reduceret medarbejderstaben fra 100 til 50, ligesom antallet af sælgere er reduceret fra 12 til tre, nævner Mark Pryce.

Læs også