- Den »osteklokke«, som en skole kan være, skal brydes ned, siger projektkoordinator for jordbrugsteknologuddannelsen på Dalum Landbrugsskole, Tyge Mortensen, der sammen med kollegerne gør alt for, at osteklokken ikke eksisterer.

- Den fremtidige arbejdssituation baserer sig ikke alene på det, som et skolepensum omfatter, men langt mere en handlekompetence for at omsætte viden i relation til virksomhedernes produktion. Derfor skal vi helst have de studerende tæt involveret i problematikken gennem projekter, forklarer Tyge Mortensen.

I den toårige uddannelse til jordbrugsteknolog, som er overgået til Dalum Landbrugsskole fra Nordisk Landbrugs Akademi og udføres i samarbejde med TietgenSkolen, bliver de studerende i gennemsnit involveret i otte projekter i løbet af uddannelsen.

Til disse projekter, som er supplementet til den faglige, teoretiske viden, søger skolen derfor kontakt til interesserede virksomheder og landbrug, som med grupper af studerende kan indgå i et udviklingsforløb, til løsning af et problem, til afklaring af nye muligheder eller lignende.

Skal det lyde lidt finere, bruges ofte ordet innovation, men det står ganske enkelt for fornyelse. Så kært barn har mange navne, kan Tyge Mortensen fristes til at bemærke.

De områder, hvor de studerende kan agere »fornyelses-konsulenter« kan være yderst alsidige omkring landbrugsproduktion, markedsføring, internationalisering, produktudvikling, økonomistyring, undervisning, miljøtiltag eller naturpleje.

Under studiet trænes de studerende i at arbejde innovativt, for nu at bruge fremmedordet. Udvikling, nye ideer og løsninger kommer ikke ud af den blå luft, men kræver et hårdt stykke arbejde, som de studerende, ifølge Tyge Mortensen, er indstillet på.

Han peger på, at når halvdelen af undervisningen er projektbaseret, så er der et indlysende stort behov for kontakt til jordbrugsvirksomheder, som ønsker hjælp til fornyelse.

Øerne er særdeles inspireret til at skabe udvikling på jordbrugsområdet, som er deres umiddelbare ressource, så det gælder for dem om at bevare eller skabe nye arbejdspladser. Derfor kan det for eksempel vurderes, om der er basis for en pileproduktion eller en vinproduktion.

Adskillige projekter fordelt over flere landsdele angår også analyse af bedrifter med henblik på optimering af både svine- og kvægbrugsejendomme. Det kan også være en vurdering af, om et fælles biogasanlæg kunne være en ide i et bestemt geografisk hjørne af landet, hvor en gruppe landmænd har tanke for den mulighed.

I det fynske samarbejde om jordbrugsteknologuddannelsen har man været medvirkende til, at en såkaldt Kubusmodel er blevet indarbejdet i processen. Med en meget kort forklaring kan brugen af modellen bidrage til, at de studerende tilegner sig kompetencer i ledelse af projektsamarbejder.

- Alle ting skal kobles sammen – gammelt såvel som nyt – for at relatere til landmandens opgaver, men det skal hele tiden være med henblik på fornyelse. Det kræver kreativitet hos de studerende, men det behøver ikke at være en medfødt evne. Kreativitet kan trænes, og det arbejder vi så med i uddannelsen, siger den fynske projektkoordinator.

Det må også erkendes, at de nye jordbrugsteknologer skal være uddannet til et arbejdsmarked, hvor de ikke er jobtagere, men deres egne jobmagere. Det rækker nemlig ikke at være jobtager, hvis der ikke er noget at tage.

- Jo bedre de færdiguddannede kan agere i selvorganiserede grupper og kan leve op til krav om at dele viden med andre, jo bedre vil de være i stand til at løse komplekse problemer, forventer Tyge Mortensen.

Han er på skolens og de studerendes vegne derfor interesseret i at høre fra personer, som kunne have tanke for at involvere studerende i en problemstilling, som dels kan være gavnligt at få belyst i virksomheden, men sandelig også vil være til gavn for de studerende.

Eventuel henvendelse kan ske til Tyge Mortensen på Dalum Landbrugsskole, telefon 66132130 eller tym@dalumls.dk.