Gode muligheder – men bekymrende udvikling

Fremtidens landmand skal både være stor og dygtig. Dygtigheden er vigtigst, og her bør man udnytte rådgivningen, siger formanden for Agrogårdens regnskabsudvalg.

- Hvis scenariet, som Landboforeningerne lavede frem til år 2010, holder stik, vil der være ca. 10.000 produktionslandbrug tilbage. Det vil nok være den bedste femtedel, som er tilbage, og selv de skal være ekstremt opmærksomme på at udnytte muligheder på de små marginaler.

Det sagde formanden for Agrogårdens regnskabsudvalg, gårdejer Niels Rasmussen, Stenstrup, i sin beretning på Agrogårdens økonomiårsmøder i sidste uge, henholdsvis onsdag på Hotel Christiansminde i Svendborg og torsdag på Hotel Nyborg Strand.

- Det er ikke et spørgsmål, om man som fremtidens landmand skal være stor eller dygtig, men stor

- Hvem turde drømme om en rente på 3,2 %, spurgte han. Med 2,5 % inflation og en forsigtig selskabsskat på 30 % er det lige før, det er rentefrit at låne penge.

- Store konjunkturgevinster giver en væsentlig økonomisk frihed på de enkelte bedrifter. En frihed til at vælge rigtigt - og en fare for at vælge forkert. Men det er vel i bund og grund den frihed, vi som selvstændige landmænd holder af og ønsker at bevare.

Udvalgsformanden pegede på, at udviklingen i landbrugets brutto gældsætning godt kan se bekymrende ud. 184 mia. kroner er et meget stort beløb, som landbruget skylder væk. 135 mia. er realkreditlån, og heraf er næsten 40 mia. rentetilpasningslån.

Til gengæld peger den netop udsendte prognose fra Landbrugets Rådgivningscenter på, at svinebrugenes driftsresultater både i 2002 og 2003 vil blive markant forringet. Også planteavlsbrugene må forvente noget ringere resultater i de to år. Derimod ser brugene med malkekvæg ud til at få en lille fremgang i indeværende år, mens prognosen for 2003 forudser resultater nogenlunde som i 2001.

Læs også