Er et ekstra »S« pengene værd?

I den øverste ende af John Deere’s 6020 firecylinder-serie har købere valget mellem 81 kW/110 hk 6420 og 88 kW/120 hk 6420 S med en ekstra pris i Danmark på 18.000 kroner for »S’et«. Profi’s testteam fandt det betydningsfulde »S« og de ekstra hestekræfter værdifulde nok til at gå efter – men merprisen i udlandet er også kun 12.000 kroner.

Alle på nær de allermest seriøse Deere-fans kan meget nemt komme til at forveksle en 6020 traktor med den gamle 6010. Givet – den nye model har en hårfin anderledes ydre profil, især i fronten. Men summa summarum er, at de to traktorer »størrelsesmæssigt« er meget ens.

I motoren og andre af traktorens indre specifikationer ses de afgørende forskelle ved 6020-serien. Ingen andre steder end i den del af serien, der ligger i massemarkedets 100-120 hk-område, er disse ændringer mere dramatiske.

I seriens 64-modeller får landmanden en række valg: Til kunden på et lidt stramt budget er der 77 kW/105hk 6410 SE, mens landmænd med dybere lommer måske foretrækker at investere i den mest »up-to-date« JD-teknologi og vælge 81 kW/110 hk Premium 6420. Øverst befinder 6420 S-modellen sig med 88 kW/120 hk – og dermed testtraktoren i denne artikel.

Først fokuserer vi på, hvordan firecylindermotoren klarede sig ved DLG teststationen. Det mest interessante er nok, at traktorens Bosch VP 44 injektionspumpe producerer to meget forskellige outputkurver, og at disse to outputkurver skal og bør vurderes særskilt fra hinanden.

Fra en nominel pto-effekt på 72,6 kW topper effekten på 82,0 kW ved et omdrejningstal på 2.100 rpm. Momentstigningen er 38 procent ved et fald i omdrejningstallet på 35 procent, mens de 9,4 kW ekstra effekt og det 28,3 procent store vedvarende effektområde er et fremragende resultatet. Især fordi Tier I emissionsstandarderne er opfyldt.

Indrømmet, sidstnævnte faktor har ingen direkte nytte for brugeren, men er en meget signifikant hindring, som motordesignere nu skal tage hensyn til. At opfylde de strenge miljøkrav - uden at gå på kompromis med traktorens ydelse - er en svær opgave.

En af de største ulemper ved at opfylde de nye emissionskrav er stigningen i motorens brændstofforbrug. I et forsøg på at hindre øget brændstofforbrug har John Deere udviklet en ny luft-/vand-intercooler. Og det synes at virke. Selv nu rangerer John Deere blandt de bedste, når det drejer sig om brændstoføkonomi, både med læs og ved typiske arbejdsopgaver.

Man kunne dog godt øge 6420 S’erens dieseltankkapacitet. De nuværende 185 liter kan ikke holde traktoren kørende gennem en hård 12-timers arbejdsdag.

Det er et kompliceret dilemma, og problemet vanskeliggøres endnu mere, når man sammenligner »S«-traktoren og AutoPower-versionen af den almindelige 6420.

6420’eren har den samme Bosch VP 44 pumpe som »S«-versionen, og den eneste forskel mellem de to traktorer er den software, der styrer pumpen. Som en sidebemærkning nøjes 6420’eren uden AutoPower med en mere konventionel mekanisk-type brændstofinjektionspumpe, der giver helt andre ydelsesresultater.

Selv om DLG-testresultaterne synes at støtte disse JD-påstande, spørger vi stadigvæk, om det ekstra skub er pengene værd i praksis. Den ekstra effekt er trods alt kun tilgængelig helt ved toppen af den høje outputkurve, og når motoromdrejningerne falder tilbage til det maksimale kraftområde, begynder de to kurver at ligne hinanden meget.

I sidste ende er det sikkert bedst at se på dette dilemma på en lidt anden måde. De ekstra 10 heste er der, og kan sagtens være nyttige at have i visse tilfælde. Sådan er landbrug. Selvom vi synes, at den ekstra kraft er lidt dyr, er det fornuftigt at vælge »S«-modellen, men så prutte kraftigt om prisen med forhandleren. Alle har været i den situation, hvor man har valgt en udgave med færre hestekræfter til færre penge – og så ærgret sig.

En kompensation for dette er, at gashåndtaget er placeret praktisk og virker godt. Vi mener dog, at John Deere burde tilføje en skala til det konsolmonterede kørselskontrol for at gøre det lettere at finde pto’ens standardhastigheder.

Vores 6420 S traktor var udstyret med fuld AutoQuad II transmission – seks hovedgear, fire powershift trin og en shuttle-reverser under rattet til venstre. E- og F-gearene er forholdsvis langt væk fra sædet – stort set OK – og det er let at bruge shuttle-reverseren, som giver det samme antal hastigheder båd frem og tilbage. Denne sidstnævnte kommentar vedrørende det gode shuttle-skift er ikke helt så gyldigt, før traktoren er varmet op.

Den eneste anden kommentar til testtraktoren var, at dens hovedgearhåndtag var til den nubrede side i brug og havde tendens til en gang imellem at hoppe tilbage til frigear uden advarsel.

Ændringer i powershift trinene foretages ved at trykke på en knap – fra »fire« til »en« og omvendt – og skifter også let. Det ville være en forbedring, hvis det var muligt at holde skifteknappen nede så den progressivt arbejder sig gennem trinene. AutoQuad II giver autoshift i »Eco« og »Power« mode – en praktisk egenskab i de traktorer, der tilbringer en stor del af deres tid med trækarbejde.

De tre pto-hastigheder vælges med en stang – ikke den nemmeste enhed at betjene – og der er kun én udvendig skærmmonteret pto kontrol. Mere positivt er det at HMS forager-management systemet nu tillader automatisk pto-gentilslutning efter vendingen er foretaget.

Traktortesten viste et par små problemer med liften. For det første arbejder den eksterne liftkontrol meget langsommere end før, og - selvom John Deere påstår, det skyldes hensynet til sikkerhed - vil de fleste traktorførere føle det som et irritationsmoment. De overordnede liftsystem testresultater var også mindre overbevisende, selvom fabrikanten påstår en forbedring på 15 procent.

Det nye Deere HMS II forager-management system giver plusser. Ikke alene på grund af den praktiske pto-tilslutningsegenskab, men også fordi pakken nu indeholder 2x20 programmerbare funktioner – trin for trin. Gearvalg, acceleration og spolebetjening er på vej.

Trækkrogseffekten var bedre end gennemsnittet ved DLG teststationen og dette resultat/tal blev genereret over et bredt hastighedsområde med hjælp fra de ekstra hestekræfter. 8,2 ton bruttovægt giver 6420 S en nyttelast på lige under 3 ton, hvilket er tilfredsstillende.

For så vidt angår service og vedligeholdelse blev 6420 S af flere grunde tildelt et dobbelt plus - »meget godt« - i vores test. Øverst på listen over fordele var længden af serviceintervallet: 500 timers olieskift for 16 liter motorolie og 1.500 timer for 50 liter transmissionsolie. Kapaciteten af brændstoftanken kunne dog godt være bedre.

Til sidst er der prisen. Når traktoren er udstyret til 50 km/t og affjedring ligger 6420 S i den øverste ende af prisskalaen traktorer i denne gruppe. Men køberen får meget for pengene. Endnu mere får han, hvis han vælger AutoPower trinløs-pakken.

For så vidt angår »S« eller ikke »S«-dilemmaet vil vi nok prøve at finde de ekstra penge til at betale for de ekstra heste eller prøve at forhandle prisen ned hos forhandleren.

I artiklen omtales JD 6410 SE, som traktoren til ”det lidt stramme budget”. Vi ser nu JD 6410SE traktoren, som alternativet til ham, der stille færre krav til udstyr, men ønsker at fastholde John Deere kvalitet med stålramme, motor, transmission osv.

I artiklen omtales valget mellem JD 6420 og JD 6420 S som et dilemma. Tvært imod! Valgmuligheden er der, og det er naturligvis kundens behov, der afgør, om der skal stå JD 6420 eller JD 6420 S på den nye traktor.

For John Deere betyder komfort og sikkerhed meget. Det er netop pga. sikkerheden, at John Deere har valgt at lade den eksterne liftkontrol arbejde meget langsomt. Brugeren har kun brug for denne funktion, når redskabet skal tilkobles. Herefter er det den interne styring, der bliver brugt, og den arbejder rigeligt hurtigt.

Det nævnes i testen, at John Deere ligger i den øverste ende af prisskalaen. Det kan ikke være anderledes. Man kan ikke producere den meget høje kvalitet til discountpriser. Men i Danmark er pris og specifikationssystemet opbygget således, at kunden kan til eller fravælge udstyr, han ikke har brug for. Derved kan prisen reduceres i forhold til vejledende udsalgspris.

Profi påtaler, at skærmene burde forlænges. I Danmark er skærmforøgere standard.

Afsluttende vil vi glæde os over, at Profi finder John Deere traktoren over gennemsnittet i alle kategorier i skemaet. Valget mellem John Deere 6420 og John Deere 6420 S lader vi de danske kunder om.

+ Motorhjelm i et stykke, folder op

+ God layout af arbejdslyskontakter

+ 51 km/t ved 2.100 rpm

+ Gashåndtag indenfor nem rækkevidde og meget behagelig at betjene

+ Kølergitre gør service/vedligeholdelse lettere

+ Parkeringslås på gearstang

+ Præ-installerede højtalere, tre pladser til CB og radio

+ Startkabel terminaler under døren

+ Kabelføring på begge sider, højre og venstre

+ Opbevaringsplads i kabineloftet

- Skærme kunne trænge til at blive forlænget

- Valg af et andet display er bøvlet

- Shuttle-reverse er kun på rattet til venstre

- Tilgængelig hydrauliske olie til shuttle, der er i gang, er kun 15 liter – ikke meget. Hvis den ekstra 10-liters tank er valgt stiger volumen til 25 liter (35 liter ved stilstand)

- Kraftudtag drejer kun hvis håndtaget er i N-stilling

- Ingen indikatorlys for liftbetjening og lifthøjde

- Topstang er sat fast med en upraktisk strop

- Rimelig kølerboks og opbevaringsboks kan fås som ekstraudstyr

- Bagrudevisker og basal arealmåling er ekstraudstyr

- Advarselssignal for indikatorlys larmer for meget

- Indikatorlys ligger så fladt, at de har tendens til at blive begravet i støv og snavs

- Værktøjskassen befinder sig under den varme udstødning

Brændstofforbrug 1,5

Trækkrogseffekt 2,5

God vedvarende effekt og meget god trækevne. Overordnet set imponerende egenskaber. Brændstofforbrug for en Tier I motor er godt.

Gearskift 2,5

Kobling, gas 2,0

Pto 3,0

Praktisk betjening med fremragende automatiske funktioner, lange skiftespor. Kun syv gear i 4-12 km/t-området med 50 km/t gearkassen. Udvendig pto kontrol er ret kejtet at betjene.

Firehjulstræk og differentiallåse 1,5

Håndbremse og fodbremse 2,0

Affjedringssystem 2,0

Vægt og nyttelast 3,0

Overordnet god funktionalitet. Manøvredygtighed og betjening er gode og det samme er affjedringssystemet, inklusiv forakslen og kabinen på 50 km/t modellen. Vægtbalancen giver vanskelig betjening på vejen, hvis et tungt redskab skal løftes.

Betjening 3,0

Hydraulisk output 2,0

Spoleventiler 3,0

Hydrauliske koblinger 2,0

Gennemsnitlig præstation. Det noterede løfteområde med læs på er for lille (er ved at blive kigget på) og ekstern lift er langsom. Forvirrende spole/port layout.

Udsyn 2,5

Varme/ventilation 2,0

Støjniveau 2,0

Elektriske egenskaber 2,5

Konstruktionskvalitet 2,5

Service 2,5

Behagelig og stille. Let at servicere og vedligeholde, lange intervaller på 500 og 1500 timer. Dieseltankkapacitet kunne trænge til en forøgelse fra dens nuværende 185 liter.

++ meget god

+ god

0 gennemsnit

- under gennemsnit

-- dårlig

Karakter 1 = meget god, 5 = dårlig

De individuelle karakterer er uddrag fra vores evaluering og resulterer ikke nødvendigvis i de afgørende overordnede karakterer.

Læs også