Sidste regionsmøde i Kvægavlsforeningen Fyn

Den danske BSE-strategi var på dagsordenen, da Kvægavlsforeningen Fyn holdt sit sidste regionsmøde, før fusionen med Kvægavlsforeningen Danmark.

- Det er selvfølgelig mærkeligt og lidt vemodigt at stå her og aflægge den sidste beretning i Kvægavlsforeningen Fyns historie. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er en rigtig beslutning, der er truffet, og at det bliver til gavn for kvægbruget.

Sådan sluttede Lars Iversens sin sidste beretning som formand for Kvægavlsforeningen Fyn. Ordene faldt på regionsmødet i Ryslinge i torsdags. Det var det sidste, før fusionen med Kvægavlsforeningen Danmark træder i kraft 1. januar.

Årsagen er velkendt: Antallet af køer falder, og køerne flytter mod vest. Da den fynske kvægavlsforening blev dannet for 25 år siden i 1977, var der 5.538 besætninger på Fyn. I dag er der kun cirka 650 malkebesætninger tilbage.

Antallet af insemineringer understreger tendensen. I 1977 blev der foretaget 110.059 1. gangs insemineringer. Nu er tallet 54.100. Alene i det seneste år har der været et fald på 6,6 procent eller 3.814 færre insemineringer.

Tilbagegangen i antallet af kvægavlsforeninger taler ligeledes strukturudviklingens tydelige sprog. Lige før 2. Verdenskrig var der cirka 170 kvægavlsforeninger på Fyn. I 1978, da Kvægavlsforeningen Fyn blev dannet, var der tre. Og fra 1. januar vil der kun være én forening tilbage for kvægavl i hele landet, nemlig Kvægavlsforeningen Fyn.

- Der vil fortsat være konkurrence, selv om vi kun bliver en kvægavlsforening. Flere udenlandske firmaer bider godt fra sig, og det skal vi selvfølgelig være i stand til at modstå, sagde han.

- Det mener jeg også vi kan, fortsatte Jens Borup. Vi har et sobert og godt avlsarbejde i Danmark. Så vi ligger godt. Vi kan også se, at de sædpriser, vi kan tilbyde i dansk kvægavl, er Europas billigste. Derfor går vi en fornuftig tid i møde.

- Vi skal i hvert fald gøre vores til, at vi kan holde førstepladsen, tilføjede regionschefen.

Men den danske nedslagtningspolitik er en torn i øjet på mange kvægbrugere. Derfor har overgangsbestyrelsen foreslået, at det bør være muligt at overføre avlsdyr til en ikke-mælkeproducerende besætning og anvende avlsmateriale i form af embryoner, hvis en avlsbesætning rammes af BSE.

- Et andet og langt alvorligere problem, sagde Lars Iversen, er de såkaldte »falske positiver«, hvor besætningen kommer under offentligt tilsyn med de mange restriktioner og den usikkerhed, der følger oveni »dommen«.

- Vi må absolut heller ikke glemme det rent menneskelig i en sådan situation, hvor ejeren og hans familie skal leve med det pres og den risiko. Vi må forlange, at der i fremtiden skabes en øget sikkerhed i prøverne, så antallet af »falske positiver« minimeres, sagde Lars Iversen og pegede på, at der ikke er fagligt belæg for at sætte det store apparat i gang, når dyret er taget fra ved slagtning og ikke kommer i handel.

Han kom også ind på overvågningsprogrammet for Salmonella Dublin, der bliver sat i søen her i løbet af efteråret. Det har skabt frustration blandt kvægbrugerne, at det ikke allerede er sket for længst.

- Jeg kan godt forstå frustrationerne. Det er utilstrækkeligt, at der ikke er en handlingsplan klar for de ramte besætninger, så det er muligt at komme hurtigt ud af niveau 2 og ned på niveau 1 igen, sagde Lars Iversen.

Læs også