- Man kan vel godt sige, at lavkonjunkturen denne gang er på et højt niveau.

Med denne ironiske bemærkning rammede formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhart B. Nielsen, ind, hvad det er for en situation, de danske svineproducenter befinder sig i for øjeblikket, hvor noteringen gennemsnitlig set for hele 2002 ventes at lande på 8,85 kroner eksklusiv efterbetaling.

På svineudvalgets årsmøde i Herning ridsede formanden således op, at indtjeningsniveauet i svinesektoren på den ene side er på et niveau, der er tilstrækkeligt højt til at holde krisestemningen fra døren.

Omvendt ligger indtjeningsniveauet på et så beskedent niveau, at mange svineproducenter har svært ved at få indtægterne til at matche udgifterne, pointerede udvalgsformanden, der sammen med de cirka 1.200 årsmødedeltagere hverken kan hente stor optimisme eller pessimisme i Danske Slagterier’s seneste prognose for noteringsudviklingen for 2003.

I det kommende års første kvartal ventes en notering på 8 kroner. Andet kvartal ventes en stigning til 8,75 kroner, mens tredje kvartal ventes at give priser på 8,50-9,00 kroner. I fjerde kvartal af 2003 ventes et prisniveau mellem 8,25 og 8,75 kroner.

Det var Danske Slagterier’s formand, Bent Claudi Lassen, der traditionen tro fremlagde slagteriernes prognose på Landsudvalget for Svin’s årsmøde.

Han understregede dog kraftigt, at prognosen skal tages med et vist forbehold, idet dollarkurs, veterinærsygdomme og fødevareskandaler hurtigt kan trække noteringen i en anden retning end forudsagt.

Slagterierne bygger blandt andet deres prognose på produktionsudviklingen i verdens svineproducerende lande. Her viser den seneste prognose, at produktionen i de 15 nuværende EU-lande samlet set vil falde 1 procent fra juli 2002 til juni 2003.

Den danske produktion ventes at stige 3 procent, hvilket også er tilfældet for den spanske svineproduktion. Sverige og Finland lægger henholdsvis 5 og 4 procent til i det kommende års tid. Produktionsstigningerne mere end opvejes af, at produktionen i Holland og UK rasler ned med 12 procent, mens Belgien og Luxemburg ventes at producere 5 procent og grækerne en enkelt procent færre svin fremadrettet.

I USA ventes en stabil produktion frem mod næste sommer, mens producenterne i Canada og Brasilien ventes at øge deres samlede produktion med 3-4 procent.

- Jeg vil gerne advare mod, at man begynder at kalde en svinenotering på 8,85 kroner for lavkonjunktur, og for en situation, der for alvor dræner kassekreditten, sagde han og uddybede:

- Når vi laver langsigtede projekter, skal man kunne håndtere en notering på 9 kroner for at få sit projekt igennem. Og hvis vi så mener, at to procent under det niveau er lavkonjunktur, så får vi signaleret al for stor følsomhed ude i lokalsamfundene, og det vil hæmme mange dygtige producenters investeringsmuligheder, pointerede Hans Knudt Krag.

Op imod en fjerdedel af de danske svineproducenter har således så svært ved at få økonomien til at hænge sammen med det nuværende prisniveau, at de er i overhængende fare for at måtte lukke produktionen ned. Producenterne driver ganske enkelt en underskudsforretning, så længe noteringen ikke er markant højere end i dag.

Ifølge formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhart B. Nielsen, må en del producenter erkende, at det er deres egen manglende effektivitet, der er årsagen til problemerne.

De dygtigste producenter kan således godt klare sig på et 2002-niveau med en gennemsnitlig årsnotering lige under 9 kroner. De dygtigste svinefolk ligger nemlig med et omkostningsniveau på knap 8 kroner kiloet.

Og mens de allerbedste og mest effektive svineproducenter fravænner op imod 30 grise pr. årsso, og kan fremvise produktionstal med en daglig tilvækst på et kilo med et indput på 2,5 foderenheder pr. kg tilvækst, fravænner de mest ineffektive producenter blot 20 grise pr. årsso, mens de bruger 3,1 foderenheder pr. kg tilvækst.

- Det er klare faresignaler, erkender Lindhart B. Nielsen.

Landsgennemsnittet ligger på 22,7 grise pr. årsso, hvilket indikerer, at mange ligger på et alt for lavt niveau. Landsudvalget vurderer det da også som realistisk, at man på kort sigt vil kunne øge gennemsnittet med 2 grise pr. årsso.

- Det handler om løbe-teknik, brunstkontrol og pasning i farestalden og meget andet. Det er hele vejen rundt, man skal blive bedre. Og så spiller det også ind, hvor moderne staldsystemer og –anlæg man producerer med, forklarer Hans Peter Steffensen, og tilføjer:

- Det er i høj grad på managementsiden, man selv kan gøre en forskel. Vi har jo ikke umiddelbart indflydelse på noteringen. Men vi har selv indflydelse på, hvor effektive vi er på vores bedrift, og her spiller også personaleledelse en afgørende rolle. Det kræver styring af være svineproducent.

- Jeg tror ikke, vi helt har fat i alle dem, der ligger længst nede på resultatlisten. Og indgangsvinklen til, at vi kan komme på banen, skal måske gå via regnskabskontorerne. Det er jo dem, der kender de dårlige tal, og vi skal nok være bedre til at udnytte denne viden, vurderer Hans Peter Steffensen.

Landsudvalgets formand, Lindhart B. Nielsen, understreger at det er Landsudvalgets ansvar at stille ny viden om blandt andet fodring, staldsystemer og management til rådighed for svineproducenterne.

- Men det er svineproducenternes ansvar at udnytte denne viden. Og mange producenter bør kunne skabe bedre resultater, pointerede han på årsmødet.

- Vi har helt konkrete erfaringer med producenter, som i løbet af et år eller halvanden går fra at fravænne 22 til 25,26 og 27 grise pr. årsso, forklarer Anders Andersen, og tilføjer:

Alle vil kunne forbedre sig fra et niveau på 20 grise pr. årsso. Det er der slet ingen tvivl om. Men vi må også erkende, at der er to typer svineproducenter i den tunge ende: Dem, der erkender, at de har brug for en hjælpende hånd, og så dem, der ikke er modtagelig for hjælp.

- Denne gruppe har typisk brug for at få tingene sat i system og få tilført noget management og få overblik – måske i form af holddrift, som vi har stor succes med heroppe i Nordjylland. Men det kræver altså i sidste ende, at folk selv er åbne overfor forandringer. Er de det, skal vi nok få dem på rette spor, pointerer Anders Andersen.