Discount dyrkning – en udfordring for bondesjælen
- Det her kommer til at gøre ondt langt ind i vores bondesjæl. Men vi bliver nødt til at indrømme, at man ikke kan gå i banken med et glansbillede af sine marker, lød det fra konsulent Erik Sandal, der på planteavlskonference i Nyborg talte om discount dyrkning.
Solen skinner. Landmand Jensen nyder vejret, det komfortable sæde og airconditionanlægget i sin nye mejetærsker.
Høsten på de 230 hektar jord er hurtigt overstået med en 22 fods maskine, og afgrøderne giver pæne udbytter, tænker han, mens kornet strømmer fra mejetærskeren over i kornvognen, der køres af Jensens søn, som er i marken med den et år gamle 250 hk stærke traktor.
Jo, det kører for familien Jensen. Problemet er blot, at kornet, som skal betale maskinomkostningerne, ikke er meget værd på markedet. Derfor står udgifterne til de tidssvarende maskiner og indtægterne fra afgrøderne ikke i et rentabelt forhold til hinanden. Jensen betaler dyrt for at kunne høste med nyt grej.
Måske skulle Jensen overveje en ny strategi: Discount dyrkning.
Det var i hvert fald et af budskaberne fra konsulent Erik Sandal, Landskontoret for Planteavl, under den traditionsrige planteavlskonference på Nyborg Strand i sidste uge.
Her skitserede han kort, hvad begrebet discount dyrkning dækker over, nemlig en minimalistisk produktionsform, hvor man kører en brugt-strategi på maskinsiden, og hvor den lokale maskinstation benyttes mest muligt. Ofte skal man selv blot råde over en brugt traktor.
Man skal desuden være indstillet på at dyrke foderkorn, og så skal halmen fjernes efter høst, så arbejdsgangene efterfølgende kan gøres simple.
- Ikke alle ejendomme kan dyrke efter discountmetoden. Men der er ejendomme – også på 100 hektar eller mere, hvor det her er interessant, pointerede Erik Sandal, og fortsatte:
- Det her kommer til at gøre ondt langt ind i vores bondesjæl. Men vi bliver nødt til at indrømme, at man ikke kan gå i banken med et glansbillede af sine marker. Det er de kolde kontanter, der tæller. Det er virkeligheden, og det bliver vi alle sammen nødt til at forholde os til. Derfor bliver vi nødt til at tage discount dyrkning alvorligt, understregede han.
- Planteavleren kan selvfølgelig ikke påvirke verdensmarkedsprisen på korn. Og vi må altså indstille os på verdensmarkedspriserne. Men vi kan måske optimere vores kornkvalitet og derved få en bedre pris. Det er én mulighed.
- Direkte kornsalg til foder er en anden mulighed, ligesom kontrakt- og koncept-avl er muligheder, der skal overvejes. Pløjefri dyrkning bør ligeledes overvejes mange steder. Faktisk tror jeg ikke, at man kommer uden om en vis form for pløjefri dyrkning ret mange steder i fremtiden, pointerede Erik Sindal, og lagde op til, at rådgivnerne i fremtiden muligvis også skal rådgive planteavlerne om, hvordan de bedst muligt kommer af med deres afgrøder:
- Det har vi ikke tradition for i Danmark. Men i USA er der rådgivere, der lever af at rådgive deres kunder i at afsætte afgrøderne optimalt. Det har vi hidtil fuldstændigt overladt til landmændene. Men måske er det et rådgivningsområde, hvor der er muligheder for begge parter, pointerede Erik Sindal.
- På 50 procent af brugene er maskinomkostningerne over 2.500 kroner pr. hektar før arbejde. Det er nogenlunde, hvad det koster at have en pasningsaftale med den lokale maskinstation. Halvdelen af planteavlerne sætter altså til ved at køre i marken, konkluderede Erik Sandal.
Han påpegede videre, at mange vil kunne vinde ved at tilpasse maskinparken, så man ikke i enhver given situation har maskiner og redskaber, som kan udføre markarbejdet rettidigt.
- Med de nuværende kornpriser på omkring 60 kroner pr. hkg koster det altså ikke så meget ikke at være rettidig. Faktisk er det ofte alt for dyrt, lød det fra konsulenten.
