Familielandbruget skal være her

Et centralt afsnit i den beretning, som formanden, Niels Chr. Larsen, Thurø, aflagde på Fyns Familielandbrugs generalforsamling fredag den 24. maj på Hotel Nyborg Strand, drejede sig om det meget omtalte oplæg til en fusion mellem Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne.

Og selv om Niels Chr. Larsen understregede, at han gerne vil være med til at se på mulige rationaliseringer for danske landmænd, fremgik det tydeligt, at den foreslåede fusion absolut ikke er nogen ønskedrøm for den fynske formand, der tillige er næstformand for Dansk Familielandbrug.

- Hvis vi regnede på, om vores fælles bedrifter kunne give mere afkast, hvis vi fusionerede, er det ikke umuligt, at vi ville komme frem til, at det ville være tilfældet.

- Men, understregede Niels Chr. Larsen, selv om vi har mange fælles interesser, betyder det ikke, at jeg ville sælge min ejendom, som har en over 100-årig historie, til naboen.

Da blev det offentliggjort, at Peder Thomsen og Peter Gæmelke havde forhandlet fusion i Kina. En aftale med seks punkter. Blandt andet sammenlægning af landsorganisationerne og fusion af alle centrale aktiviteter, en stærk sammenhængende ledelse af det politiske sekretariat, bladvirksomheden og aktiviteterne i Skejby – samt udgivelse af et kommercielt drevet blad med journalistisk frihed og åben debat.

Formanden slog fast, at landsbestyrelsen endnu ikke har sat grænserne. Han håbede, at man kunne have den diskussion på det kommende møde mandag (i dag, red.). Dansk Familielandbrug har nedsat et forhandlingsudvalg bestående af formandskabet samt bestyrelsesmedlemmerne Svend Åge Steenholdt og Henrik Bertelsen.

- Der er ikke tvivl om, at udgangspunktet for familielandbruget i den nuværende situation er det ringest mulige med den optakt, der har været. Og jeg er overbevist om, at medlemmerne ikke ønsker fusion af vore foreninger. Se blot på hjemmesiden.

- Vi kan ikke regne ud på bogholderfacon, om vi skal fusionere, fastslog Niels Chr. Larsen. Det drejer sig ikke om kroner, men om holdninger og følelser. Vi skal beslutte, om familielandbruget skal være her, - og det mener jeg, at vi skal.

Det betyder i praksis, at en landmand kan få nej til en påtænkt udvidelse eller endog omlægning af produktionen, hvis der kommer en forøgelse af næringsstoftilførslen til for eksempel Odense Fjord.

- Der er også, oplyste Niels Chr. Larsen, eksempler på afslag eller krav om VVM til en landmand, der for få år siden havde en mælkeproduktion på 50 dyreenheder (DE), og som efter et par års pause får lyst til at starte en slagtesvineproduktion af samme størrelse - med den begrundelse, at han (stadig) ligger i et beskyttet område.

- Vi må kræve, at der sættes en minimumsgrænse for screeninger på 100 DE, således at enhver, som har det nødvendige harmoniareal til rådighed – enten ejet, forpagtet eller med flerårige gødningsaftaler – kan etablere en husdyrproduktion på 100 DE, blot ved at meddele dette til kommunen.

- Det vil sætte en bremse for strukturudviklingen. Det vil give mindre administration og bureaukrati hos myndighederne. Og det vil gøre det lettere for nyetablerede at starte. I dag er det dræbende for unge at købe en ejendom og gå i måske et år uden at vide, om der er mulighed for en animalsk produktion.

- Efter at vi for godt et år siden lukkede kontorerne i Ringe og Rudkøbing, har vi i bestyrelsen arbejdet med at udvikle rådgivningstilbudene til medlemmerne. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde det, der efterspørges, til konkurrencedygtige priser på et fagligt højt niveau.

- Det er jo ikke en tilfældighed, at der er rådgivningscentre – både fra familielandbruget og landboforeningerne – der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Jeg er bange for, at hvis vi ikke er opmærksomme på omkostningerne, vil medlemmerne være kritiske over for prisen på rådgivningen.

- En pris på 2,16 kroner er lav, også nok lavere end de fleste havde forventet, konstaterede han. Der var 950 mælkeproducenter, der ønskede at sælge, men 535 forlangte mere end ligevægtsprisen og fik derfor ikke solgt.

- Jeg mener, at situationen afspejler svagheden ved kvotebørssystemet med de store udsving på næsten to kroner pr. kg mælk det seneste år. En lav kvotepris er selvfølgelig god nok fremadrettet, men svingene i prisen gør det svært at planlægge produktionsændringer.

- Vi oplever desuden meldinger om faldende kornpriser og svinepriser i øjeblikket, så det gælder om at holde tungen lige i munden for ikke at blive overmandet af sortsyn – og tænke sig godt om, når vi overvejer investeringer.