For et par år siden var 55-årige Marlo Christensen, Hoveng Midtgård i Vadum ved Ålborg - som så mange andre - kommet dertil, at køerne skulle sættes ud.

De cirka 60 SDM køer stod i en meget gammel bindestald med smalle fodergange og blev i vinterhalvåret fodret med fem foderenheder roer og fem foderenheder græsensilage. Våde marker havde i både 1998 og 1999 gjort det temmelig besværligt at få bjærget roerne. Desuden gjorde det våde føre det yderst besværligt at få fat i græsensilagen, som lå i markstakke.

Alt tegnede således til, at den sidste ko snart var malket på Hoveng Midtgård, hvor markbruget omfatter 150 hektar lav og kold jord.

Køerne står der imidlertid stadig, men arbejdsbyrden i stalden er blevet betragteligt reduceret. Marlo Christensen fortæller:

- Beslutningen om at sætte køerne ud havde jeg egentlig taget, så jeg ringede efter min kvægbrugskonsulent for at få beslutningen diskuteret igennem. Han kom herud og fik mig hurtigt overbevist om, at jeg skulle beholde køerne, men droppe alt besværet med produktion og håndtering af grovfoder. I stedet skulle køerne fodres med piller og ammoniakbehandlet halm. Og sådan har det så kørt siden den 1. december 2000.

- Desuden har jeg det bedst med, at de kommer ud på græs i sommerhalvåret, når de står bundet om vinteren. Så det er endt med, at de er på græs i dagtimerne om sommeren - ellers lyder den på piller og halm, fortæller den jordjyske mælkeproducent.

Afgræsningsarealet er nøje afpasset, så det passer midt på sommeren. Med andre ord er der rigeligt med græs i begyndelsen af sæsonen, hvor en del af det ensileres i wrappede baller. De fodres op fra engang i august, hvor det kniber med, at der er græs nok. Ensilagen tildeles i foderkasser ude i hegnet.

Ikke nok med, at der er blevet langt mindre arbejde med at passe køerne på Hoveng Midtgård. Ydelsen er også steget med cirka 1.000 kilo mælk til nu cirka 8.500 kilo mælk pr. årsko. Og Marlo Christensen vurderer, at økonomien også er blevet forbedret, selvom hans konsulent ikke ville love noget om det, da han droppede grovfoderet til fordel for piller og halm.

- Effektivitetskontrollen viser et større restbeløb end tidligere. Desuden er kapacitetsomkostningerne i forbindelse med produktion og håndtering af grovfoder også blevet reduceret, da bjærgning og håndtering af roer og ensilage jo koster en hel del, siger han.

Nu består vinterfoderplanen af 10 kilo A-blanding med mineraler og vitaminer, fem kilo valset korn, 3,3 kilo C-blanding og seks kilo ammoniakbehandlet halm. Såvel A-blandingen som C-blandingen har en speciel sammensætning tilpasset dette fodringssystem. Den gennemsnitlige foderenhedspris er 1,34 kroner - inklusive mineraler og vitaminer.

Han fortæller, at fedtprocenten generelt er faldet fra omkring 4,50 til cirka 4,10. Proteinprocenten er faldet en lille smule, nemlig fra 3,30 til 3,20 procent. Desuden har køerne fået en betydeligt fladere laktationskurve - sandsynligvis på grund af den langt mere ensartede foderration henover året uden mange foderskift.

- Der er ingen reproduktionsmæssige problemer, og den sundhedsmæssige status er også uændret, bortset fra en anelse flere tilfælde af husmandssyge end tidligere. Derfor skal der holdes lidt mere øje med køerne de første uger efter kælvning, fortæller Marlo Christensen.

Når det kunne lade sig gøre at skifte over til fodring med ammoniakbehandlet halm og store mængder kraftfoder og få denne fodring til at fungere, så vommen arbejder rigtigt, er forklaringen den, at stalden i forvejen var udstyret med en computerstyret, skinnekørende fodervogn. Ved hjælp af den udfodres der kraftfoder og korn seks gange døgnet. Vognen er indstillet til at øge rationen langsomt, når en ko har kælvet.