Svært at oprette nyt familielandbrug

Alle har været mere interesseret i, hvad man ikke må, end i at give vejledning, siger vestfynsk landmand, som – langt om længe – har fået lov til at udstykke og oprette et nyt landbrug.

I disse år, hvor udviklingen går i retning af stadig færre og større landbrugsbedrifter, og hvor begreber som samdrift, sammenlægning og – på det seneste - »nygodsejere« bliver stadig mere almindelige i daglig tale, kan det være forbundet med store vanskeligheder at gå »den anden vej«, nemlig at udstykke og oprette nye, mindre familielandbrug.

Det er i hvert fald den erfaring, som den mangeårige indehaver af den fynske besøgsbondegård på Rydskovvej nær Fjeldsted på Vestfyn, Karl Jørgensen, har gjort i forbindelse med, at han ønskede at udstykke et mindre areal fra sin ejendom og dér oprette et nyt familielandbrug. Det lykkedes til sidst, men ikke uden »sværdslag«.

I 1995 udvidedes aktiviteterne med mulighed for lejrskole og koloni, og siden har Den fynske Besøgsbondegård hvert år kunnet give op mod 4.000 besøgende – børn, forældre, skoleklasser, turister m.fl. - en række spændende oplevelser og et godt indblik i, hvordan et landbrug fungerer.

De senere år har Karl Jørgensen ønsket at trappe lidt ned. Han satte derfor for et par år siden gården til salg – med det udtrykkelige ønske, at den skulle fortsætte som besøgsbondegård. Samtidig ønskede han at udstykke et mindre areal og på det etablere et nyt, mindre landbrug som ramme om familiens fremtidige tilværelse.

- Det viser sig, at landbrugsloven er skruet sådan sammen, at den ikke passer til det, som Folketinget og skiftende regeringer har sagt, at de ønsker, nemlig at der bliver udvikling og nye muligheder i landdistrikterne, fastslår Karl Jørgensen.

- Vi ønskede at sælge ejendommen - men beholde et stykke af jorden som et nyt, selvstændigt landbrug og dér bygge nyt stuehus, lade m.v.

- Inden gården blev sat til salg, havde vi undersøgt muligheden for at bygge nyt. Den daværende landbrugsminister, Henrik Dam Kristensen, skrev tilbage, at det nok kunne lade sig gøre. Minimumskravet var blot, at ejendommen skule være bæredygtig.

- Jeg søgte så Jordbrugskommissionen i Fyns Amt om tilladelse til at udstykke ca. 12 ha og opføre nye bygninger. Men svaret var nej. Man mente ikke, en sådan ejendom ville være bæredygtig. Jeg skulle lave et budget, som viste, at en mand kunne leve af det nye landbrug.

- I loven står der faktisk, at man må udstykke og oprette en ny landbrugsejendom. Men, påpeger Karl Jørgensen, begrebet »bæredygtighed«, som lovgivningen opererer med, er et diffust begreb, som bliver fortolket af amtets ansatte og to folkevalgte i Jordbrugskommissionen.

- Det ene af Jordbrugskommissionens medlemmer er udpeget af landboforeningerne og er imod nye initiativer i landdistrikterne. Da kommissionens formand, som er embedsmand i amtet – ifølge indstilling fra amtets ansatte – ligeledes var imod, blev resultatet et nej til at oprette et nyt landbrug. Selv om ministeren var indstillet på at sige ja. Og selv om jeg kunne fremlægge budgetter, der sandsynliggjorde, at det kunne løbe rundt.

Der blev opnået tilladelse til at sammenlægge de 12 ha med det eksisterende hus, som dermed bliver stuehus til en nyoprettet landbrugsbedrift, hvor familien nu bor. Efterfølgende er der opført en ny bygning, som dels rummer lade og maskinhus og dels værksted, kontor, toiletfaciliteter m.v. til besøgende.

Karl Jørgensen fortsætter nemlig med besøgslandbrug, lejrskole og koloni på den nye ejendom, der har fået navnet »Billesbølle Besøgsbondegård«.

- Jeg har på intet tidspunkt fået en oplevelse af, at de, der er ansat til at tage sig af disse ting, er vejledende over for borgerne. Alle har tilsyneladende været mere interesseret i, hvad man ikke må. »Du kan jo bare prøve«, har svaret været, når jeg har spurgt om et eller andet. Og så har de sagt nej bagefter!

- Jeg føler, at de skrankepaver, der sidder på amtet, er utroligt langsomme. Med hensyn til sagsbehandling er Fyns Amt under al kritik. Og da jeg søgte om tilladelse til at sammenlægge de 12 ha jord med parcellen, som huset ligger på, lå diverse instanser, blandt andre Matrikeldirektoratet, med sagen i 11 måneder, inden den kom i orden.

- Hele forløbet – fra vi så i landbrugsloven, at der var mulighed for udstykning, og til alt var i orden – har varet næsten fire år. Det har jeg gerne villet fortælle til alle andre, slutter Karl Jørgensen, der trods alt glæder sig over, at der til sidst blev nået et resultat.

Selv om det tog tid og var besværligt.

Læs også