Gartnernes salgsorganisation holdt den økonomiske skanse i 2001. Men omsætningen er i stigende grad baseret på andre aktiviteter end handel med medlemmernes produkter.
2001 blev ikke noget jubelår for GASA Odense Frugt - Grønt. Et par af de største producenter forlod af forskellige årsager organisationen, der desuden slås med ulige konkurrencevilkår, manglende medlemstilgang og stagnerende omsætning.
Omsætningen blev på 340 millioner kroner mod 334 millioner året før. På bundlinien noterede selskabet en lille fremgang fra 1,7 millioner kroner mod 1,5 millioner i 2000. fremgangen blev dog i stigende grad hentet hjem via andre aktiviteter end handel med medlemmernes produkter.
I 1978 udgjorde handlen med medlemmernes produkter således 82 procent af aktiviteterne, mens det i 2001 kun var 59 procent. Antallet af medlemmer går også den gale vej. I 1997 talte GASA Odense 217 medlemmer. Siden har 40 forladt organisationen, der i dag tæller 177 fynske gartnere og frugtavlere.
- Ser vi nogle år frem, er det let at få øje på mørke skyer i horisonten, konstaterede formand Arne Andersen, Lumby, på selskabets generalforsamling , der fandt sted i Odense i tirsdags.
- Det bør undersøges, om GASA Odense kan indtage en mere aktiv rolle som katalysator og formidler af tjenesteydelser og funktioner, der medvirker til både at målrette og reducere medlemmernes samlede omkostninger og samtidig forøge værdien af de salgbare produkter, noterede Peter Skov Johansen i sit forslag.
Hans forslag blev ikke støttet af bestyrelsen.
- Hvis generalforsamlingen vedtager forslaget, vil vi naturligvis sætte undersøgelsen i værk. Men vi mener, at de ressourcer, der skal bruges på en sådan undersøgelse, kan anvendes langt bedre. Derfor kan bestyrelsen ikke anbefale forslaget, sagde Arne Andersen.
De fremmødte gartnere og frugtavlere var imidlertid af en anden mening. De vedtog med 26 stemmer for og 24 imod at gennemføre den af Peter Skov Johansen foreslåede undersøgelse.
- Svaret har hver gang været et nej. Som andelsselskab har vi de samme muligheder for at træffe beslutninger, som vi ville have i et aktieselskab, sagde Arne Andersen, der ikke afviste, at beslutningsprocessen i et andelsselskab er langsommere end i et aktieselskab. Til gengæld sikrer andelsformen en grundig behandling af bestyrelsens og medlemmernes synspunkter, før man vedtager noget.
- Der er set tilfælde i andre virksomheder, hvor overgang fra andelsselskab til aktieselskab har medført, at udefrakommende kapitalinteresser har blokerende flertal. Det at det er aktieselskabets interesser for udvikling og indtjening, der skal prioriteres højere end medlemmernes interesser i egne virksomheder, vil uden tvivl fremme indtjening i et aktieselskab og give en anden udvikling og dynamik. Men hvad er prisen på længere sigt for medlemmerne? Vi skal gøre os klart, hvad det er vi ønsker med virksomheden, sagde Arne Andersen i sin beretning.
Arne Andersen savner dog en forbedret konkurrenceevne på arbejdskraft i regeringens »konkurrencepakke«, der blandt andet omfatter stabilisering af elprisen, lempelse af momskreditten samt andre administrative lempelser af interesse for gartnerierhvervet.
- Men hvis danskerne skal bibeholde muligheden for at kunne vælge mellem dansk og importeret frugt og grønsager, er vi nødt til at have lige vilkår at producere under i EU.
- Vi ser dog hellere en afskaffelse af kvoter for svensk og tysk arbejdskraft fra tredjelande end indførelse af tilsvarende i Danmark. Men det er nødvendigt, at forholdene harmoniseres, og at det sker i en overskuelig fremtid, sagde Arne Andersen.
- Der er en stigende bevidsthed i befolkningen om værdien af at spise sundt og fedtfattigt. Det er tæt på, at der sættes lighedstegn mellem et højt indtag af frugt og grønt og et godt helbred. Og mange har skiftet Gyldendals og Frk. Jensen ud med Claus Meyer og Anna Larsen, bemærkede Arne Andersen.
Han pegede også på analyseresultaterne af danske og udenlandske produkter, der fortsat dokumenterer, at de danske varer er de reneste. Også klimatisk er Danmark begunstiget i forhold til det sydlige EU, både med hensyn til skadedyrstryk og udvikling af aromastoffer i specielt frugt og bær.
- Der er mange gode grunde til at holde fast i en dansk produktion af frugt og grønsager. Men i sidste ende er det naturligvis den enkelte producent, der afgør, hvor længe det er interessant, konstaterede GASA-formanden.