- Vi er blevet meget bedre til at udnytte vore næringsstoffer, og vi bruger stadig mindre planteværnsmidler, siger formanden for Fyns Familielandbrugs planteavlsudvalg.
- Til trods for mindre areal, lavere pesticid- og gødningsforbrug gennem de sidste 10 år er det lykkedes os næsten at bibeholde det samme totaludbytte. Selv om det har kostet nogle flere anstrengelser og kroner til afgifter og konsulenter, så synes jeg, at det er flot klaret, og de burde klappe i hænderne inde i Folketinget.
Det sagde formanden for Fyns Familielandbrugs planteavlsudvalg, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, da han forrige fredag aflagde beretning på organisationens planteavlsmøde i Ringe.
- Ser vi på markbalancen for kvælstof i dansk landbrug, så er overskuddet ca. halveret fra knap 400.000 tons kvælstof til nu knap 200.000 tons. Det er noget af en præstation. Vi er med andre ord blevet meget bedre til at udnytte vore næringsstoffer.
- De nyeste tal for året 2000/2001 viser, at vi opfylder mere, end vi skulle, og at vi allerede har nået det mål, der var kravet for 2003. Der er således ingen begrundelse for, at vi skal yderligere straffes, fastslog Ib Jensen.
- Nu skal det også siges, at mange landmænd i dag undergødsker meget. Måske fordi de er hunderæd for at komme i klemme i systemet. Under alle omstændigheder vil det komme til at koste dem penge, og det er vel i længden de færreste, der har råd til det. I dag, hvor gødningskvoten er så lille, er det vigtigt at gøde optimalt.
I den forbindelse pegede Ib Jensen på, at de lærde er uenige om, hvordan man regner de forskellige ting ud. Hidtil er det Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser, der har bestemt, hvor meget og hvordan udvaskningen fra landbrugsjorden var. Men nu siger Landbohøjskolen samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, at de andre nok har regnet forkert og reelt har straffet landbruget med noget mellem 5 og 20 procent!
- Når vi nu er blevet bedre til ikke at forsikringssprøjte, men bruge varsling og hyppig markkontrol, så må man fra Folketinget også være villig til at acceptere, at der kan komme et år, hvor angreb af mange skadegørere finder sted – og dermed et øget forbrug af planteværnsmidler.
- Set i internationalt perspektiv er vi noget nær verdensmestre med hensyn til lavt forbrug af pesticider. Men vi er ikke kommet sovende til den placering. For at komme videre i forskning og forsøg på området kunne jeg ønske, at nogle flere af alle de afgiftskroner, vi betaler på vores forbrug af planteværnsmidler, blev ført tilbage til vort forsøgsarbejde. Det er langt fra alle pengene, der går tilbage til erhvervet.
- Vi har jo så rigeligt fødevarer nok, så uden problemer kunne der bruges rigtig mange hektarer til bioenergi. I EU er der nu planer for at skubbe lidt på, så der kan komme gang i sagerne.
- I Landbrugets Bioenergiudvalg har vi i mange år arbejdet for at udnytte nogle af alle de muligheder, der er for at udnytte bioenergi gennem afgrøder fra de danske marker. Nu er der måske tegn i sol og måne på, at mulighederne er rykket nærmere, sagde Ib Jensen.
- Det er nu muligt at fremstille bioethanol til ca. 2,50 kroner pr. liter mod hidtil tre-fire kroner pr. liter. Hvis man bruger sukkerroer, vil det være muligt at fremstille 5-6.000 liter bioethanol pr. ha roer. Hvis politikerne vil, kan transportsektorens bidrag til nedbringelse af CO2-belastningen uden videre sættes i værk ved hjælp af biobrændstoffer.
- Bioethanol fremstilet på biomasse er en miljørigtig ressource, som kan erstatte det stærkt forurenende MTBE i benzinen, anførte Ib Jensen. Nu er det kun skatteministeren, der har nøglen til at starte en miljørigtig produktion af biodiesel og bioethanol. Skatter og afgifter er i øjeblikket langt den største barriere for at komme i gang.
- Udnyttelsen af husdyrgødning er meget regelbunden, og det er vigtigt, at forsøgene kan hjælpe os med at få udnyttet kvælstoffet bedst muligt. Gyllen er den mest almindelige form at håndtere husdyrgødning på, og her bliver kravene til udbringning strammet op til den kommende sommer med forbud mod bredspredning.
- Årets forsøg i vårbyg viser, at slangeudlagt gylle efterfulgt af pløjning inden for få timer giver en lige så god udnyttelse som ved nedfældning. I vinterhvede kan slangeudlagt svinegylle give en lige så god udnyttelse som nedfældning, men hvis tørstofindholdet er højt, kan nedfældning give en bedre virkning. Nedfældning bør foregå så tidligt som muligt, når jorden er farbar, understregede Ulla Jakobsen.
Planteavlskonsulent Arne Pedersen orienterede om plantebeskyttelse. Blandt andet oplyste han, at der nu (endelig) kommer nye svampemidler på markedet, og at også nye ukrudtsmidler er på vej.